IDA til Nick Hækkerup: Tænk dataminimering ind i politiets behov for datalogning

I IDA er vi helt enige med justitsminister Nick Hækkerup (S) i, at vi skal have fakta på plads i logningssagen.

Fakta er, at teleselskaberne logger kundernes trafik- og lokaliseringsdata. Trafikdata, fordi de skal bruges til at beregne telefonregninger, og fordi det er et krav ifølge bogføringsloven. Lokaliseringsdata har derimod kun værdi i ganske kort tid og ville typisk blive slettet efter 14 dage, hvis det ikke var for det politiske krav om at opbevare dem i et år.

Unødig overvågning af borgere
Der er to parametre i at undgå unødig overvågning af borgerne. Det ene er at indsamle færrest mulige data, den anden er at slette de indsamlede data hurtigst muligt.

Når man bruger teknologi som ansigtsgenkendelse, nummerpladegenkendelse og logning til overvågning, vil man altid balancere på kanten af menneskerettighederne

Grit Munk
Chefkonsulent, IDA

Den lov om logning, der desværre blev vedtaget af Folketinget torsdag den 3. marts, kan vi ikke se som andet end regeringens behov for at skrabe flest mulige oplysninger om borgerne sammen og opbevare dem så længe som muligt, uden at det på nogen måde er målrettet personer under mistanke.

Man har ikke vist nogen tegn på at tænke dataminimering ind i det redskab, som politiet skal kunne bruge. I stedet for at undersøge om politiets behov for adgang til lokationsdata for at kunne opklare meget grove forbrydelser eller terrorhandlinger kunne dækkes med hastesikring, så vælger man at pålægge teleselskaberne at gemme alle data i et år.

I stedet for at fokusere på målrettet logning – som er modsætningen til den generelle og udifferentierede logning, som EU-Domstolen har kritiseret så tydeligt og gentagne gange – så vælger man, at kravet om at gemme trafik- og lokationsdata skal gælde for alle borgere.

Manglende respekt for grundlæggende rettigheder
Vi har forstået på ministerens udsagn, at han allerhelst ville fortsætte med den hidtidige praksis, og at EU-domstolen, ifølge ministeren, har valgt at stå på forbrydernes side ved at kræve reglerne ændret. Denne fuldstændige mangel på respekt for EU-Domstolens afgørelser og for vores grundlæggende rettigheder er dybt bekymrende.

Politiet skal have de nødvendige redskaber. Det er der ingen tvivl om. Men når man bruger teknologi som ansigtsgenkendelse, nummerpladegenkendelse og logning til overvågning, vil man altid balancere på kanten af menneskerettighederne.

Derfor savner vi, at regeringen og Justitsministeriet forsøger at bruge teknologi til at dække politiets behov med udgangspunkt i minimal dataindsamling og kortest mulig opbevaring af data af respekt for de borgere, som de gerne vil passe på.