Debat

IDA til Nick Hækkerup: Tænk dataminimering ind i politiets behov for datalogning

Politisk krav om logning er unødig overvågning. Logningen bør målrettes og dække politiets behov med udgangspunkt i minimal dataindsamling og kortest mulig opbevaring af data, skriver Grit Munk i en replik.

Der er ikke vist nogen tegn på at tænke dataminimering ind i det redskab, som politiet skal kunne bruge, skriver Grit Munk.
Der er ikke vist nogen tegn på at tænke dataminimering ind i det redskab, som politiet skal kunne bruge, skriver Grit Munk.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Grit Munk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I IDA er vi helt enige med justitsminister Nick Hækkerup (S) i, at vi skal have fakta på plads i logningssagen.

Temadebat

Må staten overvåge din telefon?

Regeringen er ved at behandle et lovforslag, som giver regeringen mulighed for at overvåge 3,9 millioner menneskers mobildata.

Det sker, selvom EU-Domstolen flere gange har erklæret den helt generelle og uindskrænkede logning af borgernes telefoner for ulovlig.

Venstre og Konservative bakker op om lovforslaget, som derfor forventes vedtaget en af de kommende dage. 

I den anledning stiller Altinget Digital nu spørgsmålene:

  • Er regeringen, V og K på vildspor?
  • Har overvågningen af danskerne taget overhånd?
  • Hvordan sikrer vi den enkeltes frihed og privatliv, hvis lovforslaget vedtages?

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

Fakta er, at teleselskaberne logger kundernes trafik- og lokaliseringsdata. Trafikdata, fordi de skal bruges til at beregne telefonregninger, og fordi det er et krav ifølge bogføringsloven. Lokaliseringsdata har derimod kun værdi i ganske kort tid og ville typisk blive slettet efter 14 dage, hvis det ikke var for det politiske krav om at opbevare dem i et år.

Unødig overvågning af borgere
Der er to parametre i at undgå unødig overvågning af borgerne. Det ene er at indsamle færrest mulige data, den anden er at slette de indsamlede data hurtigst muligt.

Når man bruger teknologi som ansigtsgenkendelse, nummerpladegenkendelse og logning til overvågning, vil man altid balancere på kanten af menneskerettighederne

Grit Munk
Chefkonsulent, IDA

Den lov om logning, der desværre blev vedtaget af Folketinget torsdag den 3. marts, kan vi ikke se som andet end regeringens behov for at skrabe flest mulige oplysninger om borgerne sammen og opbevare dem så længe som muligt, uden at det på nogen måde er målrettet personer under mistanke.

Man har ikke vist nogen tegn på at tænke dataminimering ind i det redskab, som politiet skal kunne bruge. I stedet for at undersøge om politiets behov for adgang til lokationsdata for at kunne opklare meget grove forbrydelser eller terrorhandlinger kunne dækkes med hastesikring, så vælger man at pålægge teleselskaberne at gemme alle data i et år.

I stedet for at fokusere på målrettet logning – som er modsætningen til den generelle og udifferentierede logning, som EU-Domstolen har kritiseret så tydeligt og gentagne gange – så vælger man, at kravet om at gemme trafik- og lokationsdata skal gælde for alle borgere.

Manglende respekt for grundlæggende rettigheder
Vi har forstået på ministerens udsagn, at han allerhelst ville fortsætte med den hidtidige praksis, og at EU-domstolen, ifølge ministeren, har valgt at stå på forbrydernes side ved at kræve reglerne ændret. Denne fuldstændige mangel på respekt for EU-Domstolens afgørelser og for vores grundlæggende rettigheder er dybt bekymrende.

Politiet skal have de nødvendige redskaber. Det er der ingen tvivl om. Men når man bruger teknologi som ansigtsgenkendelse, nummerpladegenkendelse og logning til overvågning, vil man altid balancere på kanten af menneskerettighederne.

Derfor savner vi, at regeringen og Justitsministeriet forsøger at bruge teknologi til at dække politiets behov med udgangspunkt i minimal dataindsamling og kortest mulig opbevaring af data af respekt for de borgere, som de gerne vil passe på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00