DIIS-forsker: De 46 anbefalinger til fremtidens digitalisering drukner i blinde vinkler

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) var lutter smil og lovord, da de modtog 46 anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan udnytte digitaliseringen.

Anbefalinger blev leveret af det såkaldte digitaliseringspartnerskab, der hovedsageligt består af topledere fra erhvervslivet, faglige organisationer og brancheorganisationer.

Partnerskabet har udarbejdet 46 forslag, som skal danne grundlag for regeringens kommende – og landets første – egentlige nationale digitaliseringsstrategi. Den har til formål er ”at fastholde Danmark som et digitalt foregangsland og udstillingsvindue, som kan sikre fremtidig dansk vækst og eksport af digitale løsninger og teknologi”.

Det er rosværdigt og absolut på tide, at Danmark får en national strategi for den digitalisering, der sammen med vores håndtering af klimaudfordringerne bliver afgørende for, hvordan vores fremtid former sig.

Danmarks fremtidige digitaliseringspolitik står over for en række markante udfordringer, som overses i digitaliserings-partnerskabets enøjede teknologioptimiske og økonomiske fokus. 

Tobias Liebetrau
Cybersikkerhedsforsker, DIIS

Desværre er de 46 anbefalinger, skåret over en kam, forudsigelige og snævre. Det kan skyldes både partnerskabets sammensætning, dets formål og tilknyttede embedsmandssekretariatet.

Sikkert er det, at de seneste årtiers digitaliseringsparathed og -optimisme lever i bedste velgående i anbefalingerne, der lider under en række blinde vinkler.

Danmarks fremtidige digitaliseringspolitik står over for en række markante udfordringer, som overses i digitaliseringspartnerskabets enøjede teknologioptimiske og økonomiske fokus. Jeg vil her fremhæve tre, cybersikkerhed, digital suverænitet og klimabelastning, samt skitsere en række overvejelser og udfordringer, der følger af at skulle forholde sig dem.

Cybersikkerhed

I partnerskabets rapport bliver cybersikkerhed fornuftigt fremhævet som et af fire fundamenter for Danmarks digitale udvikling. Rapportens afsnit om cybersikkerhed lader imidlertid meget at stå tilbage.

Det opridser cybertruslen, fremhæver regeringens hidtidige indsats og afsluttes med et fortsæt. Bedre bliver det ikke, da de tre anbefalinger på cybersikkerhedsområdet udfoldes til slut i rapporten. Det kan være er udryk for, hvad parterne kunne blive enige om, men det er ikke imponerende, når man tager ressourcerne i betragtning.

Cybertruslen er i dag regnet for en af de absolut største sikkerhedstrusler mod nationen, erhvervslivet og privatlivet.

Tobias Liebetrau
Cybersikkerhedsforsker, DIIS

Desuden rejser det spørgsmålet om, hvad vi egentlig skulle med partnerskabet, og regeringen med dets anbefalinger? 

Danmark er allerede et af de mest digitaliserede lande i verden, og cybertruslen er i dag regnet for en af de absolut største sikkerhedstrusler mod nationen, erhvervslivet og privatlivet.

Stillet over for en så kompleks, mangfoldig og dynamisk sikkerhedsudfordring er det hverken realistisk eller ønskværdigt, at regeringen udarbejder en facitliste for arbejdet med cybersikkerhed. Hverken i digitaliseringsstrategien eller i den kommende cyber- og informationssikkerhedsstrategi.

Til gengæld bør de to strategier gå i dialog med hinanden og synliggøre de politiske og strategiske udfordringer, prioriteringer og beslutninger på området – og ikke mindst ansvaret for dem.

Digitaliseringsstrategien bør desuden forholde sig til, hvordan forholdet kortsigtede digitaliseringsgevinster, der ofte er drevet af økonomiske bundlinjeincitamenter, hænger sammen langsigtede risici, hvad angår fremtidig digitalisering af og i offentlige.

De risici, der spænder over både national sikkerhed og sikring af fundamentale menneske- og borgerettigheder, vil blive accelereret med implementering af smarte systemer og kunstig intelligens.

Digital suverænitet

Diskussionerne om Huawei og udrulning af 5G-nettet samt den amerikansk-kinesiske handelskrig har vist, hvordan den omsiggribende digitalisering har bevæget sig fra primært at være et spørgsmål om udvikling af teknologisk-kommercielle løsninger til at blive en global geopolitisk og –økonomisk kampplads.

Det stigende fokus på globale digitale produktions- og forsyningskæder vil sandsynligvis fortsætte i årene fremover. Digitaliseringspartnerskabet er imidlertid bemærkelsesværdig tavse, når det kommer til netop spørgsmålet om fremtidens digitale produktions- og forsyningskæder, der må siges at udgøre et væsentligt grundlag for Danmarks fremtidige digitalisering desuagtet digitaliseringens form og formål.

Anbefalingernes ensidige fokus blokerer for digitaliserings skyggesider.

Tobias Liebetrau
Cybersikkerhedsforsker, DIIS

Danmarks digitale fremtid er uløseligt knyttet sammen med ovenstående udvikling. En udvikling, der kort sagt betyder, at Danmarks fremtidige digitale erhvervs-, industri- og innovationspolitiske udfordringer og muligheder ikke kan unddrage sig den globale geopolitiske og –økonomiske udvikling.

Den kommende digitaliseringsstrategi bør derfor ikke belave sig på blind digitaliseringsoptimisme og silotænkning. Den bør netop være strategisk og udvikle tværgående løsninger på, hvordan Danmark bedst kan afbøde de negative virkninger af den amerikansk-kinesiske rivalisering, der har digitalisering i en hovedrolle.

Danmark og EU kan være med til at modvirke stormagtspolitikkens sort-hvide nulsumslogik på det digitale område. Regeringen kan med fordel bruge arbejdet med den nye digitaliseringsstrategi til – i tæt dialog med cyber- og informationssikkerhedsstrategien – at danne sig et overblik over det danske og europæiske handlerum, herunder de allerede igangsatte tiltag på henholdsvis nationalt og EU-niveau.

Det vil styrke regeringens mulighed for at udpege og navigere efter langsigtede strategiske mål samt søsætte konkrete tiltag for at opnå dem.

Den digitale klimabelastning

Internettet er en gigantisk strømsluger. Produktionen af de milliarder af internetopkoblede enheder, der snarere end et virtuelt cyberspace udgør en gigantisk materiel infrastruktur, sætter et markant klimaaftryk.

Digitaliseringen af vores samfund og liv bygger på omfattende produktion og et højt ressource- og energiforbrug. Internetforbrug udleder på verdensplan mere CO2 end den globale flytrafik. Analyser, der inkluderer både produktion, transport og brug anslår, at vores internetforbrug udgør 3,5-4 procent af verdens samlede CO2-udledning.

Samlet set står Danmarks fremtidige digitaliseringspolitik over for en række udfordringer, der drukner i digitaliserings-partnerskabets økonomisk drevne teknologioptimisme.

Tobias Liebetrau
Cybersikkerhedsforsker, DIIS

Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger på det grønne område fokuserer primært på, hvordan forsynings-­ og klimadata kan bruges til at nedbringe borgeres, virksomheders og myndigheders klimaaftryk samt understøtte yderligere teknologisk innovation. Det er der ræson i, men anbefalingernes ensidige fokus blokerer for digitaliserings skyggesider.

Den fremtidige teknologiske udvikling vil givet vis kunne løse en del af problemet gennem for eksempel grønnere energiløsninger og mere energieffektive datacentre. Alt tyder imidlertid på, at data- og devicemængden vil fortsætte med at stige sideløbende med udrulning af 5- og 6G net, udbredelen af tingenes internet og udvikling af kunstig intelligens.

Regeringens digitaliseringsstrategi bør gøre sig overvejelser om, hvordan vi som samfund og individer håndterer denne problematik.

Samlet set står Danmarks fremtidige digitaliseringspolitik over for en række udfordringer, der drukner i digitaliseringspartnerskabets økonomisk drevne teknologioptimisme. Udfordringerne spænder over den globale geopolitiks påvirkning af de digitale produktions- og forsyningskæder til internettets klima- og miljøbelastning.

Det er en stor og nødvendig opgave at løfte de udfordringer til et strategisk niveau og give svar på, hvordan Danmark håndterer dem.