Debat

Dataetisk Råd: Ny undersøgelse af danskernes viden om data lægger op til en samtale om dataetik

En ny undersøgelse har kortlagt, hvor meget danskerne ved om deres dataforbrug. Den viser, at mange danskere ikke er klar over, hvor meget data der skabes og deles om dem, og det lægger op til en samtale om dataetik i dataindsamlingen, skriver medlemmer af Dataetisk Råd.

Mange danskere ved ikke, at en app kan følge med i, hvad man laver på sin telefon eller tablet, selvom man ikke bruger appen, skriver medlemmer af Dataetisk Råd. 
Mange danskere ved ikke, at en app kan følge med i, hvad man laver på sin telefon eller tablet, selvom man ikke bruger appen, skriver medlemmer af Dataetisk Råd. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Johan Busse
Anette Høyrup
Mikkel Holm Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De fleste af os ved det godt. Når vi surfer på nettet eller bruger apps på telefonen, så deler vi data om os selv, og hvad vi laver. Vi sætter digitale fingeraftryk næsten hver gang, vi bruger teknologi, som er forbundet med internettet.  

Alligevel kan det være svært at gennemskue præcist, hvad der foregår. Hvor meget og hvilke data deler vi egentlig? Hvor ender vores data henne? Og hvilken forskel gør det for os som individer og som samfund at disse data bliver indsamlet og anvendt? 

Den usikkerhed kan gøre os bekymrede. Mange af os ville ønske, at det var lettere at forstå, hvad der sker med vores data, og at der var flere regler for, hvordan data bliver indsamlet og anvendt. Til gengæld er vi ikke særligt motiverede for selv at gøre en indsats. Det føles svært og uoverskueligt, og mange er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at gøre en forskel.   

Resultater fra ny undersøgelse 

Vi ved en masse om, hvad danskere ved og tænker om at dele deres data, fordi det er resultaterne i en ny undersøgelse, som konsulentvirksomheden Analyse & Tal har lavet for Dataetisk Råd.

Læs også

I undersøgelsen er 1500 repræsentative danskere blevet spurgt, hvad de ved og mener om de måder, vi deler data på i hverdagen. Og så er der som noget helt nyt lavet et detaljeret studie af, hvilke data otte almindelige danskere deler.  

Nogle af resultaterne bekræfter vores opfattelse af danskeres forhold til data, andre resultater er overraskende.  

Et første, og opløftende resultat er, at mange danskere ved en del om, hvilke data de deler. Langt de fleste ved godt, at mange apps og hjemmesider indsamler data om brugeren, at de bruger disse data til blandt andet at forudsige folks forbrug, og at mange apps især gratis apps tjener penge på at sælge brugernes data til andre.  

Det er også opløftende, at kvinder og mænd ved nogenlunde lige meget. Og det er opløftende, at der er klare sammenhænge mellem, hvor meget folk selv mener at vide, hvor meget tid de har brugt på at sætte sig ind i sagerne, og hvor gode de er til at svare rigtigt på undersøgelsens fakta spørgsmål. Det nytter at gøre en indsats for at forstå emnet, og vi har en nogenlunde klar fornemmelse af, hvad vi ved og ikke ved. 

Datadelingens blinde punkter 

Der er også ting, som mange af os ikke ved. Her er et eksempel: kan en app følge med i, hvad man laver på sin telefon eller tablet, når man ikke bruger appen, for eksempel når man surfer i browseren, hører musik, eller skriver beskeder?  

Det rigtige svar er ja – mange apps er designet til at indsamle data om brugeren, også når de ikke er i brug, for eksempel om aktivitet i andre apps eller telefonens fysiske placering. Det er der overraskende mange, godt fire ud af hver ti deltagere, som ikke er klar over. 

Vi har nu, i kraft af en bedre funderet forståelse af, hvad danskere deler, ved og mener om data, et solidt grundlag for at overveje de svære spørgsmål og sammen finde frem til de rigtige løsninger. 

Johan Busse, Anette Høyrup og Mikkel Holm Sørensen
Hhv. formand og medlemmer, Dataetisk Råd.

Det er også godt en tredjedel, som ikke ved, at man skaber eller deler data ved at poste billeder på sociale medier eller se indhold på en streamingtjeneste, og knap halvdelen ved ikke, at man genererer data ved at tjekke ind og ud med rejsekortet. Endelig er knap en fjerdedel ikke klar over, at hjemmesider kan indsamle data om brugeren, selvom man kun har accepteret nødvendige cookies.  

Disse blinde punkter afspejler måske, at lidt over halvdelen af deltagerne vurderer, at de kun forstår lidt eller ingenting om, hvilke data der bliver indsamlet, når de bruger apps og hjemmesider.  

Vi er altså klar over, at der er ting, som mange af os ikke helt har styr på. Og når kun en ud af syv deltagere vurderer, at de ved meget om, hvilke data der bliver indsamlet, så viser det, at der er ting, som er komplekse og svære at forstå for de fleste.  

Selvom de fleste af os dagligt bruger teknologier, som deler vores data, så er mange af os ikke begejstrede for nogle af de måder, det foregår på. Mange apps og hjemmesider indsamler data om brugerne for at kunne tilpasse annoncer, og mange services kan tilbydes gratis, fordi udvikleren tjener penge ved at indsamle og videresælge brugernes data. De måder at indsamle og anvende data er godt halvdelen af deltagerne kritiske overfor.  

Når man spørger til, hvilke konkrete bekymringer om data almindelige danskere har, så kommer bekymringen for, at ens personlige data bliver stjålet eller delt ved et uheld forståeligt nok ind på en førsteplads. Mere overraskende er det, at bekymringen for hvor meget magt techgiganter får ved at indsamle og sælge data kommer ind på andenpladsen. Det er to tredjedele af deltagerne bekymrede for. 

Vores adfærd afspejler ikke bekymringen 

De fleste kender godt nogle af de måder, hvorpå man kan styre, hvilke data man deler. Tre ud af fire sorterer regelmæssigt i, hvilke cookies de accepterer, og to ud af tre sorterer i, hvilke apps og hjemmesider de benytter for at begrænse datadeling.  

Til gengæld er det under en tredjedel, som bruger en browser, der beskytter privatlivet, for eksempel ved at anvende ”inkognito”-mode, og kun en ud af fem læser jævnligt brugerbetingelser grundigt igennem, før de accepterer dem.  

Når mange af os er relativt bekymrede for at dele data, hvorfor gør vi så ikke mere for at begrænse det?

Databeskyttelse kan minde lidt om huller i en båd: Det giver ikke mening at bruge en masse energi på at lappe fire huller, hvis man på forhånd ved, at båden kommer til at synke, fordi man ikke kan lappe det femte.  

Johan Busse, Anette Høyrup og Mikkel Holm Sørensen
Hhv. formand og medlemmer, Dataetisk Råd
I forskningslitteraturen taler man om ”privatlivsparadokset”: At mange udtrykker bekymring for at dele data, men at denne bekymring tilsyneladende ikke viser sig i deres adfærd. 

Noget tyder imidlertid på, at der kan være en forklaring. Når vi ikke læser privatlivsbetingelser, så er det nok til dels, fordi det tager meget tid og mange kræfter, og de er svære at forstå. Kun godt en ud af tre oplever, at cookie- og privatlivsindstillinger i høj eller nogen grad er forståelige.  

For det andet, og nok så væsentligt, kan mange have en berettiget tvivl om, hvorvidt en indsats overhovedet vil nytte. Hvis man for eksempel har et par enkelte apps på telefonen, som man meget nødigt vil give afkald på, og disse apps indsamler og deler en masse data, kan det virke nyttesløst at bruge kræfter på at begrænse hvordan ens data i øvrigt bliver indsamlet og delt. 

Databeskyttelse kan på den måde minde lidt om huller i en båd: Det giver ikke mening at bruge en masse energi på at lappe fire huller, hvis man på forhånd ved, at båden kommer til at synke, fordi man ikke kan lappe det femte.   

Den forklaring støttes af deltagernes oplevelse af, i hvilken grad de kan styre, hvilke data som indsamles om dem. Tre ud af fire oplever, at de slet ikke eller kun i mindre grad kan styre dette, og kun en håndfuld – sølle tre procent – føler, at de har en høj grad af kontrol.  

Teknologier udvikler sig hurtigt. Vores kultur og sociale normer udvikler sig ofte langsomt til sammenligning. Det seneste årti har vi vænnet os til at bruge teknologier, som indsamler og deler enorme mængder personlige data. Men vi har kun lige taget hul på vores fælles samtale om, hvordan dette bør foregå.  

Til gengæld har vi nu, i kraft af en bedre funderet forståelse af, hvad danskere deler, ved og mener om data, et solidt grundlag for at overveje de svære spørgsmål og sammen finde frem til de rigtige løsninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Busse

Formand, Dataetisk Råd, borgerrådgiver, Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1999), Master of Public Governance (CBS 2015)

Anette Høyrup

Senior Manager Consultant, Implement Consulting Group, afdelingen Digital Transformation og Cyberinformationssikkerhed, medlem, Dataetisk Råd.
cand.jur. (Københavns Uni. 2000)

Mikkel Holm Sørensen

Stifter & direktør, /KL7 - Implement Consulting Group
ph.d. (ITU 2004). cand.mag. filosofi (SDU 2000)

0:000:00