SF til Nick Hækkerup: EU-Domstolen er ikke på forbrydernes side i sag om logning

Debatten om overvågning og logning af teledata er blusset op i forbindelse med EU-Domstolens nyeste afgørelse og regeringens lovforslag til ændrede logningsregler.

Flere partier, en lang række organisationer og debattører har kritiseret lovforslaget, fordi det kun i et lille omfang ændrer de vidtgående logningsregler, som er i strid med EU-retten. Justitsministeren har i et indlæg i Politiken 21. februar efterlyst nuancer i debatten, og de nuancer vil jeg da meget gerne bidrage med.

Lad mig starte med at fastslå, at politiet skal have gode efterforskningsredskaber, og at jeg ikke er imod enhver form for telelogning og overvågning. Det er de utallige organisationer, som ligesom SF og støttepartierne kritiserer regeringens lovforslag, så vidt jeg ved heller ikke.

Til gengæld vil vi gerne have proportionalitet mellem forbrydelse og indgreb. Det handler ikke om at være på forbrydernes side, i modsætning til hvad justitsministeren hævder, men om at sikre grundlæggende frihedsrettigheder og proportionalitet.

Et voldsomt indreb i privatlivet
Vi har siden 2016 med den såkaldte Tele2-dom vidst, at de danske telelogningsregler er i strid med EU-retten, fordi de udgør et voldsomt indgreb i privatlivet.

I Danmark masseovervåger vi borgernes telefoner, og vi bruger ikke kun logningen til nationens sikkerhed eller målretter den

Karina Lorentzen Dehnhardt
MF, retsordfører (SF)

EU-Domstolen afsagde i oktober 2020 en ny afgørelse, som fastslog princippet fra 2016: At generel og udifferentieret logning er i strid med EU-retten, idet logning udgør et særligt alvorligt indgreb i retten til privatlivet og gør det muligt at lave en meget præcis profil af de berørte personer. Masselogningen kan også have negativ indvirkning på udøvelsen af ytringsfriheden samt risikoen for misbrug og ulovlig adgang.

Dommen tydeliggjorde samtidig, at målrettet logning er tilladt ved grov kriminalitet, og at generel og udifferentieret logning er tilladt, når det gælder nationens sikkerhed og med en række retsgarantier.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er tilhænger af, at vi, når der foreligger en konkret terrortrussel, kan bruge masselogningen. Og at vi ligeledes skal kunne lave målrettet overvågning af konkrete personer, når det gælder alvorlig kriminalitet som mord og voldtægt. Men i Danmark masseovervåger vi borgernes telefoner, og vi bruger ikke kun logningen til nationens sikkerhed eller målretter den, så kun personer, der er relevante i sager om grov kriminalitet, logges.

Nyt lovforslag fortsætter masseovervågning
Jeg blev glad, da ministeren i januar sidste år indrømmede, at vi omsider måtte ændre de danske logningsregler.

EU-Domstolen, de kritiske organisationer og jeg er således ikke på forbrydernes side. Vi er på borgernes og demokratiets

Karina Lorentzen Dehnhardt
MF, retsordfører (SF)

Men glæden varede kort, for det lovforslag, som regeringen siden har fremsat og et flertal har vedtaget, viderefører desværre masseovervågningen. Man viderefører den generelle og udifferentierede logning med henvisning til nationens sikkerhed, men samtidig vil politiet kunne bruge masselogningen til grov kriminalitet og uden at målrette den.

Oplysningerne fra masselogningen til nationens sikkerhed vil således blive brugt til et andet formål, end de er indsamlet til og højst sandsynligt i strid med EU-retten. Den mulighed for målrettet logning i forbindelse med grov kriminalitet, som lovforslaget dog også nævner, kommer således slet ikke umiddelbart i brug. Og skulle man overgå til bestemmelsen om målrettet logning er der tale om, at den dækker 3,9 millioner borgere i Danmark. Det er ikke det, jeg normalt betegner som målrettet. Den er således gal med proportionaliteten.

Vi er ikke på forbrydernes side - men demokratiets
Ingeniørforeningen IDA har flere gange spurgt deres medlemmer, hvad de mener om de danske logningsregler, og et klart flertal er uenige med justitsministeren. 86 procent af deres ekspertpanel er enten enige eller helt enige i, at det er muligt at bekæmpe terror og grov kriminalitet uden masselogningen.

Til sidst vil jeg gerne gå i rette med den misforståelse, som justitsministeren virker til at være under, når han hævder, at EU-Domstolen er på forbrydernes side, og siden at vi skal diskutere den måde, vi indretter vores demokrati og EU på.

EU-Domstolen dømmer ud fra Charteret for Grundlæggende Rettigheder. De rettigheder, som er nedskrevne der, er ikke gode og vigtige, fordi de er nedskrevne i Charteret, og fordi EU-Domstolen håndhæver dem. De er tværtimod nedskrevne i Charteret, fordi de er gode og vigtige, og ikke mindst grundlæggende for demokratiet. EU-Domstolen, de kritiske organisationer og jeg er således ikke på forbrydernes side. Vi er på borgernes og demokratiets.