Politiforbundet: Ansigtsgenkendelse sikrer et langt mere effektivt politiarbejde

Efter angrebet på Krudttønden i 2015 brugte 25 politifolk tre måneder på at gennemse videomateriale. Det var stærkt arbejde, og det var afgørende for bevisførelsen.
Men det kunne være gjort langt hurtigere og langt mere præcist, hvis man havde haft adgang til ansigtsgenkendelse i optaget videomateriale.
Netop derfor er det enormt positivt, at et politisk flertal for nylig har nikket ja til, at politiet fremadrettet må benytte ansigts- og objektgenkendelse i forbindelse med efterforskning af grov kriminalitet.
I første omgang får politiet mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af sager, der drejer sig om for eksempel alvorlig personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og voldtægt.
Tak til politikerne for at lytte og handle. Det kommer til at gøre en afgørende positiv forskel for arbejdet i dansk politi. Ikke mindst i en tid, hvor mindreårige trækker våben i en eskalerende bandekonflikt i hovedstaden. Og hvor hastigheden i udførelsen af de kriminelle handlinger i forbindelse med bandekonflikten er skruet i vejret.
Tak til politikerne for at lytte og handle. Det kommer til at gøre en afgørende positiv forskel for arbejdet i dansk politi.
Heino Kegel
Forbundsformand, Politiforbundet
Teknologien sikrer effektiv brug af ressourcer
Fordelene ved brug af ansigtsgenkendelse i politiets arbejde er mange.
For det første muliggør ansigtsgenkendelse et langt mere effektivt politiarbejde. Hvor det menneskelige øje helt naturligt trættes, når man i timevis har gennemset videomateriale, er den maskinelle gennemgang anderledes utrættelig – og mere præcis. Ligesom teknologien kan gennemgå et langt større datamateriale, end det er menneskeligt muligt. Vi kan med andre ord søge bredere efter gerningspersoner.
Ovennævnte betyder, at politiet kan bruge sine ofte pressede ressourcer langt bedre og klogere.
Med ansigtsgenkendelsen kan en lang række alvorlige forbrydelser forventeligt også opklares hurtigere, hvilket igen er en fordel. Tid er ofte en afgørende faktor i opklaringen af sager.
Ansigtsgenkendelse kan med andre ord assistere – men aldrig erstatte - den klassiske efterforsker, og muligheden for at benytte teknologien har stået på Politiforbundets ønskeliste et stykke tid.
For det andet er der en arbejdsmiljømæssig gevinst at hente i forbindelse med grove sager om for eksempel misbrug af børn.
Det kan lyde pudsigt, men der er faktisk en stor menneskelig gevinst at hente ved at bringe det teknologiske værktøj, som ansigtsgenkendelse er, i spil.
For hvor efterforskere hidtil har skullet gennemse timevis af stærkt ubehageligt video- og billedmateriale af blandt andet krænkelser af børn online, kan den første del af arbejdsopgaven udliciteres til teknologien.
Det skal være klokkeklart, hvornår og hvordan ansigtsgenkendelse må og kan tages i brug som efterforskningsredskab.
Heino Kegel
Forbundsformand, Politiforbundet
Den kan foretage en slags grovsortering af det, efterforskeren leder efter i et kæmpe datamateriale. På den måde kan vi skåne politifolkene, så de kun skal se på det mest nødvendige af det stærkt ubehagelige materiale.
Retningslinjer er afgørende
Det er vigtigt for os i Politiforbundet, at det nye redskab bliver brugt med stor omhu. Det skyldes både, at vi har en stor respekt for, at vi har med personfølsomt materiale at gøre. Derudover er det – som ved alle andre politimæssige værktøjer – afgørende, at der er helt klare retningslinjer for brugen.
Det skal være klokkeklart, hvornår og hvordan ansigtsgenkendelse må og kan tages i brug som efterforskningsredskab. Retssikkerheden skal være på plads, og danske politifolk skal ikke komme i klemme.
Der er tale om ansigtsgenkendelse på allerede optaget videomateriale til brug i efterforskningen. Det er en afgørende detalje, fordi der derfor netop er tale om et efterforskningsværktøj – og ikke om overvågning i realtid.
Den eskalerende bandekonflikt i København ser desværre ikke ud til at være løjet af. Derfor – og fordi en lang række andre alvorlige forbrydelser også kan opklares hurtigere – vil vi med tilfredshed og stor interesse følge brugen af det nye værktøj, der ventes at kunne blive taget i brug i Københavns Politi inden årets udgang.
Det vil formentlig og forhåbentlig blive endnu en afgørende brik i spillet om at få skovlen under de folk, der desværre træder alvorligt ved siden af loven – og dermed udfordrer trygheden for os alle.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på


















