Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Direktør: EU har ikke forstået konsekvenserne af copyrighthastværk

KOMMENTAR: Fire millioner europæere har ytret og underskrevet et brev med deres skepsis over for copyrightdirektivet. Håbet er, at landene i implementeringsfasen vil stille sig i spidsen for en mere inddragende samarbejdsmodel, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope.

70 prominente folk advarede Europa-Parlamentets præsident Antonio Tajani om copyrightdirektivets konsekvenser, som EU’s lovgivere burde have forudset, mener Digitaleurope.
70 prominente folk advarede Europa-Parlamentets præsident Antonio Tajani om copyrightdirektivets konsekvenser, som EU’s lovgivere burde have forudset, mener Digitaleurope.Foto: Jean-Francois Badias/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kaosteori forklares ofte med matematikeren og meteorologen Edward Lorenz' spørgsmål om, hvorvidt et enkelt vingeslag fra en sommerfugl i Brasilien kan starte en tornado i Texas.

Pointen er, at én enkelt hændelse ét sted medfører processer, der dramatisk ændrer følgevirkningerne.

En sådan tilsyneladende lille hændelse kan EU's copyrightdirektiv vise sig at være for de europæiske demokratier.

Direktivet blev endeligt vedtaget i marts efter to til tre års indløb, og det blev det til lyden af massive protester og advarsler fra nogle af de helt store personligheder inden for tech som for eksempel opfinderen af world wide web, Tim Berners-Lee, manden bag TCP/IP-protokollen, som internettet baserer sig på, samt Vint Cerf og Wikipedias ophavsmand Jimmy Wales.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Parters skråsikkerhed undrer
I alt 70 prominente folk er medunderskrivere af et åbent brev til Europa-Parlamentets præsident, Antonio Tajani.

Afsenderne advarer om de dystre konsekvenser – særligt af direktivets Artikel 17, som i alle de tidligere oplæg til loven og derfor også i debatten herom var benævnt som Artikel 13, som de mener er et anslag mod internettet som en åben, fri og demokratisk platform.

Det havde været klogt, om EU's lovgivere havde givet sig selv tid og lejlighed til at arbejde med at forudse og forstå konsekvenserne af direktivet.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Kendte kunstnere – blandt andet den danske sangerinde Pernille Rosendahl – har i opløbet frem mod vedtagelsen lagt navn og ansigt til udtalelser som "det handler om fairness" og påpeget det rimelige i, at techgiganter betaler kunstnerne honorar, når giganterne nu tjener penge på at distribuere deres værk.

I virkeligheden kan det undre, at nogen af parterne så skråsikkert kan forudse konsekvensen af direktivet.

Det kan nemlig de færreste af de kloge hoveder fra branchens egne såvel tech-wiz’s og filosoffer som forretningsfolk.

Formentlig fordi det er stort set lige så uoverskuelig en opgave som at svare på Lorenz' sommerfuglspørgsmål.

Kamp mellem tech- og mediegiganter
Lad os dvæle lidt ved selve direktivet.

Sigtet med copyrightdirektivet er sådan set, for at blive i Pernille Rosendahls terminologi, "fair nok": at sikre, at rettighedshavere bliver betalt, når nogen distribuerer deres værk.

Man kunne også tilføje "forståeligt nok", at verdens publicisthuse og rettighedsdistributører, såsom Rupert Murdoch'erne, Bertelsman'erne, Spreng'erne og Universal’erne, har følt sig fristet til at presse de store internetplatforme til at dele en del af den ikke uanselige kage, som indtjeningen på at distribuere indhold på nettet udgør.

Det er med andre ord techgiganterne mod mediegiganterne – herunder musikbranchen og Hollywood.

Direktivet pålægger platformene at lave økonomiske aftaler med mediehuse og rettighedsophavsholdere om distribution af deres indhold og lægger altså derved et rent forretningsmæssigt økonomisk rationale ind i sorteringen og visning af indhold.

Læs også

Youtube mangler mandskab
Djævlen findes som bekendt altid i detaljen, og i copyrightdirektivet står detaljen altså i Artikel 17.

Formålet med dén er nemlig at sikre, at det er platformenes ansvar at sikre, at de nævnte økonomiske aftaler om rettighedsbehæftet materiale er på plads og i modsat fald at filtrere indholdet fra.

Men selv ikke Youtube, Facebook, Google eller andre store platforme har mandskab til at sidde og håndredigere de millioner af sider og opdateringer, der hver dag lægges på nettet.

Den form for filtrering kan kun foregå med maskinhjælp, og der er nu strafbart, hvis de ikke gør det.

Og her er vi ved sagens kerne.

For vi ved jo godt, hvad der sker, når man lader maskiner overtage menneskets redigerings- og censurarbejde.

Tænk bare på, hvordan nettets diverse algoritmer reagerede, da en norsk avis bragte Nick Uts ikoniske foto fra Vietnamkrigen af den dengang ni-årige Kim Phuc, nøgen og skrigende, overhældt med napalm.

Et billede, der ændrede krigen og verdens gang – men som 40 år senere blev filtreret fra med henvisning til brøden "nudity".  

Eller tænk på, hvordan et af hovedværkerne af den danske billedkunstner C.W. Eckersberg 'Kvinde foran spejl' røg for samme overskridelse. Eksemplerne er talrige.

Utrygt, ikke?
Prøv nu at parallelforskyde dén håndtering ind i en virkelighed, hvor selvsamme computere, algoritmer og maskiner skal afgøre, om et nyhedsopslag eller et privat vidensdelingsopslag indeholder rettighedsbehæftet materiale og derfor skal tages væk fra internettet.

Utrygt, ikke?

I tilfældet med Nick Uts foto gjorde den norske avis, som havde bragt billedet, selvfølgelig modstand mod afgørelsen og fik den omstødt.

Det er på ingen måde givet, at et langt mindre mediehus, en NGO eller sågar en enkeltperson ville have haft kræfterne til at tage dén kamp.

Snarere må man anse det for sandsynligt, at det ville de nok ikke. Og hvad sker der så?

Ja, så holder de små aktører simpelthen op med at distribuere det indhold, som de gerne vil.

Har lovgiverne overvejet de demokratiske konsekvenser af det?

Kan man stadig bruge sin citatret?

Risikerer jeg, at privatvideoen fra min datters ridestævne censureres bort, fordi der bliver spillet Britney Spears i baggrunden?

Hvad er de økonomiske konsekvenser – på mikro- såvel som makroniveau?

Ingen ved det, og derfor kan man undre sig over lovgivernes iver efter at få vedtaget direktivet.

EU burde have tænkt klogt
Internettets 70 "fædre" er nemlig ikke de eneste, der er bekymrede.

Faktisk har fire millioner europæere ytret og underskrevet et brev med deres skepsis over for direktivet.

Det havde været klogt, om EU's lovgivere havde givet sig selv tid og lejlighed til at arbejde med at forudse og forstå konsekvenserne af direktivet i et beskyttet miljø, såkaldt sandboxing.

Her kunne man i dialog med platformene have testet filtrenes virkning på det teknologiske økosystem og sammen med samtlige stakeholders have overvejet udfordringer og løsninger.

Det skete ikke. Håbet er nu, at landene i implementeringsfasen vil stille sig i spidsen for en langt mere inddragende og virklighedsnær samarbejdsmodel.

Skal man forstå effekten af sommerfuglens slag med vingerne, er det afgørende at lade den baske i et lukket censureret økosystem, før den slippes fri på verdenshavene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
Sprøk (CBS 1999)

0:000:00