Direktør: EU har ikke forstået konsekvenserne af copyrighthastværk

Youtube mangler mandskab
Djævlen findes som bekendt altid i detaljen, og i copyrightdirektivet står detaljen altså i Artikel 17.

Formålet med dén er nemlig at sikre, at det er platformenes ansvar at sikre, at de nævnte økonomiske aftaler om rettighedsbehæftet materiale er på plads og i modsat fald at filtrere indholdet fra.

Men selv ikke Youtube, Facebook, Google eller andre store platforme har mandskab til at sidde og håndredigere de millioner af sider og opdateringer, der hver dag lægges på nettet.

Den form for filtrering kan kun foregå med maskinhjælp, og der er nu strafbart, hvis de ikke gør det.

Og her er vi ved sagens kerne.

For vi ved jo godt, hvad der sker, når man lader maskiner overtage menneskets redigerings- og censurarbejde.

Tænk bare på, hvordan nettets diverse algoritmer reagerede, da en norsk avis bragte Nick Uts ikoniske foto fra Vietnamkrigen af den dengang ni-årige Kim Phuc, nøgen og skrigende, overhældt med napalm.

Et billede, der ændrede krigen og verdens gang – men som 40 år senere blev filtreret fra med henvisning til brøden "nudity".  

Eller tænk på, hvordan et af hovedværkerne af den danske billedkunstner C.W. Eckersberg 'Kvinde foran spejl' røg for samme overskridelse. Eksemplerne er talrige.

Utrygt, ikke?
Prøv nu at parallelforskyde dén håndtering ind i en virkelighed, hvor selvsamme computere, algoritmer og maskiner skal afgøre, om et nyhedsopslag eller et privat vidensdelingsopslag indeholder rettighedsbehæftet materiale og derfor skal tages væk fra internettet.

Utrygt, ikke?

I tilfældet med Nick Uts foto gjorde den norske avis, som havde bragt billedet, selvfølgelig modstand mod afgørelsen og fik den omstødt.

Det er på ingen måde givet, at et langt mindre mediehus, en NGO eller sågar en enkeltperson ville have haft kræfterne til at tage dén kamp.

Snarere må man anse det for sandsynligt, at det ville de nok ikke. Og hvad sker der så?

Ja, så holder de små aktører simpelthen op med at distribuere det indhold, som de gerne vil.

Har lovgiverne overvejet de demokratiske konsekvenser af det?

Kan man stadig bruge sin citatret?

Risikerer jeg, at privatvideoen fra min datters ridestævne censureres bort, fordi der bliver spillet Britney Spears i baggrunden?

Hvad er de økonomiske konsekvenser – på mikro- såvel som makroniveau?

Ingen ved det, og derfor kan man undre sig over lovgivernes iver efter at få vedtaget direktivet.

EU burde have tænkt klogt
Internettets 70 "fædre" er nemlig ikke de eneste, der er bekymrede.

Faktisk har fire millioner europæere ytret og underskrevet et brev med deres skepsis over for direktivet.

Det havde været klogt, om EU's lovgivere havde givet sig selv tid og lejlighed til at arbejde med at forudse og forstå konsekvenserne af direktivet i et beskyttet miljø, såkaldt sandboxing.

Her kunne man i dialog med platformene have testet filtrenes virkning på det teknologiske økosystem og sammen med samtlige stakeholders have overvejet udfordringer og løsninger.

Det skete ikke. Håbet er nu, at landene i implementeringsfasen vil stille sig i spidsen for en langt mere inddragende og virklighedsnær samarbejdsmodel.

Skal man forstå effekten af sommerfuglens slag med vingerne, er det afgørende at lade den baske i et lukket censureret økosystem, før den slippes fri på verdenshavene.