Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Grit Munk

Vi har fået den første tech-regering. Det er godt og tiltrængt

Der er en hel del, der tyder på, at vi får en tech-regering. Vel nok den første. Det er godt, og det er tiltrængt, skriver Grit Munk.
Der er en hel del, der tyder på, at vi får en tech-regering. Vel nok den første. Det er godt, og det er tiltrængt, skriver Grit Munk.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
5. juni 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Aldrig har vi set så meget teknologi i et regeringsgrundlag. Det er faktisk ret enestående, og det er rigtig, rigtig positivt.

På kunstig intelligens-scenen er der mange ting på vej og endnu flere historier om, hvad der kommer.

Der står kunstig intelligens på en stor del af de forandringer, vi kommer til at se, og heldigvis også på en stor del af det, mange af os ønsker os, samtidig med, at det måske nok virker lidt uoverskueligt.

Men i modsætning til klimaforandringerne, hvor vi for længst er endt i en position, der mest af alt handler om at redde, hvad der reddes kan, så kan vi stadig tage styringen på kunstig intelligens.

Det er derfor rigtig godt at se en regering, der har indtaget kommandobroen på det skib.

Læs også

Der er rigtig mange ting, vi kan bruge kunstig intelligens til, og rigtig mange situationer, hvor nogle andres kunstige intelligens bruger os.

Det afspejler sig også i regeringsgrundlaget. Og et af de steder, hvor regeringsgrundlaget udmærker sig, er ved både at ville sætte hegnspæle op – ikke mindst omkring børnene – men også at fremme mulighederne.

Hvis vi skal fremme de gode sider af kunstig intelligens og udnytte de muligheder, der er, så kræver det en temmelig fast hånd og et godt overblik.

Det kræver ikke mindst, at vi sikrer os, at alle har de rigtige kompetencer. Det, vi ser på arbejdsmarkedet lige nu, er medarbejdere, der buldrer frem og tager det hele til sig – også selvom det ofte er uden de nødvendige retningslinjer.

Men det er ikke alle, der lige kan se fidusen, og det kan i værste fald i løbet af ganske kort tid udvikle sig til et A- og et B-hold på arbejdspladserne og dermed også manglen på et fælles sprog og fælles retning.

Vi må være forberedt på, at nogle brancher vil ændre sig så markant, at det er nødvendigt med en decideret omskoling.

Grit Munk

Vi må også være forberedt på, at nogle brancher vil ændre sig så markant, at det er nødvendigt med en decideret omskoling. Ideen om en Sporskiftefond er helt på sin plads.

Uddannelsessektoren i bred forstand er om nogen midt i en omvæltning. Jeg er selvsagt meget glad for faget teknologiforståelse, men kunstig intelligens berører også undervisningsform og eksamensmetoder.

Målet bør være, at kunstig intelligens bliver et ekstra redskab, der supplerer læreren, for eksempel til at optimere individuel læring, men ikke en erstatning for elevens indsats. Der ligger noget af en udfordring her.

I den offentlige sektor er der alt mulig grund til at bruge kunstig intelligens mere, end vi gør allerede. Men det skal være der, hvor det faktisk forbedrer kvaliteten, og ikke fordi man bliver fanget i en hype.

Læs også

Bedste bud er, at vi står foran større investeringer i kunstig intelligens, og det skal tages alvorligt og ikke bare blive en undskyldning for at spare.

Der er gode takter i regeringsgrundlaget i forhold til at ville sikre klare regler. Det er forhåbentlig også det, der menes med den ekspertgruppe, der skal foreslå tiltag til lempelse af byrder i lovgivning og regelsæt.

GDPR er besværlig og kan med fordel trimmes og rettes lidt til, men det er en hårdt tilkæmpet rettighed, der har reddet EUs borgere fra en hel del utryghed.

Regelforenkling er godt, men det er vigtigt, at det sker i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

Til gengæld kan der med fordel sættes fuld fart på at sikre en ensartet udrulning af lovgivningen, så unødvendigt stramme fortolkninger ikke bliver en forhindring for gode løsninger.

En øget digitalisering er også øget digital sårbarhed, og kunstig intelligens har allerede vist sig at give et nyt niveau af sikkerhedsmæssige udfordringer.

Grit Munk

Jeg håber, at det er formålet med at ville tilvejebringe en generel hjemmel, som "kan udgøre det databeskyttelsesretlige grundlag for offentlige myndigheders anvendelse af AI-løsninger."

Der er et stort behov for at blive fuldstændig klar og tydelig i fortolkningen af reglerne.

Og så er der jo også alt det, der ikke er kunstig intelligens, men som også ligger helt i top på digitaliseringens nødvendighedsliste. Det gælder ikke mindst cybersikkerhed.

Det er virkelig positivt, at hybridforsvar og totalberedskab har fået en fremtrædende plads i regeringsgrundlaget.

En øget digitalisering er også øget digital sårbarhed, og kunstig intelligens har allerede vist sig at give et nyt niveau af sikkerhedsmæssige udfordringer, så det er helt på sin plads.

Og som en af initiativtagerne til Privatlivskommissionen er jeg virkelig glad for at se den blive holdt fast i grundlaget.

Der er en hel del, der tyder på, at vi får en tech-regering. Vel nok den første. Det er godt, og det er tiltrængt.

Læs også

Emner i denne artikel

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026