Debat

Fødevare-ngo: Grønne ngo’er gør mere skade end gavn, når de nedsabler erhvervsaktører

Det er synd og skam, hvis ngo'er ikke kan se potentialet i at skabe udvikling gennem synligt samarbejde med erhvervslivet. Positiv og konstruktiv kommunikation kan måske lokke nogle af fødevareerhvervets mange kritikere til at skabe forandringer indefra, skriver Felix Stark.

Det negative omdømme, som i høj grad er skabt af den massive kritik, erhvervet har fået gennem de sidste mange årtier, har efterladt branchen med et alvorligt rekrutteringsproblem, skriver Felix Stark.
Det negative omdømme, som i høj grad er skabt af den massive kritik, erhvervet har fået gennem de sidste mange årtier, har efterladt branchen med et alvorligt rekrutteringsproblem, skriver Felix Stark.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Felix Bekkersgaard Stark
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som stifter af foreningen Verdens Bedste Fødevarer, der arbejder for, at fødevareproduktionen skal tage større hensyn til natur, miljø, klima, dyrevelfærd og arbejdsmiljø, ville jeg ønske, at ngo’erne gjorde sig klart – og huskede at kommunikere - at forbedringer i verden oftere kommer af samarbejde og kommunikation om forbedringer end af nedsabling af andre aktører.

Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at den negative kommunikation fra ngo'er og journalister på fødevareområdet har gjort mere skade end gavn for de områder, som vi i Verdens Bedste Fødevarer ønsker at skabe forbedringer på.

Hvorfor nu det, tænker du måske? Ganske enkelt fordi det negative omdømme, som for store deles vedkommende er skabt af den massive kritik, erhvervet har fået gennem de sidste mange årtier, har efterladt branchen med et alvorligt rekrutteringsproblem.

Temadebat

Kan 'grønne' civile aktører samarbejde med erhvervslivet?

Klimakrisen kræver, at alle sektorer omstiller sig. Men kan grønne ngo'er og erhvervssektoren forenes om en grønnere fremtid uden at give køb på mål og værdier?

Disse spørgsmål undersøger Altinget Civilsamfund i en ny temadebat.

Listen over paneldeltagere tæller både eksperter, civile aktører og erhvervsliv. Debattørerne kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

Der er ganske enkelt for få, der kan se perspektiverne i at gå ind i fødevarebranchen, selv om det selvfølgelig er klart den bedste måde at skabe forandringer i den måde, maden produceres på.

Rivende udvikling i erhvervet

Og før du nu river mig i næsen, at erhvervet så sandelig selv har skabt sine problemer ved at producere under kritisable forhold, indrømmer jeg med det samme, at der selvfølgelig er ting, der kan gøres bedre i fødevareerhvervet.

Jeg er med andre ord ikke interesseret i ngo’er, der ikke holder vagt. Det øgede fokus, erhvervet har fået på den bæredygtighed, der ikke handler om økonomi, er naturligvis skabt af et folkeligt pres, som ngo’er skal have ros for at skabe.

Men enhver, der følger bare en smule med i kommunikationen fra fødevareerhvervets aktører, vil have opdaget, at især klima nu ligger erhvervet meget stærkt på sinde. Der er naturligvis stadig klimaskeptikere blandt aktørerne, men da klimahensyn er og vil blive en helt afgørende faktor for virksomhederne, bliver der lagt stor arbejdsindsats og store investeringer i området. Det handler med andre ord nu også om bæredygtig økonomi for virksomhederne, og når det er tilfældet, plejer det at føre til resultater.

Læs også

Erhvervslivet vil samarbejdet – vil NGO’erne?

Den indsats mærker jeg også i Verdens Bedste Fødevarer. Jeg kan sende en stor tak til virksomheder som Danish Crown, Niras, Fru Møllers Mølleri, DLG, Biomar med flere. Til erhvervsorganisationer som Landbrug & Fødevarer, Dansk Planteværn, DI Fødevarer og Dansk Akvakultur. Og til en lang række helt almindelige landmænd og privatpersoner, der støtter op om foreningens formål gennem et medlemskab.

Men trods det – eller måske netop fordi - at foreningen arbejder for at forbedre fødevareproduktionens negative aftryk, har jeg stadig til gode at kunne tælle ngo’erne blandt foreningens støtter.

Det kan der være mange grunde til. En af dem kunne være, at Verdens Bedste Fødevarer stadig har et stykke vej at gå, før vi for alvor kan gøre en stor forskel for jord, dyr og mennesker.

Forbedringer i verden kommer oftere af samarbejde og kommunikation om forbedringer end af nedsabling af andre aktører

Felix Stark
Stifter, Danmarks Bedste Fødevarer

En anden grund kunne være, at ngo’erne ikke er nået dertil, hvor de kan se det fulde potentiale i at skabe udvikling gennem synligt samarbejde med erhvervslivet.

Verdensmål handler om partnerskaber

Det er synd og skam, synes jeg. Vi har alle gavn af det gode samarbejde, der faktisk allerede foregår mellem erhvervsliv og ngo-verdenen. Det ville være endnu mere gavnligt, hvis det samarbejde blev almindelig kendt.

Positiv og konstruktiv kommunikation om forbedringer gennem samarbejde kunne måske endda lokke nogle af fødevareerhvervets mange kritikere til at skabe forandringer i erhvervet indefra. Mens erhvervslivets aktører måske også på den måde kunne se muligheder i at støtte op om ngo’ernes arbejde gennem medlemskaber.

I mine øjne bør gammeldags ”konfliktrekruttering” være fortid. Mens rekruttering gennem samarbejde og partnerskaber er fremtiden. Det er også hensigten i FN’s 17 verdensmål, som både virksomheder, erhvervsorganisationer og ngo’er bør stræbe efter at nå.

Sammen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Felix Bekkersgaard Stark

Stifter, Verdens Bedste Fødevarer, webredaktør, DI
journalist (DMJX 2005)









0:000:00