Universitets-ngo: I klimakampen kommer civilsamfundet ikke uden om erhvervslivet

På landets universiteter lever civilsamfundet i bedste velgående, ikke mindst på Copenhagen Business School, hvor vi i CBS Climate Club sammen med mange af mine medstuderende ser det som vores helt store formål at bruge uddannelsesinstitutionernes gennemslagskraft til at gøre en forskel.

For mit vedkommende er det helt essentielt, at en handelshøjskole som CBS kan være rammen for at gøre dansk erhvervsliv til en motor, der kan drive den grønne omstilling.

Har erhvervslivet berøringsangst over for de ”tunge” verdensmål?

Mange virksomheder i Danmark er i verdensklasse, når det kommer til at sikre den sociale bæredygtighed i deres portefølje.

Det er et godt udgangspunkt, men vi skal kunne spille på flere strenge, hvis vi skal være et forgangsland i bæredygtighedens navn. Ser man efter virksomheder, der vil stå frem og gå forrest indenfor bæredygtighed omkring miljø (Klima, Livet i Havet med flere), så er aspiranterne færre.

Ofte er det kun de virksomheder, der helt naturligt opererer i en ”grøn” industri, eller i forvejen har investeret det hele i vindmøller. Man kan ledes til at tænke, at mange virksomheder i Danmark lider af berøringsangst, når det kommer til de verdensmål, der handler om miljø.

Omkostningerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser eller omlægning af porteføljen er oftest meget høje og langt sværere at kontrollere end sociale standarder. Ikke desto mindre er det et stort problem, at mange virksomheder ikke kommer ud af starthullerne, når det kommer til klima og grøn omstilling.

Netop civilsamfundet skal hjælpe med berøringsangsten

Jeg tilslutter mig, at nogle grønne ngo’er gør mere skade end gavn, når de kritiserer virksomheder, der prøver at blive bedre. Det afskrækker andre fra at tage de første skridt.

Mange virksomheder i Danmark lider af berøringsangst, når det kommer til de verdensmål, der handler om miljø

Malte Werner
Formand, CBS Climate Club

CBS Climate Club ønsker at arbejde med de virksomheder, der ikke bare er født ind i en grøn industri, men som udtrykker et ønske om at skubbe den grønne dagsorden.

Derfor vil vi slå på tromme for, at man i civilsamfundet, eksempelvis i CBS Climate Club eller andre ngo’er, vurderer virksomhedspartnere ud fra om de ønsker at sætte nye standarder for sig selv og den industri, de opererer i. Og ikke ud fra hvor mange vindmøller, de allerede har i baghaven i forvejen.

Måske er det netop civilsamfundet, der skal hjælpe med at bekæmpe den berøringsangst.

Hvad er alternativet?

Erhvervslivet er oftest dem, der finansierer aktiviteterne i civilsamfundet, så når Altinget spørger, om der er ”bedre” alternativer, så finder jeg spørgsmålet urealistisk.

Hvor skulle den finansiering ellers komme fra? Statslig finansiering? Stater greenwasher også i høj grad, og det kan være endnu sværere at gennemskue, for de laver bare selv lovene for, hvornår vi definerer noget som greenwashing.

I øvrigt er det enormt ressourcekrævende for andre at finansiere civilsamfundsorganisationer. Det er med andre ord svært at se, hvilke andre muligheder der er, og dermed svært at se, hvordan man kommer uden om erhvervslivet som en af de helt essentielle finansielle drivkræfter for civilsamfundet i klimakampen.