Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Kommuner og regioner tilbyder i stigende omfang velfærdsteknologi i form af telemedicin, GPS og robotstøvsugere. Det kan på mange måder være en gevinst for brugerne. Ældre og handicappede behøver ikke at blive befordret til læge og sygehus, men kan sidde derhjemme og blive undersøgt via en computer.

Demente kan udstyres med GPS og derved i længere tid færdes frit rundt, fordi de med GPS’en kan findes igen, og robotstøvsugere egner sig glimrende til store gangarealer på for eksempel rådhuse og plejehjem, men har vist sig ikke så egnede i private boliger med små rum og mange møbler.

Mærkeligt nok er det her, kommunerne har været mest ivrige - med robotstøvsugerne. Flere kommuner har indført robotstøvsugere hen over hovedet på borgerne – helt ude af trit med både brugere og befolkningen som helhed, bare fordi de vil spare.

Borgeren skal ikke betale selv
I Ældre Sagen ser vi store muligheder i velfærdsteknologi. Men brugeren skal altså tages med på råd, motiveres og ikke mindst kunne sige nej, hvis han eller hun hellere vil have løst opgaverne på traditionel vis. Det er helt afgørende, og det var også Ældrekommissionens anbefaling. Og sådan er det desværre ikke i alle kommuner, ser vi.

Det skal heller ikke koste noget for brugeren at bruge velfærdsteknologi. Vi synes ikke, det er i orden, når kommuner indfører robotstøvsugere og siger til de ældre, der modtager praktisk hjælp, at de selv må anskaffe sig en robotstøvsuger - og i øvrigt så kommer hjemmehjælpen i øvrigt ikke længere.

Flere kommuner har indført robotstøvsugere hen over hovedet på borgerne - helt ude af trit med både brugere og befolkningen som helhed, bare fordi de vil spare.

Bjarne Hastrup
Administrende direktør, Ældre Sagen

Kommunerne kan ikke forlange, at hjemmehjælpsmodtagere selv betaler for robotstøvsuger. Det fastslog Det Sociale Nævn i Region Syddanmark tidligere på året. Kommunerne må selv betale for robotstøvsugerne.

Det synes befolkningen også, når vi spørger dem. Ifølge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, vi har fået foretaget af YouGov, hvor 2.015 danskere over 18 år er blevet spurgt, svarer otte ud af ti, at det ikke må koste borgeren noget, når velfærdsteknologien erstatter en i forvejen gratis ydelse som for eksempel praktisk hjælp.

Et stort flertal på syv ud af ti siger nej til, at borgere, der ikke selv er i stand til at støvsuge, bliver henvist af kommunen til selv at anskaffe sig en robotstøvsuger.

Personlig kontakt skal ikke erstattes
Og hvem har ansvaret for vedligeholdelse af produkterne, hvem instruerer i brugen af dem, og hvem holder øje med brugernes helbred, når de sidder derhjemme med skærm og forskelligt apparatur? Her skal vi jo ikke glemme, at hjemmehjælperne har en stor forebyggende effekt.
De kender dem, de kommer hos, så de kan hurtigt bemærke, hvis der er noget, der er anderledes, hvis for eksempel helbredstilstanden ændrer sig. Gør den det, skal der følges op. Denne forebyggelse skal jo så sikres på en anden måde, hvis man indfører velfærdsteknologi.

Hele otte ud af ti danskere mener da også, at velfærdsteknologien ikke må erstatte kontakten til personale. Brugerne skal følges tæt, både hvordan de har det sundhedsmæssigt, men også hvordan de bruger velfærdsteknologien. Det skal være let at få hjælp til vejledning og instruktion i brugen. Det mener otte ud af ti danskere.   

I Ældre Sagen beder vi om, at kommunerne tager borgerne med på råd, inddrager dem undervejs i processen, motiverer dem og tager ved lære af borgernes erfaringer. Ikke mindst skal de droppe velfærdsteknologien hos borgere, der ikke vil have den. De skal stadig kunne få løst opgaver af rigtige mennesker.