Menneskerettighedschef: Grønt lys til ansigtsgenkendelse er et vidtgående indgreb i borgernes rettigheder 

Politiets nyvundne adgang til at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen er på mange måder banebrydende. Det giver politiet et potent redskab og mulighed for at spare dyrebar tid i bekæmpelsen af bandekonflikten og anden alvorlig, personfarlig kriminalitet.

Men Folketingets opbakning til brugen af ansigtsgenkendelse markerer også et sporskifte, der potentielt kan få omsiggribende konsekvenser for borgernes retssikkerhed og grundlæggende menneskerettigheder.

Konkret vil politiets brug af ansigtsgenkendelse være et vidtgående indgreb i de grundlæggende rettigheder til privatliv og databeskyttelse, fordi der er tale om automatisk og teknologisk avanceret behandling af følsomme personoplysninger, der bliver brugt til at håndhæve loven overfor borgere, der risikerer straf.

Det er helt nødvendigt, at regeringen nu følger hurtigt op med en grundig lovgivningsproces, der munder ud i en nøje regulering.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Derfor er det først og fremmest glædeligt, at regeringen valgte at involvere Folketinget forud for beslutningen, hvilket endte med opbakning fra SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Et så afgørende sporskifte med konsekvenser for retssikkerheden fordrer naturligvis opbakning fra folkestyret.

Men Folketingets grønne lys må kun være det første, vigtige skridt på vejen. Det er helt nødvendigt, at regeringen nu følger hurtigt op med en grundig lovgivningsproces, der munder ud i en nøje regulering, der giver tydelige og klart afgrænsede rammer for, hvornår og hvordan politiet må gøre brug af de nye, vidtgående beføjelser.

Afgrænsning ved lov bør sikres snarest muligt

Ansigtsgenkendelse baserer sig på AI-baseret teknologi, der forudsætter automatisk behandling af biometriske data til at identificere fysiske personer. I databeskyttelsesretlig forstand har vi derfor at gøre med behandling af følsomme personoplysninger, hvilket ifølge retshåndhævelsesloven kræver, at behandlingen er strengt nødvendig for, at politiet kan udføre deres arbejde.

Kravet om streng nødvendighed skyldes, at politiets brug af ansigtsgenkendelse netop udgør et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder til respekt for privatliv og databeskyttelse. Benytter politiet tilmed ansigtsgenkendelse i det offentlige rum, er der tale om et særligt alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder.