Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Direktør: EU-politikere har på fem år haft klare sejre og lavet utilstrækkelige tiltag

KOMMENTAR: Snart får Europa et nyt parlament. Den afgående politiske ledelse satte en stopper for dyre telefonregninger, men lavede også nye ophavsretsregler, der hverken var fugl eller fisk, mener Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope.

Da Jean-Claude Juncker blev EU-kommissionsformand, tog han en digital vision med sig, som blev et markant ryk for Europa, mener Digital Europe.
Da Jean-Claude Juncker blev EU-kommissionsformand, tog han en digital vision med sig, som blev et markant ryk for Europa, mener Digital Europe.Foto: Francois Lenoir/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

'The Digital Single Market' er navnet på den digitale vision, som EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker tog med sig ind i EU-Kommissionen, da han satte sig i formandssædet i 2014.

Måske ikke verdens mest sexede navn – navnlig ikke forkortet som det anonyme DSM.

Til gengæld et markant ryk for Europa, som fem år forinden havde stået helt uden en digital politik og var blødende efter finanskrisen, mens kineserne buldrede af sted med en klar strategi for opkøb af de tusindvis af europæiske teknologivirksomheder, som var blevet sat billigt til salg i skyggen af krisen.

Hvad har DSM så bragt os?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Som sædvanlig glemmer man lynhurtigt de landvindinger, som er så indlysende, at det forekommer uforståeligt, at de ikke har eksisteret for evigt.

Satte en stopper for dyre telefonregninger
Til dem hører reglerne om roaming til hjemmetakst, der satte en endegyldig stopper for, at telefonregningen efter en-to ugers uspecificeret charterrejse til Rhodos blev højere end selve rejsen.

Europa savner fortsat desperat digitale kompetencer.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Medmindre man tager bopæl i et andet EU-land, skal både telefoni, sms og data forbrugt i et andet EU-land takseres nøjagtigt, som det bliver i hjemlandet.

En klar sejr for forbrugerne. Og også en af de lidt for sjældne klokkeklare vindersager i EU-regi.

549 parlamentsmedlemmer stemte for den prisloftaftale, som i 2017 banede endelig vej for roamingaftalen. Blot 27 stemte imod.

Fik sikret retten til at bestemme over data
Et lidt mindre bemærkelsesværdigt – men ikke mindre væsentligt – tiltag er 'Free Flow of Data' om fri bevægelighed af alle ikkepersonfølsomme data inden for EU.

Indtil da havde europæiske virksomheder pligt til at opbevare data på servere i det land, som de var hjemhørende.

Det var en klar ulempe i den globale konkurrence, ikke mindst for de lukrativt placerede danske datacentre.

'Free Flow of Data'-aftalen blev endeligt vedtaget sidste år.

Og lad os ikke glemme persondataforordningen, også kaldet GDPR (general data protection regulation).

Den sommetider lidt forkætrede lovgivning, der sikrer europæiske borgere retten til at bestemme over egne data.

Med ét slag blev persondata personlig ejendom, og det var på høje tid.

For selvom vi danskere helst vil tænke godt om de fleste og generelt synes, at regler er kedelige, så er det en streng nødvendighed, at de europæiske borgere nu er sikret rettigheden til at vide, hvad der findes af data om dem, til at få slettet data, som ikke er relevante, og til at forlange, at der bliver passet behørigt på dem.

Læs også

Der er et men
Af utilstrækkelige tiltag kan nævnes det nye, vedtagede copyrightdirektiv, som skulle have været en liberalisering, men som desværre endte med hverken at blive fugl eller fisk.

Tanken var at beskytte rettighedsbelagt materiale ved at stille de store platforme ansvarlige for, at ophavsretten bliver overholdt.

Udførelsen risikerer desværre at betyde, at vi fremover får umodent maskinredigeret indhold på nettet, fordi de store platforme nødvendigvis må sætte computere og kunstig intelligens til at luge det indhold, som de indekserer, for rettighedsbelagt materiale.

For slet ikke at tale om konsekvenserne for innovation af machine-to-machine-kommunikation, som pludselig er vanskeliggjort, fordi der med copyrightdirektivet påskrives brug af consent/cookies i alle tilfælde.

En række udeståender
Så er der de regulære udeståender her ved udgangen af Parlamentets ottende mandatperiode:

Markedet er fortsat fragmenteret. Kun otte procent af de små og mellemstore virksomheder handler på tværs af EU's grænser. Årsagen er, at fokus har ligget på forbrugerne og ikke på virksomhederne.

Europa savner fortsat desperat digitale kompetencer. 40 procent af virksomhederne i Europa mangler it-specialister, som tilsammen er en manko på mindst 800.000 personer næste år.

Alt for få verdensledende digitale virksomheder er europæiske, og kun 11 procent af de globale vækstkometer – unicorns – er fra Europa, og når UK forlader os, har vi kun 5 procent tilbage.

Derfor er der en ønskeliste til den Kommission, som det nye Parlament vil føre høringer med til efteråret og endeligt godkende engang i oktober.

Risiko for Trump-effekt
For det første skal vi generelt have langt mere fokus på den digitale branche og på at skaffe europæiske virksomheder de vilkår, der kan give dem et tiltrængt vækstboost i årene, der kommer.

Vi skal pinedød have fostret nogle flere europæiske unicorns, altså hurtigt voksende virksomheder med milliardværdi talt i dollar.

For det andet skal der meget hurtigt og effektivt lægges en plan for, hvordan vi får omskolet 52 procent af den europæiske arbejdsstyrke i løbet af de næste fem år, så vi kan imødekomme efterspørgslen efter digitalt kompetente medarbejdere i privat såvel som offentlig sektor.

Og det er ikke kun virksomhedernes behov, der er på spil her.

Hvis store dele af Europas borgere ikke kan se sig selv spille en rolle på morgendagens arbejdsmarked, risikerer vi polariseringer – måske endda en europæisk form for Trump-effekt.

Frygter jungle af nationale særregler
For det tredje haster det med at skaffe øget integration medlemslandene imellem på det økonomiske og socialpolitiske område.

Et Europa med alt for stor økonomisk ulighed er et usundt og væksthæmmet Europa.

Ikke mindst har vi brug for ét stort homogent og dermed overskueligt hjemmemarked, hvis vi skal have en chance for at generere store, globale europæiske virksomheder.

Forbliver vi det nuværende fragmenterede marked, vil Europa også fremover fremstå som en jungle af nationale særregler og -skikke, som kun meget store udenlandske virksomheder derfor har overskud til erobre.

Sidst – men ikke mindst – har vi behov for, at der bliver sat klare mål for den digitale politik, mål for sundhedsområder, uddannelse, grønne teknologier og sikkerhed.

Så kære nye parlamentarikere og kære kommende Kommission, sæt i gang.

Vi venter kun på, at I får arbejdstøjet på. Og vi står klar til at hjælpe jer.

Yderligere inspiration kan findes i den digitale sektors manifest 'A Stronger Digital Europe'.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
Sprøk (CBS 1999)

0:000:00