Debat

Greenpeace: Erhvervssamarbejder behøver ikke at inkludere penge eller donationer

Greenpeace modtager ikke så meget som en krone fra stat eller virksomheder. Når vi skal vurdere, om et erhvervssamarbejde giver mening, skal vi kunne sikre vores uafhængighed, skriver Mads Flarup Christensen.

Hvor er de reklamebureauer, der tænker, at det er på tide, at de ikke længere tjener penge på at riste vores planet ved skabe lækre reklamer for flyrejser, biler eller olieselskaber? Hvis de findes derude, skal de vide, at vores dør er åben, skriver Mads Flarup Christensen.
Hvor er de reklamebureauer, der tænker, at det er på tide, at de ikke længere tjener penge på at riste vores planet ved skabe lækre reklamer for flyrejser, biler eller olieselskaber? Hvis de findes derude, skal de vide, at vores dør er åben, skriver Mads Flarup Christensen.Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Mads Flarup Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi lever lige nu i greenwashingens guldalder. Det er afgørende, at vi får erhvervssektoren involveret i at dæmme op for det.

Greenpeace kan som grøn organisation godt samarbejde med erhvervssektoren. Men hvor et erhvervssamarbejde for en del organisationer indebærer donationer til organisationens arbejde eller administration, så er det ikke tilfældet for de samarbejder, vi indgår.

Temadebat

Kan 'grønne' civile aktører samarbejde med erhvervslivet?

Klimakrisen kræver, at alle sektorer omstiller sig. Men kan grønne ngo'er og erhvervssektoren forenes om en grønnere fremtid uden at give køb på mål og værdier?

Disse spørgsmål undersøger Altinget Civilsamfund i en ny temadebat.

Listen over paneldeltagere tæller både eksperter, civile aktører og erhvervsliv. Debattørerne kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

Greenpeace modtager nemlig hverken penge fra stat eller virksomheder. Ikke så meget som en krone – så kort kan det siges.

Når vi skal vurdere, om et erhvervssamarbejde giver mening, kigger vi derfor først og fremmest på, om vi kan bevare vores uafhængighed. Kan vi det, vurderer vi, hvilke resultater, samarbejdet kan skabe for klimaet og miljøet.

Virksomheden skal altså i kraft af samarbejdet levere et bidrag direkte til de sager, vi kæmper for, fremfor et bidrag til os. 

Forandringer i samarbejde med eksperter og erhvervsliv

I temadebatten spørger Altinget, hvordan ‘grønne’ civile aktører kan samarbejde med erhvervslivet, uden at nogen af parterne giver køb på mål og værdier? Vores bidrag til debatten bliver to gode eksempler fra vores egen verden, der forhåbentlig kan tjene til inspiration for andre.

Det første og glimrende eksempel handler om Greenpeaces parløb med selskabet Foron.

Når vi skal vurdere, om et erhvervssamarbejde giver mening, kigger vi først og fremmest på, om vi kan bevare vores uafhængighed

Mads Flarup Christensen
Generalsekretær, Greenpeace Norden

Tilbage i 1990’erne udgjorde kemikalierne i vores køleskabe et problem for ozonlaget, og kemikalierne truede også klimaet. De såkaldte F-gasser, køleskabene udledte dengang, var både i færd med at lave hul i ozonlaget, og de var samtidig kraftfulde drivhusgasser. Derfor kæmpede Greenpeace for et forbud mod at bruge dem. Kemi-industrien var imidlertid ikke interesseret i udfasningen af deres kemikalier, og mente ikke, at Greenpeace tilbød et alternativ.

Derfor udviklede Greenpeace i samarbejde med ingeniører og selskabet Foron en ny køleskabsteknologi, der kunne erstatte de skadelige gasser. Den fik navnet Greenfreze. Teknologien er open-source og bruges i dag verden over.

Et vigtigt skridt i den rigtige retning

Det andet gode og mere nutidige eksempel er en aftale om at standse udbredelsen af destruktivt trawlfiskeri, som vi har lavet med den del af fiskerisektoren, der opererer omkring Svalbard. 

Læs også

I takt med klimaforandringerne og havisens tilbagetrækning i Arktis, viste en Greenpeace-undersøgelse i marts 2016, at fiskeindustrien var rykket længere mod nord og nu fiskede i hidtil uberørte havområder i Barentshavet.

På baggrund af undersøgelsen fik Greenpeace i samarbejde med McDonald’s, Tesco, Espersen og både russiske og norske fiskeriforeninger en aftale på plads om, at der ikke skulle fiskes eller aftages fisk fra skadeligt bundtrawl-fiskeri i de tidligere uberørte områder. Et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Vi lever i greenwashingens guldalder. Erhvervssektoren må komme i gang med at stoppe dén udvikling. 

Mads Flarup Christensen
Generalsekretær, Greenpeace Norden

Greenwashingens guldalder

Ovennævnte er gode eksempler på, hvordan Greenpeace som grøn organisation kan samarbejde med erhvervssektoren. 

Her og nu har Greenpeace og en lang række andre organisationer indgået et samarbejde om et europæisk borgerforslag, der skal samle mindst en million underskrifter for et forbud mod fossile reklamer. Indtil videre er erhvervssektoren ikke en del af samarbejdet, men det er et stort fokus for kampagnen, at den bliver det.

For vi lever i greenwashingens guldalder.

Erhvervssektoren må komme i gang med at stoppe dén udvikling. 

Hvor er for eksempel de reklamebureauer, der tænker, at det er på tide, at de ikke længere tjener penge på at riste vores planet ved skabe lækre reklamer for flyrejser, biler eller olieselskaber? Hvis de findes derude, skal de vide, at vores dør er åben.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Flarup Christensen

Adm. direktør, Greenpeace International 2023-
ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 1998)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024