Sådan støtter du bedst underviseren i et klasselokale som frivillig

METODE & ØVELSE: Frivillige kan gøre en stor forskel for undervisere og kursister. Takket være de frivillige har underviseren mere tid til kursister, der har spørgsmål, eller som har brug for mere støtte. Her kan du læse, hvordan du bedst støtter op om undervisningen i et klasselokale. 

Hvad indebærer det at være frivillig i et klasselokale?  
Frivillige støtter undervisere ved at hjælpe dem med at styre aktiviteter i klassen, ved at arbejde med kursister enkeltvis, i små grupper eller med hele holdet. Nogle frivillige arbejder en-til-en med begyndere eller med kursister på et højt niveau. 

I modsætning til andre former for frivilligt arbejde med sprogtilegenelse, vil du få råd og vejledning af den underviser, som du følges med i undervisningen. Nogle undervisere giver friere hænder end andre, men underviseren er i sidste ende ansvarlig for undervisningen, så gør, hvad du kan for at sikre, at I er på bølgelængde og forstår hinanden godt. 

Når du er sammen med en underviser i klasselokalet, kan underviseren for eksempel bede dig om at udføre følgende opgaver: 

1. Du kan være et ekstra sæt øjne 
Du kan for eksempel holde øje med kursisternes:  

  • udtale 
  • læseforståelse 
  • grammatik
  • forståelse af en given aktivitet.

Du kan også give ekstra muligheder for samtaletræning til generte eller stille kursister. Når underviseren præsenterer en ny aktivitet, kan du som frivillig sidde sammen med kursister, der er på et lidt lavere niveau end de andre, og hjælpe dem med at forstå instruktionerne. 

2. Du kan deltage aktivt i selve undervisningen 
Du kan hjælpe underviseren med at præsentere nye aktiviteter, for eksempel ved at have en rolle i en dialog med underviseren. Du kan være samtalepartner, så en samtale lyder mere autentisk for kursisterne. 

3. Du kan yde individuel støtte 
Du kan hjælpe kursister med særlige behov individuelt. Det kan hjælpe en kursist, der har dårligere læsefærdigheder end de andre på holdet. En-til-en-støtte kan også være en god ide, hvis en kursist skal forberede sig til en modultest eller en særligt udfordrende situation som en køreprøve eller en jobsamtale, og det ikke er hensigtsmæssigt for hele gruppen at arbejde med det pågældende emne. 

4. Du kan give særlig støtte til for eksempel jobsamtaler 
Når kursisterne har øvet samtaler i klassen et stykke tid, kan man lave rollespil, hvor du som frivillig for eksempel indtager rollen som arbejdsgiver. Man kan gøre situationen så virkelighedsnær som muligt ved at sidde i et andet lokale, hilse formelt på kursisten og stille forskellige spørgsmål, der er relevante for det job, kursisten er interesseret i. 

FØRSTE SKRIDT – sådan bliver du frivillig i undervisningen 
Hvis du beslutter dig for, at du gerne vil være frivillig i sprogundervisning, kan du kontakte sprogskoler eller andre voksenuddannelsesinstitutioner for at finde ud af, om de bruger frivillige. Hvis de mangler frivillige, vil frivilligkoordinatoren invitere dig til en samtale. Vær forberedt, og tænk over, hvad du gerne vil lave som frivillig i undervisningen. Hvorfor er du interesseret i denne form for frivilligt arbejde? Kender du til skolens politik? Vil du bryde dig om at støtte underviseren i klassen? 

Gode råd til det første møde 
Bed om muligt om at møde den underviser, du skal arbejde sammen med, så I kan snakke om dine opgaver, enkelte kursisters særlige behov og sprogskolens tilgang til sprogundervisning.

Ønsker underviseren, at du arbejder med alle kursister eller kun med de svageste?

Må du oversætte, eller skal du forklare ordforråd på det sprog, kursisterne lærer?

Hvad ønsker underviseren med hensyn til fejlretning?

Medbring en liste med specifikke spørgsmål, så du får mest muligt ud af samtalen. Find inspiration her.

Mange gange er undervisere usikre over for at samarbejde med en frivillig, fordi de er bange for, at den frivillige overtager undervisningen. Gør det klart, at det ikke er tilfældet. 

Overvej, hvor dine grænser går 
Før du begynder som frivillig, så gør dig klart, hvor dine personlige grænser går. Er du villig til at snakke om dit privatliv, for eksempel om dine børn? Folk stiller måske en masse personlige spørgsmål. Du behøver ikke afsløre noget, som du ikke har lyst til at tale om. 

Her kan du læse om andre gode overvejelser, du med fordel kan gøre dig, inden du melder dig som frivillig.  

Vær åben og ikke dømmende 
Lad være med at dømme underviserens metoder, især ikke de første par gange, du er med. Underviseren er uddannet til sit job og har sandsynligvis stor erfaring. Observér, hvad der foregår i klasselokalet. Der er måske en grund til, at underviseren træffer beslutninger, der kan virke uhensigtsmæssige i begyndelsen, men som i sidste ende virker godt. 

Afstem forventninger til kommunikation 
Spørg underviseren, hvordan vedkommende foretrækker at kommunikere. Er det i orden at sende en e-mail eller en sms eller at ringe? Kom til tiden eller i god tid, hvis det er, hvad underviseren foretrækker – der er måske behov for at udveksle information, inden undervisningen starter. Bliv eventuelt også nogle minutter efter undervisningen, hvis der er noget, der skal snakkes om. Fortæl det, hvis du har vanskeligt ved en opgave. Hvis du fortsætter med noget på en forkert måde, kan det give underviseren mere arbejde, så det er bedre at bruge et par minutter undervejs på at stille spørgsmål. 

GRUNDLÆGGENDE IDEER OG INDHOLD 
Selvom underviseren planlægger indholdet af undervisningen, har du måske noget, du ønsker at bidrage med. Snak med underviseren om, hvad det kunne være. Du kan for eksempel fortælle din egen historie eller medbringe en særlig genstand, som du kan fortælle kursisterne om. Hvis du føler, dit bidrag til undervisningen kan være nyttigt, så foreslå det til underviseren. Du støtter underviseren, og I samarbejder som et team. 

Vær obs på, at undervisningsmetoderne har ændret sig 
De fleste undervisere bruger den kommunikative tilgang til sprogtilegnelse: Kursisterne tilskyndes til at tale og udforske, hvad en tekst handler om. Det er vigtigere at udtrykke sig og udveksle ideer end at tale grammatisk korrekt. Det er måske meget forskelligt fra den måde, du selv har lært sprog på. Metoden bygger på forskning og har vist sig at være mere effektiv end den grammatiske tilgang, du måske har oplevet. Skru ikke tiden tilbage – se selv, hvad kursisterne får ud af den kommunikative undervisning. 

Tal med underviseren om feedback 
Som frivillig ønsker du måske at rette de fejl, som kursisterne laver. Snak med underviseren om, hvordan vedkommende retter fejl og giver feedback. Det afhænger af formålet med en aktivitet, hvordan og hvor mange fejl man retter, og underviseren vil have en ide om, hvilke fejl det giver mening at fokusere på. Her kan du læse mere om, hvordan du bedst retter fejl og giver feedback.  

UDFORDRINGER, DU MÅSKE VIL MØDE – og bud på løsninger 

Et travlt klasselokale med mange opgaver 
Du kommer sandsynligvis til et travlt klasselokale med begyndere, der ikke kan sige ret meget på dansk. Hvor skal du starte? Læg mærke til, hvordan underviseren leder klasserummet og sørger for, at alle har mulighed for at tale og lære. Du vil hurtigt opdage, hvilke kursister der har vanskeligt ved det, og hvem der er hurtigere.

Efter undervisningen kan du tale med underviseren om, hvordan du bedst kan støtte. I kan tale om de enkelte kursisters særlige behov, og hvordan du kan hjælpe dem. Tjek med underviseren nogle gange i begyndelsen, så du finder din rolle. Når underviseren kan regne med dig, vil det gå glat. 

Det kan være svært at finde sin plads i organisationen 
Nogle gange kan det som frivillig godt være svært at finde sin plads i skolen/organisationen. Nogle steder er der for eksempel et lærerværelse kun for de ansatte, og de frivillige holder pause for sig selv. Ikke alle steder er de frivillige tænkt ind i skolens/organisationens hverdag, men det betyder ikke, at du ikke er velkommen der. Du kan altid spørge, hvis der er noget, der er uklart. 

Din tilgang kan være forskellig fra underviserens 
Før du kom, var underviseren måske alene i klassen. Underviseren leder klasserummet på sin måde og interagerer måske med kursisterne på en måde, der er meget forskellig fra din. Prøv at tilpasse dig, og sørg for, at underviseren ved, hvad du kan tilbyde.

Har du nogle færdigheder – for eksempel synge, tegne, optræde – eller interesser, som kunne være nyttige? Når først du har lært underviseren og holdet at kende, kan du altid tilbyde at bidrage med det, du kan eller ved. På den måde kan kursisterne også lære dig bedre at kende, eller det kan ganske enkelt gøre undervisningen sjovere. Underviseren vil være glad for, at du på den måde bidrager til holdfællesskabet. 

Nogle gange virker det bare ikke – her er, hvad du så kan gøre 
Nogle gange gør du dit bedste for at hjælpe som frivillig, men det virker bare ikke. Måske fungerer kommunikationen mellem dig og underviseren af en eller anden grund ikke. 

Du kan prøve at tale med underviseren om kommunikationsproblemerne. Måske ønsker vedkommende at finde en løsning og nå til en bedre forståelse. Der er måske også en frivilligkoordinator, du kan tale med, og som kan sætte dig sammen med en anden underviser eller tilbyde en anden aktivitet, der passer bedre. Måske er der andre frivillige aktiviteter, som du hellere vil prøve. Der vil være andre muligheder, så du skal ikke miste modet. At arbejde frivilligt er også en læreproces. 

                    

Kom videre til næste del i modul 3 her: Sådan starter du en sprogcafé

Eller vend tilbage til indholdsfortegnelsen her.

Forrige artikel Sådan starter du en sprogcafé Sådan starter du en sprogcafé Næste artikel Forskellige roller for frivillige i sprogtilegnelsen   Forskellige roller for frivillige i sprogtilegnelsen  
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.