Debat

Begå ikke velfærdsteknologisk selvmål

DEBAT: Velfærdsteknologi skal ikke forbindes med serviceforringelser. Det skal ses som et tiltag til at skabe bedre service, skriver Olav Felbo, chefkonsulent i Ældre Sagen, i dette debatindlæg.
Uddannet journalist fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, januar 2013. Pt. i gang med Cand. Public på Syddansk Universitet. Fungerer som researcher på Velfærdsteknologi, Sundhed, Teknik og bidrager til tilrettelæggelsen af EU-TV-projektet.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Olav Felbo
Chefkonsulent, Ældre Sagen

Det er en myte, at de fleste ældre er teknologiforskrækkede maskinstormere og modstræbende over for det nye.

Tværtimod - hvis de kan se, at velfærdsteknologien vil hjælpe dem til at blive mere selvhjulpne eller til en bedre kvalitet i ældreplejen, er mange positive i forhold til at prøve den ny teknologi. Det viser mange undersøgelser.

Derfor er det også brandærgerligt, hvis overdreven spareiver betyder, at velfærdsteknologien bliver forbundet i folks bevidsthed med serviceforringelser og besparelser i stedet for noget, der skulle være med til at hjælpe ansatte og ældre til at undgå fortsatte forringelser af servicen på ældreområdet.

I stedet for en positiv fortælling om muligheder for øget selvhjulpenhed med udgangspunkt i ældres frivillige tilvalg af teknologien, risikerer ældre nu landet over at begynde at forbinde robotstøvsugeren og velfærdsteknologiens komme som symbolet på tvangsrobotisering, nedskæringer og serviceforringelser. Man risikerer kort sagt et unødvendigt selvmål.

Negliger ikke problemer i hjemmeplejen
Når vi f.eks. diskuterer Kolding og andre fremsynede kommuners muligheder for at give ældre et positivt incitament til at kaste sig frivilligt ud i den ny teknologi, er det misvisende at feje støtten til disse kommuner til side med "at der er nogen, der synes, at hjemmehjælperen hellere skal drikke kaffe med borgeren, mens robotstøvsugeren kører rundt".

Virkeligheden er jo, at den praktiske hjælp er reduceret til et minimum hver 14. dag eller oven i købet kun hver 3. uge i mange kommuner.

Hvis man som nogle kommuner også gør - begynder at visitere i "pakker" af hjælp, hvor medarbejderne har større frihed sammen med borgeren til fleksibelt at tilrettelægge hjælpen, så kunne velfærdsteknologien frigøre tid til, at der måske igen kunne blive gjort bare en anelse bedre rent end hidtil, eller måske kunne der gå lidt tid til hverdagsrehabilitering af borgeren i forhold til nogle af de andre ydelser, som robotstøvsugeren ikke kan klare.

Teknologi kan gavne
Og hvis det skulle hænde, at der måske også blev tid til lytte lidt til fru Hansen og høre på hende, hvis hun havde et alvorligt problem, var ensom eller lignende og man i tide måske kunne bygge bro til nogle af kommunens andre tilbud, frivillige eller netværk i lokalområdet, så var det nok også tid, der var givet godt ud.

Først og fremmest for fru Hansen selv.

Men også for medarbejderne, der ville kunne få en mere meningsfyldt arbejdsdag og slippe for dårlig samvittighed ved at blive tvunget til at ignorere borgeres behov pga. tidspres. Det kunne også bidrage til at modvirke fremtidige rekrutteringsproblemer.

Og endeligt for samfundsøkonomien, hvis man kunne udskyde for tidligt behov for plejeboligpladser, hospitalsindlæggelser mv. ved at have tid til at fange problemerne før de blev alvorlige.

Noget, en robotstøvsuger jo ikke kan - den har som bekendt endnu ikke ører, øjne og varme hænder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00