Røde Kors: Et systematisk samarbejde skal frigøre civilsamfundets potentiale

Om lidt skal vi igen til stemmeurnerne. Her skal vi sætte et kryds ved dem, som vi tror på, vil udstikke en god kurs for vores lokalsamfund. 

I Røde Kors håber vi på, at kommunalvalget vil være en god anledning til, at nye – såvel som genvalgte – politikere stopper op og reflekterer over, hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem kommunerne og civilsamfundet. Så vi sammen kan give endnu bedre hjælp og støtte til udsatte og ensomme borgere.    

Der findes mange gode samarbejder mellem civilsamfund, kommuner og regioner. Og under coronapandemien opstod hurtigt mange nye fælles løsninger i fællesskab mellem myndigheder på alle niveauer og civilsamfundet. Det viser, hvor meget vi kan sammen, når vi sætter alle sejl ind på samarbejdet. 

De gode erfaringer skal vi bygge videre på, og derfor vil jeg godt opfordre alle de kommende kommunalpolitikere til at invitere det lokale civilsamfund ind til en snak om, hvordan vi kan få endnu mere ud af samarbejdet.

Hvor ser I for eksempel som kommuner, at civilsamfundets indsatser og kompetencer kan hjælpe udsatte borgere og lokalsamfundet? Er der områder, hvor vi kunne finde nye løsninger sammen? Og hvilke behov har foreningerne, hvis de skal kunne yde deres bedste til gavn for borgerne i kommunen?   

Jeg vil gerne starte dialogen med nogle af de ønsker, som står på min liste, når det gælder det fremtidige samarbejde mellem os.

Systematisk samarbejde og mere dialog  

Min oplevelse er, at der langt hen ad vejen er et godt samarbejde mellem kommunerne og civilsamfundet, men der er behov for, at vi i langt højere grad sikrer et mere systematisk samarbejde. 

Jeg tror ikke, der findes en "one size fits all"-løsning, men det vigtige er, at kommunen er med til at facilitere et systematisk samarbejde med det lokale civilsamfund, og at civilsamfundets indsatser og tilbud tænkes ind af de frontmedarbejdere, som har kontakten med de udsatte borgere. 

Og ikke mindst at kommunen har kendskab til civilsamfundets tilbud, som vi desværre oplever, ikke altid er tilfældet. Det er nødvendigt for, at vi kan levere en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.  

Mere fokus på at afhjælpe ensomhed og mistrivsel sammen  

I Danmark har vi et stort og stigende problem med ensomhed og mistrivsel. 

På min ønskeseddel står der også noget så lavpraktisk, men vigtigt, som bedre adgang til lokaler og faciliteter.

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Røde Kors.

Forskning viser, at fællesskaber, relationer og støtte fra foreningslivet mindsker ensomhed og skaber mere trivsel blandt mennesker, som står i en sårbar eller udsat livssituation. Det kan eksempelvis være familier med sociale problemer, ældre ensomme, pårørende til alvorligt syge eller flygtninge.

Kommunen har en helt unik kontakt med borgerne. Det er en essentiel del af en sammenhængende indsats, at vi får flere med i fællesskaberne. Det er vigtigt. 

Vi ved, at ensomhed for eksempel gør, at børn klarer sig fagligt dårligere i skolen, øger risikoen for fysisk og psykisk sygdom markant og koster samfundet – herunder kommuner og regioner – over otte milliarder kroner hvert år. 

Der er dermed god grund til at have et øje på ensomhed – og civilsamfundets potentiale – som kommunalpolitiker. 

Adgang til lokaler og faciliteter  

På min ønskeseddel står der også noget så lavpraktisk, men vigtigt, som bedre adgang til lokaler og faciliteter. 

I Røde Kors opfordrer vi til, at midlerne gives direkte til foreningerne og meget gerne til deres drift, da det er her, de gør størst gavn. 

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Røde Kors.

Når økonomien er meget begrænset, er det afgørende, at der sikres passende lokaler og øvrige faciliteter (for eksempel adgang til køkken eller lokaler til kreativ udfoldelse). 

Vi har heldigvis en god tradition for gode faciliteter til breddeidrætten og de folkeoplysende foreninger.

På det sociale område ser det lidt mere broget ud med store kommunale forskelle. Ingen frivillige sociale organisationer burde mangle lokaler eller betale dyrt for leje af disse. Her er kommunerne helt afgørende.

Midler skal ud, hvor de gavner bedst   

Sidst men ikke mindst skal paragraf 18-midler helt ud og virke i foreningerne. Kommunerne er ifølge Servicelovens paragraf 18 forpligtet til at afsætte et årligt beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. 

I Røde Kors opfordrer vi til, at midlerne gives direkte til foreningerne og meget gerne til deres drift, da det er her, de gør størst gavn.  

I Røde Kors ser vi frem til at gøre vores del for at styrke samarbejdet, og vi er klar til at bidrage. Det ved vi, at resten af civilsamfundet også er. Vi ser derfor for frem til det kommende og styrkede samarbejde med alle de valgte kommunalpolitikere.