Debat

Cowi: Lad robotterne hjælpe til med affaldssorteringen

Sølle fire procent af alle de materialer, vi forbruger i Danmark, er lavet af genanvendte materialer. Den gode nyhed er, at der findes maskiner til at sortere den del af affaldet, vi ikke sorterer. Den dårlige nyhed er, at vi ikke bruger dem, skriver Aske Nydam Guldberg.

<div>Vi slipper ikke for at grovsortere vores affald, men som supplement er det oplagt at lade maskinerne hjælpe til, skriver Aske Nydam Guldberg.<br></div>
Vi slipper ikke for at grovsortere vores affald, men som supplement er det oplagt at lade maskinerne hjælpe til, skriver Aske Nydam Guldberg.
Foto: AMP Robotics PR
Aske Nydam Guldberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kunne det ikke være dejligt, hvis alle de pakker vi dagligt sender og modtager var pakket i papkasser af genanvendt, gammelt pap?

Det er nok det, vi alle håber sker, når vi maser endnu en foldet papkasse ned i affaldsspanden.

Men faktisk er kun fire procent af alle de materialer, vi forbruger i Danmark, lavet af genanvendte materialer, viser den nyeste rapport fra Circularity Gap Danmark.

Det er markant under det globale gennemsnit på 7,2 procent. Vi genanvender alt for lidt, og det er problematisk, fordi alle nye materialer skal graves op af jorden eller dyrkes, og det skader både biodiversiteten og klimaet.

Vi sorterer ellers på livet løs. De fleste af os har mindst tre skraldespande i indkørslen eller gården, og der kommer kun flere til.

Fra i sommer skal også udtjente karklude og hullede bukser sorteres som tekstilaffald, og i Københavns Kommune er det for nylig blevet besluttet, at hovedstadsborgerne også skal til at sortere bleer.

Læs også

Det beskidte arbejde

Og det giver faktisk god mening, for der er store miljøfordele i at genanvende plasten og fibrene fra bleerne.

Ifølge beregninger COWI har lavet for Københavns Kommune, vil man kunne spare omkring 600 tons CO₂ årligt på ikke at brænde bleer af i København og i stedet genanvende dem i eksempelvis Holland.

Den gode nyhed er, at der findes maskiner til at sortere den del af affaldet, vi ikke sorterer.

Aske Nydam Guldberg
Rådgivende ingeniør, Cowi

Ser vi på udviklingen, vil der kun blive behov for endnu mere sortering. Desuden er der problemet med alt det plast, metal og pap, der burde være sorteret – men som alligevel ender i restaffald. Derfor bør vi kigge mod teknologien.

Den gode nyhed er nemlig, at der findes maskiner til at sortere den del af affaldet, vi ikke sorterer.

Med eftersorteringsanlæg kan dåser, papkasser og plasticposer, der er endt i restaffald, genanvendes, uden at vi skal stille flere beholdere i indkørslen.

Vi bruger dem bare ikke i Danmark. Det gør man til gengæld i Norge, Belgien og Holland. Her sikrer eftersortering, at man kan genanvende langt mere.

Læs også

Til gavn for natur og mennesker

Dermed skal der produceres færre nye materialer, og det areal, de ellers blev dyrket på, kan gå til naturen og biodiversiteten, og olien, der bruges til produktion af for eksempel plastic, kan blive i undergrunden.

Kort sagt: Eftersortering gavner naturen og sparer os for besvær.

På anlæggene bruger man en kombination af simple mekaniske teknologier og magneter, robotarme og trykluftsdyser til at sortere affaldet i de enkelte fraktioner.

Man får selvfølgelig ikke altid helt den samme kvalitet ud af for eksempel genbrugt pap eller papir, når det har været blandet sammen med pizzarester eller kaffegrums.

Kort sagt: Eftersortering gavner naturen og sparer os for besvær.

Aske Nydam Guldberg
Rådgivende ingeniør, Cowi

Vi slipper derfor ikke for at grovsortere vores affald, men som supplement - og som alternativ til de affaldstyper, der er for små til at få deres egen beholder - er det oplagt at lade maskinerne hjælpe til.

Vi har teknologien, lad os bruge den! 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aske Nydam Guldberg

Ingeniørkonsulent, Cowi, næstformand, IDA (orlov)
cand.polyt. i miljøteknologi (DTU 2014)

0:000:00