Sådan støtter du bedst underviseren i et klasselokale som frivillig

METODE & ØVELSE: Frivillige kan gøre en stor forskel for undervisere og kursister. Takket være de frivillige har underviseren mere tid til kursister, der har spørgsmål, eller som har brug for mere støtte. Her kan du læse, hvordan du bedst støtter op om undervisningen i et klasselokale. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvad indebærer det at være frivillig i et klasselokale?  
Frivillige støtter undervisere ved at hjælpe dem med at styre aktiviteter i klassen, ved at arbejde med kursister enkeltvis, i små grupper eller med hele holdet. Nogle frivillige arbejder en-til-en med begyndere eller med kursister på et højt niveau. 

I modsætning til andre former for frivilligt arbejde med sprogtilegenelse, vil du få råd og vejledning af den underviser, som du følges med i undervisningen. Nogle undervisere giver friere hænder end andre, men underviseren er i sidste ende ansvarlig for undervisningen, så gør, hvad du kan for at sikre, at I er på bølgelængde og forstår hinanden godt. 

Når du er sammen med en underviser i klasselokalet, kan underviseren for eksempel bede dig om at udføre følgende opgaver: 

1. Du kan være et ekstra sæt øjne 
Du kan for eksempel holde øje med kursisternes:  

  • udtale 
  • læseforståelse 
  • grammatik
  • forståelse af en given aktivitet.

Du kan også give ekstra muligheder for samtaletræning til generte eller stille kursister. Når underviseren præsenterer en ny aktivitet, kan du som frivillig sidde sammen med kursister, der er på et lidt lavere niveau end de andre, og hjælpe dem med at forstå instruktionerne. 

2. Du kan deltage aktivt i selve undervisningen 
Du kan hjælpe underviseren med at præsentere nye aktiviteter, for eksempel ved at have en rolle i en dialog med underviseren. Du kan være samtalepartner, så en samtale lyder mere autentisk for kursisterne. 

3. Du kan yde individuel støtte 
Du kan hjælpe kursister med særlige behov individuelt. Det kan hjælpe en kursist, der har dårligere læsefærdigheder end de andre på holdet. En-til-en-støtte kan også være en god ide, hvis en kursist skal forberede sig til en modultest eller en særligt udfordrende situation som en køreprøve eller en jobsamtale, og det ikke er hensigtsmæssigt for hele gruppen at arbejde med det pågældende emne. 

4. Du kan give særlig støtte til for eksempel jobsamtaler 
Når kursisterne har øvet samtaler i klassen et stykke tid, kan man lave rollespil, hvor du som frivillig for eksempel indtager rollen som arbejdsgiver. Man kan gøre situationen så virkelighedsnær som muligt ved at sidde i et andet lokale, hilse formelt på kursisten og stille forskellige spørgsmål, der er relevante for det job, kursisten er interesseret i. 

FØRSTE SKRIDT – sådan bliver du frivillig i undervisningen 
Hvis du beslutter dig for, at du gerne vil være frivillig i sprogundervisning, kan du kontakte sprogskoler eller andre voksenuddannelsesinstitutioner for at finde ud af, om de bruger frivillige. Hvis de mangler frivillige, vil frivilligkoordinatoren invitere dig til en samtale. Vær forberedt, og tænk over, hvad du gerne vil lave som frivillig i undervisningen. Hvorfor er du interesseret i denne form for frivilligt arbejde? Kender du til skolens politik? Vil du bryde dig om at støtte underviseren i klassen? 

Gode råd til det første møde 
Bed om muligt om at møde den underviser, du skal arbejde sammen med, så I kan snakke om dine opgaver, enkelte kursisters særlige behov og sprogskolens tilgang til sprogundervisning.

Ønsker underviseren, at du arbejder med alle kursister eller kun med de svageste?

Må du oversætte, eller skal du forklare ordforråd på det sprog, kursisterne lærer?

Hvad ønsker underviseren med hensyn til fejlretning?

Medbring en liste med specifikke spørgsmål, så du får mest muligt ud af samtalen. Find inspiration her.

Mange gange er undervisere usikre over for at samarbejde med en frivillig, fordi de er bange for, at den frivillige overtager undervisningen. Gør det klart, at det ikke er tilfældet. 

Overvej, hvor dine grænser går 
Før du begynder som frivillig, så gør dig klart, hvor dine personlige grænser går. Er du villig til at snakke om dit privatliv, for eksempel om dine børn? Folk stiller måske en masse personlige spørgsmål. Du behøver ikke afsløre noget, som du ikke har lyst til at tale om. 

Her kan du læse om andre gode overvejelser, du med fordel kan gøre dig, inden du melder dig som frivillig.  

Vær åben og ikke dømmende 
Lad være med at dømme underviserens metoder, især ikke de første par gange, du er med. Underviseren er uddannet til sit job og har sandsynligvis stor erfaring. Observér, hvad der foregår i klasselokalet. Der er måske en grund til, at underviseren træffer beslutninger, der kan virke uhensigtsmæssige i begyndelsen, men som i sidste ende virker godt. 

Afstem forventninger til kommunikation 
Spørg underviseren, hvordan vedkommende foretrækker at kommunikere. Er det i orden at sende en e-mail eller en sms eller at ringe? Kom til tiden eller i god tid, hvis det er, hvad underviseren foretrækker – der er måske behov for at udveksle information, inden undervisningen starter. Bliv eventuelt også nogle minutter efter undervisningen, hvis der er noget, der skal snakkes om. Fortæl det, hvis du har vanskeligt ved en opgave. Hvis du fortsætter med noget på en forkert måde, kan det give underviseren mere arbejde, så det er bedre at bruge et par minutter undervejs på at stille spørgsmål. 

GRUNDLÆGGENDE IDEER OG INDHOLD 
Selvom underviseren planlægger indholdet af undervisningen, har du måske noget, du ønsker at bidrage med. Snak med underviseren om, hvad det kunne være. Du kan for eksempel fortælle din egen historie eller medbringe en særlig genstand, som du kan fortælle kursisterne om. Hvis du føler, dit bidrag til undervisningen kan være nyttigt, så foreslå det til underviseren. Du støtter underviseren, og I samarbejder som et team. 

Vær obs på, at undervisningsmetoderne har ændret sig 
De fleste undervisere bruger den kommunikative tilgang til sprogtilegnelse: Kursisterne tilskyndes til at tale og udforske, hvad en tekst handler om. Det er vigtigere at udtrykke sig og udveksle ideer end at tale grammatisk korrekt. Det er måske meget forskelligt fra den måde, du selv har lært sprog på. Metoden bygger på forskning og har vist sig at være mere effektiv end den grammatiske tilgang, du måske har oplevet. Skru ikke tiden tilbage – se selv, hvad kursisterne får ud af den kommunikative undervisning. 

Tal med underviseren om feedback 
Som frivillig ønsker du måske at rette de fejl, som kursisterne laver. Snak med underviseren om, hvordan vedkommende retter fejl og giver feedback. Det afhænger af formålet med en aktivitet, hvordan og hvor mange fejl man retter, og underviseren vil have en ide om, hvilke fejl det giver mening at fokusere på. Her kan du læse mere om, hvordan du bedst retter fejl og giver feedback.  

UDFORDRINGER, DU MÅSKE VIL MØDE – og bud på løsninger 

Et travlt klasselokale med mange opgaver 
Du kommer sandsynligvis til et travlt klasselokale med begyndere, der ikke kan sige ret meget på dansk. Hvor skal du starte? Læg mærke til, hvordan underviseren leder klasserummet og sørger for, at alle har mulighed for at tale og lære. Du vil hurtigt opdage, hvilke kursister der har vanskeligt ved det, og hvem der er hurtigere.

Efter undervisningen kan du tale med underviseren om, hvordan du bedst kan støtte. I kan tale om de enkelte kursisters særlige behov, og hvordan du kan hjælpe dem. Tjek med underviseren nogle gange i begyndelsen, så du finder din rolle. Når underviseren kan regne med dig, vil det gå glat. 

Det kan være svært at finde sin plads i organisationen 
Nogle gange kan det som frivillig godt være svært at finde sin plads i skolen/organisationen. Nogle steder er der for eksempel et lærerværelse kun for de ansatte, og de frivillige holder pause for sig selv. Ikke alle steder er de frivillige tænkt ind i skolens/organisationens hverdag, men det betyder ikke, at du ikke er velkommen der. Du kan altid spørge, hvis der er noget, der er uklart. 

Din tilgang kan være forskellig fra underviserens 
Før du kom, var underviseren måske alene i klassen. Underviseren leder klasserummet på sin måde og interagerer måske med kursisterne på en måde, der er meget forskellig fra din. Prøv at tilpasse dig, og sørg for, at underviseren ved, hvad du kan tilbyde.

Har du nogle færdigheder – for eksempel synge, tegne, optræde – eller interesser, som kunne være nyttige? Når først du har lært underviseren og holdet at kende, kan du altid tilbyde at bidrage med det, du kan eller ved. På den måde kan kursisterne også lære dig bedre at kende, eller det kan ganske enkelt gøre undervisningen sjovere. Underviseren vil være glad for, at du på den måde bidrager til holdfællesskabet. 

Nogle gange virker det bare ikke – her er, hvad du så kan gøre 
Nogle gange gør du dit bedste for at hjælpe som frivillig, men det virker bare ikke. Måske fungerer kommunikationen mellem dig og underviseren af en eller anden grund ikke. 

Du kan prøve at tale med underviseren om kommunikationsproblemerne. Måske ønsker vedkommende at finde en løsning og nå til en bedre forståelse. Der er måske også en frivilligkoordinator, du kan tale med, og som kan sætte dig sammen med en anden underviser eller tilbyde en anden aktivitet, der passer bedre. Måske er der andre frivillige aktiviteter, som du hellere vil prøve. Der vil være andre muligheder, så du skal ikke miste modet. At arbejde frivilligt er også en læreproces. 

                    

Kom videre til næste del i modul 3 her: Sådan starter du en sprogcafé

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

Forrige artikel Sådan starter du en sprogcafé Sådan starter du en sprogcafé Næste artikel Forskellige roller for frivillige i sprogtilegnelsen   Forskellige roller for frivillige i sprogtilegnelsen  
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Spejderlederen, den frivillige fodboldtræner eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant er alle mestre i at samarbejde, invitere nye ind i fællesskaber og få ting til at ske. Initiativet 70i30 vil aktivere civilsamfundets ildsjæle på vejen til en grønnere fremtid, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup. 

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Når kriser rammer, trækker civilsamfundet i arbejdstøjet. Derfor er det helt naturligt, at det civile Danmark også går målrettet ind i klimakampen. Men hvad gør man strategisk, for at hjælpe et bæredygtigt mindset på vej, og hvad kan vi gøre her og nu i den nære hverdag? Et nyt katalog fra DeltagerDanmark og Tænketanken Concito giver inspiration. 

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

De overordnede uddelingsområder ligger tæt op ad de nuværende, men det tværgående krav om hensyn til især grøn bæredygtighed er nyt. Fonden er i proces med at finde ud af, hvordan den selv skal leve op til de nye skærpede krav, den stiller til ansøgerne