Foreningen imod Ulovlig Logning: Ingen politiker har nogensinde har kunnet dokumentere, at logning forhindrer forbrydelser

I et debatindlæg på Altinget 2. marts fremfører justitsminister, Nick Hækkerup, mange af de argumenter, som hans nye retsordfører, Bjørn Brandenborg, tidligere har forsøgt sig med i Berlingske.

Ministeren har tilsyneladende ikke læst mit svar til ordføreren, hvor jeg pillede påstandene fra hinanden.

Jeg har gjort det samme for Folketingets Retsudvalg, og i en efterfølgende korrespondance gentog jeg det for ministeren.

Ytringsfriheden må vige
Hækkerup starter med at påstå, at de nye logningsregler ikke bryder med danskernes ret til at tænke, handle og diskutere frit. Det er ellers, hvad både EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen er kommet frem til i en række afgørelser. Blandt andet i Tele2/Watson, hvor EU-Domstolen skriver:

Der er ingen informationer, som logges i dag, som ikke vil blive logget med den nye lov. Det kalder ministeren en indskrænkning

Rasmus Malver
Talsperson, Foreningen imod Ulovlig Logning

'100: Det indgreb i de grundlæggende rettigheder fastslået i chartrets artikel 7 og 8 (privatliv, familieliv og personlige oplysninger, red.), som en sådan lovgivning indebærer, er meget vidtrækkende og må anses for at være særligt alvorligt. Den omstændighed, at lagringen af data finder sted, uden at brugerne af de elektroniske kommunikationstjenester oplyses herom, er egnet til at skabe en følelse hos de berørte personer af, at deres privatliv er genstand for konstant overvågning'.

'101: Selv om en sådan lovgivning ikke tillader lagring af indholdet af en elektronisk kommunikation, og derfor ikke kan indebære en krænkelse af det væsentligste indhold af disse rettigheder (…), kan lagringen af trafikdata og lokaliseringsdata imidlertid have en indvirkning på brugen af de elektroniske kommunikationsmidler, og følgelig på brugerne af disse midlers udøvelse af deres ytringsfrihed, som er sikret ved chartrets artikel 11'.

Nyt lovforslag udvider politiets adgang til data
Ministeren tager derefter afstand fra behovet for at ændre den ulovlige overvågning. Under de nye regler fortsættes overvågning af mobiltelefoner, og der genindføres en vis overvågning af internettrafik. Der er ingen informationer, som logges i dag, som ikke vil blive logget med den nye lov. Det kalder ministeren en indskrænkning.

Samtidig udvides politiets adgang til data. Før var det kun til alvorlig kriminalitet med en straframme på mindst seks år. Nu er det alle forbrydelser, som har en straframme på over tre år. Det kan eksempelvis være at bruge en vandpistol imod en politiker. Logningen kan i den forbindelse bruges til at undersøge, hvem der har været i nærheden af en legetøjsbutik eller en vandhane.

Faktuelt forkert, at logning sker alligevel
Derefter påstår ministeren, ligesom sin ordfører før ham, at logningen sker alligevel. Det er faktuelt forkert, og det er den mærkeligste af alle de skøre påstande. For hvis logningen sker alligevel, er der vel ikke brug for regler? Nick Hækkerup og Bjørn Brandenborg fik idéen samtidig og har både talt og skrevet om det. Det stemmer ikke overens med lovforslagets bemærkninger eller ministeriets svar på telebranchens henvendelser.

Det er altså muligt at lave konkret logning i forbindelse med en bestemt handling. Det ville være i overensstemmelse med menneskeretten

Rasmus Malver
Talsperson, Foreningen imod Ulovlig Logning

Der er dog et mikroskopisk gran af sandhed i det, men det er et argument imod ministeren. Ja, teleselskaber logger, hvornår du ringer og ofte til hvem. Det gør mange telefoner også. Vi ved det fra vores regninger. Men de logger ikke, hvem der ringer til dig. Og de gemte data, herunder masteoplysninger, gemmes ikke med henblik på at kunne endevende dit liv.

Telebranchen er, teoretisk, underlagt GDPR og skal derfor dataminimere. Ja, når vi foretager opkald og sms'er, kan det være relevant for selskabet at se, hvilke master der bruges. Men kun mens de bruges. Måske i et par timer. Måske et par dage. Og det er ikke nødvendigt at binde modtagerens nummer sammen med de oplysninger.

Alternativet: Logning efter retskendelse
Her er dog et argument, som overvågningspolitikerne nægter at lytte til: Alternativet er logning efter retskendelse, eksempelvis i forbindelse med bombesprængningen ved Skattestyrelsen. I dén situation kunne vagthavende hos Københavns Politi trykke på en knap, og telebranchen ville begynde at gemme alle data. Derefter kunne der udpeges en uvildig advokat, som fik adgang til alle beviser, og logningen kunne prøves ved domstolene.

I en dom af 11. januar siger Menneskerettighedsdomstolen klart, at iværksættelse af logning skal underlægges de samme betingelser som iværksættelse af en aflytning (afsnit 393-394). Ikke adgangen til data, men selve iværksættelse af logning.

Det er altså muligt at lave konkret logning i forbindelse med en bestemt handling. Det ville være i overensstemmelse med menneskeretten og ville i høj grad give politiet mange af de samme muligheder som nu.

Politiet har ikke altid en retskendelse
Dette er efterhånden en klassiker. I årevis har vi vidst, at politiet ikke har brug for en retskendelse, og teleindustrien minder ofte om, at mange indgreb ikke følger retsplejelovens regler om indgreb i telefoni. Det sker i stedet ved edition, som efter retsplejelovens § 806, stk. 4, ikke behøver en dommerkendelse, hvis ikke teleselskabet kræver det. Og det gør de ikke.

Afslutningsvis er det relevant at understrege, at ingen politiker eller minister nogensinde har kunnet dokumentere, at logning forhindrer forbrydelser

Rasmus Malver
Talsperson, Foreningen imod Ulovlig Logning

Selv i de tilfælde, hvor politiet følger reglerne om indgreb i teledata, er prøvelsen mangelfuld. Der er ingen regler om, at politiet skal undgå at få indsigt i eksempelvis journalisters data, og en anmodning kan være 'alle telefoner indenfor 500 meter af IT-Universitetet i København'. Det vil da være op til indgrebsadvokaten og dommeren at gennemskue, at det inkluderer alle ansatte i DR-Byen.

I januar afhørte politiet DR-journalister, selvom retsplejeloven giver journalister tavshedspligt om deres kilder. Da der ikke er nogen kontrol med teledata eller offentlighed omkring brugen ved ingen, om politiet har fået de pågældende journalisters teledata.

Én indgrebsadvokat skal i øvrigt være advokat for alle de berørte, og de kender ikke nødvendigvis klienternes identitet. Hvis politiet har indhentet data på øjemed, uden domstolskontrol, og deres adgang efterfølgende underkendes, kan de bruge alle de indhentede data. De berørte har ikke krav på kompensation.

Ingen garanti for, at logning virker
Afslutningsvis er det relevant at understrege, at ingen politiker eller minister nogensinde har kunnet dokumentere, at logning forhindrer forbrydelser, sikrer flere opklarede sager eller er garanti for, at flere bliver dømt.

Tyskland, Østrig og Nederlandene har alle stoppet logning uden at blive kriminelle hotspots. Sverige stoppede og startede igen, men ingen data tyder på, at det har haft nogen målbar effekt.

At kalde det frihed passer godt ind i Orwells dystopi

Rasmus Malver
Talsperson, Foreningen imod Ulovlig Logning

Overvågningens fortalere har kun anekdoter, og selv anekdoterne er fejlbehæftede. I evalueringen af angrebet på Krudttønden skriver politiet selv, at logningsdata var spild af tid, fordi gerningspersonen havde forberedt sig.

Menneskerettigheds- og EU-Domstolen har begge sagt, at den konstante overvågning har en effekt på befolkningens frie vilje. Selvfølgelig vil vi ikke være whistleblowers, når staten altid er i vores lomme. Plottet i 1984 er ikke, at Big Brother altid kigger, men at Winston ikke ved hvornår. Det samme er princippet i panoptikon-fængsler: De indsatte ved ikke, hvornår vagterne kigger, så de forventes altid at være nervøse. At kalde det frihed passer godt ind i Orwells dystopi.