Dansk IT: Logning af teleoplysninger er reel masseovervågning

Vi lever i en tid, hvor data og digitalisering gennemsyrer vores dagligdag. Den digitale udvikling rummer en lang række positive gevinster, som vi alle nyder godt af. Danmarks digitale modenhed er en væsentlig forklaring på, at vi som nation klarer os godt i en global konkurrence.

Udviklingen rummer imidlertid også en problematisk bagside. Retten til et privatliv bliver udfordret, når både private og offentlige aktører registrerer vores gøren og laden i en hidtil uset grad.

Telelogning er et af de områder, hvor man som borger i dag må affinde sig med, at det, man foretager sig, bliver registreret. Det er for eksempel oplysninger om, hvem du har ringet og SMS’et til, og hvor og hvornår det skete. Den danske praksis på området er meget vidtgående, og det er selvom EU-Domstolen flere gange har erklæret, at generel og udifferentieret logning af alle borgeres teletrafik er i strid med privatlivets fred.

Selvom logningsreglerne nu revideres, fortsætter Danmark med at gå ganske langt med logningen, og også for langt. Der er tale om masseovervågning i en grad, der ikke hænger sammen med grundværdier som retten til et privatliv, og der mangler kort sagt proportionalitet.

Behov for at træde på bremsen
Logningsdata kan være et vigtigt redskab, når politiet forsøger at efterforske grov kriminalitet og terror. På samme måde kan for eksempel videoovervågning og nummerpladegenkendelse give mening i en række tilfælde. Det er dog bekymrende, når udviklingen i retning af mere overvågning sker uden, at der tilsyneladende er de store refleksioner over, hvilke utilsigtede konsekvenser det har på længere sigt.

Vi skal ikke have et overvågningssamfund. Vi skal have et tillidssamfund, hvor vi ikke som udgangspunkt mistænkeliggør borgerne

Kim Stensdal
Chef for kommunikation og viden, Dansk IT

I Dansk IT mener vi ikke, at det er i orden, at man som helt almindelig borger, med en helt almindelig uplettet straffeattest og uden på nogen måde at være genstand for en politiefterforskning, ganske enkelt bare er tvunget til at acceptere, at man bliver overvåget. Ikke bare i det offentlige rum, men også når man griber mobilen en sen aftentime og ringer til en god ven eller et kært familiemedlem.

Fra Dansk IT’s side har vi derfor for nylig været med til at råbe vagt i gevær som medafsender af et brev til folketingsmedlemmerne. Heri fremhæves det problematiske i, at den danske telelogning er i strid med EU-Domstolens domme, der konkluderer, at generel og udifferentieret logning af alle borgeres telefonsamtaler er urimelig og i strid med privatlivets fred.

Nej tak til overvågningssamfundet
Når vi taler logning af teletrafik, kan det hurtigt komme til at handle om kompliceret jura og tekniske fagtermer, som den almindelige borger har svært ved at forholde sig til. Dermed opstår også risikoen for, at borgerne ikke helt forstår, hvad det egentlig er for en udvikling, der finder sted med udgangspunkt i politikernes beslutninger, og hvilke konsekvenser det har for deres privatliv.

Logningen bør være målrettet, ikke generel og udifferentieret

Kim Stensdal
Chef for kommunikation og viden, Dansk IT

Men sagt på helt almindeligt dansk så ønsker vi i Dansk IT et samfund, hvor lovlydige borgere stadig har retten til et privatliv, også i en digital tidsalder. Værner vi ikke om den ret, risikerer det at svække befolkningens opbakning til den videre digitalisering af det danske samfund, og det har Danmark ikke råd til. 

Vi forstår udmærket godt behovet for og ønsket om at kunne drage nytte af logningsdata i politiets efterforskningsarbejde. Men vi er nødt til at sikre, at der er en fornuftig balance, hvor der også tages hensyn til den almindelige borgers ret til et privatliv.

Vi skal ikke have et overvågningssamfund. Vi skal have et tillidssamfund, hvor vi ikke som udgangspunkt mistænkeliggør borgerne, men derimod som udgangspunkt har tillid til de mennesker, der udgør samfundet. En vis grad af overvågning vil der altid være, men den bør begrænses, og den bør målrettes.

Er der styr på rettigheder og it-sikkerhed?
Hvis vi et øjeblik lige glemmer juraen og det paradoksale i konflikten imellem den danske logningspraksis og EU-Domstolens afgørelser - og hvis vi samtidig også ser bort fra spørgsmålet om, hvorvidt borgerne overhovedet ønsker at leve i et overvågningssamfund - ja, så rejser der sig et helt tredje spørgsmål: Har man styr på teknikken og sikkerheden relateret til logningen?

Vi skal grundlæggende begrænse overvågningssamfundet og i stedet basere Danmarks fremtid på tillidssamfundet

Kim Stensdal
Chef for kommunikation og viden, Dansk IT

Er der styr på, hvem der har adgang til hvilke data og i hvor lang tid? Er det 100 procent transparent, hvordan og hvornår logningsdata kan anvendes? Har vi den nødvendige viden om fejl og bias? Er der klare regler for samkøring af data? Og er der en tilstrækkelig høj grad af it-sikkerhed, så logningsdata ikke havner i de forkerte hænder?

Det lette svar på alt dette er selvfølgelig 'ja'. Det lidt mere besværlige og ubelejlige er, at ingen it-systemer og ingen databaser er bullet proof. Jo mere data, der opsamles, jo mere alvorlig bliver denne problemstilling.

I den forbindelse kan vi stilfærdigt henlede opmærksomheden på, at flere medier har berettet om, ansatte ved det danske politi i en række tilfælde har udnyttet dataplatformen Pol-Intel til at snage i uskyldige danskeres privatliv. Og behøver vi at nævne Se og Hør-sagen, hvor dybt personlige data blev lækket af en medarbejder?

Dansk IT er ikke modstander af logning af teletrafik. Men logningen bør være målrettet, ikke generel og udifferentieret. Vi skal grundlæggende begrænse overvågningssamfundet og i stedet basere Danmarks fremtid på tillidssamfundet.