Aktør: Lad samfundsværdien og ikke pris afgøre digitale udbud

Af Jesper Dan Christiansen og Lise Bach Vestergaard
Hhv. COO, Commentor og sales director, public sector, Commentor

Regeringen er godt i gang med at se udbudsloven efter i sømmene og vil i løbet af foråret foreslå konkrete lovændringer.

Gudskelov for det.

For selvom grundtanken bag det nuværende regelsæt er god, har det i praksis skævvredet udbudsmarkedet for offentlige it-projekter. Den må og skal laves om.

Debatten om udbudsloven, især når snakken falder på udbud af digitale systemer, drejer sig ofte om konsekvenserne for kunde og leverandør, og her går implikationerne for det øvrige samfund somme tider i glemmebogen.

Og det er en fejl, for det er trods alt hr. og fru Danmark, der i sidste ende skal betale gildet. 

I sådanne udbud kommer det store fokus på timepriser nemlig ofte til at overskygge det primære formål: At få et it-system, der rent faktisk virker.

Jesper Dan Christiansen og Lise Bach Vestergaard
Hhv. COO, Commentor og Sales Director, Public Sector, Commentor

I forbindelse med regeringens evalueringsarbejde vil vi derfor gerne komme med et par ønsker til den nye udbudslov. Til glæde for de offentlige kunder, it-leverandørerne og – ikke mindst – samfundet generelt.

Fokuser ikke på timeprisen
I det nuværende lovsæt lægges der stor vægt på priser. Og det er et problem, især når der skal udvikles komplekse løsninger, såsom it-systemer og digitale platforme.

I sådanne udbud kommer det store fokus på timepriser nemlig ofte til at overskygge det primære formål: At få et it-system, der rent faktisk virker.

Det har ført til nærmest bizarre tilfælde, hvor kunden er blevet tvunget til at vælge en løsning, der ikke lever op til de tekniske krav, fordi det er den billigste mulighed.

Det giver ikke god digitalisering, som skaber værdi for den enkelte borger. Det fører derimod til halve løsninger, der i sidste ende udmønter sig i forlængede leveringstider og dyre ekstraregninger.

I visse tilfælde er digitaliseringsløsninger helt blevet sløjfet, og flere års udviklingsarbejde – og skattekroner – er således blevet spildt.

Derfor skal kvaliteten tilbage i højsædet, så leverandørerne kan udvikle offentlige it-systemer, der rent faktisk virker og skaber værdi for samfundet.

Det gøres ved at vægte de tekniske krav højere end løsningens pris. På den måde bliver samfundsværdi nemlig en bundlinje i de offentlige udbud.

Mere agilitet, tak
De seneste år har der været stort fokus på agile udviklingsforløb – og med rette.

Agile projekter fører nemlig ofte til de bedste resultater, og man mindsker samtidig faren for, at et givent it-system allerede er blevet forældet, før det går i luften. Det er nemlig set før med offentlige it-projekter her i landet.

På grund af det store fokus på priser lægger den nuværende udbudslov nemlig stadig op til vandfaldsprojekter og kravspecifikationer. Selvom det gang på gang er bevist, at det ikke sikrer succes.

Det bør i stedet være projektets natur, der afgør metode – ikke loven.

Er det for eksempel et standardsystem-implementeringsprojekt, så giver det mening at tale om vandfald. Er der derimod tale om et projekt med store dele udvikling, så er det samarbejdet, viden og dialogen, der sikrer succes, og derfor er den agile metode at foretrække.

Sund fornuft og rationelle argumenter bør således være udgangspunktet for metodevalg fremover.

Den gode idé skal afprøves
Alt nyt starter med en god idé, som bør kunne testes af i praksis.

Derfor bør den nye udbudslov i højere grad støtte op om innovative projektforløb. Det bør blandt andet være muligt for en kunde at samarbejde med sin it-leverandør – uden frygt for at gøre noget forkert og måske endda bryde loven.

Mulighederne er der faktisk i den eksisterende udbudslovgivning, men meget få anvender den.

Derfor bør der arbejdes med muligheden for innovation ved hjælp af prototyper, MVP-forløb (Minimum Viable Product) mv., som kan danne fundamentet for efterfølgende valg af leverandør. Og så lad derudover tilgang, metode, referencer, CV´er og teknologierfaring vægte højere end timeprisen.

Ved at lægge mere vægt på kvalitet, agilitet og innovation i udbudskriterierne vil man dermed bane vejen for flere succesfulde it-projekter i det offentlige.

Det vil i visse tilfælde endda kunne dæmme op for potentielle it-skandaler, fordi kunde og leverandør har bedre mulighed for at prøve ting af og gå i dialog med hinanden og løbende justere til.

Hellere lille og vågen end stor og doven
Derudover forfordeler det omkostningstunge og ressourcekrævende udbudsarbejde også de virksomheder, som er gode til at søge udbud og skrive løsningsbeskrivelser, fremfor at belønne it-leverandører, der er dygtige til at udvikle værdiskabende systemer.

Det gælder ofte små- og mellemstore virksomheder. De skal nemlig prioritere eksisterende ressourcer til at søge offentlige udbud. Og får de ikke tildelt opgaven, er det bare en skam.

Og det kan have stor betydning for løsningens kvalitet. Mindre virksomheder bestrider nemlig ofte specialistfunktioner og har således stor erfaring og kompetencer til at skræddersy specifikke it-løsninger.

God digitalisering fremmer både borgerens serviceoplevelse og den offentligt ansattes arbejdsglæde. Det er samfundsværdi, og det er efter vores mening det primære formål med offentlig digitalisering.

Desværre ser det ikke ud til, at den nye udbudslov kommer til at fremme dette formål – tværtimod.