Professor om generalsekretærs tavshed: Han skader sagen

Gennem tre år har Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) med 20 ansatte mistet 39 medarbejdere. Eksperter kalder det alarmerende og sindssygt, mens generalsekretæren nægter at oplyse de præcise tal.
"Hvis der er noget, du ikke vil have frem, så er det som regel, fordi du ved, der er noget at komme efter. Her virker det, som om der er noget, han gerne vil skjule," siger Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
"Han skader sagen"
Altinget har i samarbejde med tidligere ansatte udfærdiget en liste med navne på medarbejdere, der har haft lønnet beskæftigelse i foreningen de seneste tre år. Opgørelsen viser, at 39 medarbejdere har forladt foreningen, der i en treårig periode har haft gennemsnitligt cirka 20 medarbejdere.
Klik her for at læse artiklen: Gigantisk medarbejderflugt fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
Altinget har har bedt generalsekretæren i foreningen, Steen Andersen, om at be- eller afkræfte antallet af fratrådte medarbejdere. Det ønsker Steen Andersen ikke, med henvisning til at det er interne forhold.
Det undrer Anders Drejer, der mener, at offentligheden har krav på at få svar.
"Han (Steen Andersen, red.) skader sagen, når han ikke vil svare på, hvor mange der har forladt organisationen," siger Anders Drejer og kritiserer generalsekretærens modvilje mod at opklare forholdene.
"Generalsekretæren må vurdere, at det bliver meget værre, hvis han sætter sig ned med dig og gennemgår listen. Så vil han hellere forsøge at tie det ihjel. Og det er ikke hensigtsmæssigt, hvis han bekymrer sig om organisationen," understreger professoren.
Professor: Han har en dårlig sag
Heller ikke Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet med særligt fokus på organisations- og ledelsesteori, forstår generalsekretærens modvilje.
"Når generalsekretæren ikke vil svare på jobskiftefrekvensen, er det efter min vurdering en indikation af, at der er noget galt. Han har en dårlig sag, for han ved, at hvis han bliver konfronteret med den liste, så har han ikke nogen god forklaring," siger Steen Hildebrandt.
Steen Andersen afviser at oplyse om antallet af bortrejste medarbejdere blandt andet af hensynet til foreningen. Han mener, at listen bryder tavshedspligten og indeholder fortrolige oplysninger.
Klik her for at læse artiklen: Generalsekretær: Det er svært at fastholde folk i en NGO
Altinget har derfor spurgt til en opgørelse over, hvor mange medarbejdere Steen Andersen selv mener, der har forladt foreningen gennem de sidste tre år. Det har generalsekretæren ligeledes nægtet at oplyse.
Den forklaring har Steen Hildebrandt svært ved at forstå.
"Jeg køber heller ikke en forklaring om, at det skulle være for at beskytte organisationen, at han ikke vil verificere navnene på den liste," siger professoren.
Offentligheden har krav på svar
Steen Hildebrandt har en lang karriere bag sig som både professor, bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i flere virksomheder og foreninger. Og professoren retter en skarp kritik mod generalsekretærens tavshed, som han finder ubegrundet.
"Det er en meget offentlig organisation, der er støttet af både fonde og offentlige midler, som gør, at han ikke kan afvise et så centralt spørgsmål som jobskiftefrekvensen," siger Steen Hildebrandt og uddyber:
"Han er ikke en privat virksomhed, som kan afvise en journalist. Han må fortælle offentligheden, hvad der foregår – og i særlig grad når vi har at gøre med så potentielt alvorlig en sag."
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste



































