Debat

Frustreret forsker: Vores viden var til pynt under copyrightforløb

DEBAT: Ophavsretsforskere er ikke kendt for at have homogene holdninger. Det er bemærkelsesværdigt, at vi forskere talte forenet om nye copyrightregler, og at vores bekymringer blev overhørt, mener forsker fra Center for Informations- og Innovationsret.

Gang på gang advarede forskere politikere i Europa mod nye copyrightregler. Lovforslaget var blandt andet i strid med persondatabeskyttelsen og ytringsfriheden, mente forskerne.
Gang på gang advarede forskere politikere i Europa mod nye copyrightregler. Lovforslaget var blandt andet i strid med persondatabeskyttelsen og ytringsfriheden, mente forskerne.Foto: Vincent Kessler/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sebastian Schwemer
Ekstern lektor, Center for Informations- og Innovationsret, Københavns Universitet

Forskere bliver en gang imellem beskyldt for at sidde i deres elfenbenstårne, uden at de bidrager med deres viden i relevante debatter.

Men med ophavsretsdirektivet, der for nylig blev godkendt og vedtaget i Europa-Parlamentet, har det forholdt sig anderledes.

Forskere påpegede meget tidligt i forløbet, at der var juridiske problemer med artiklerne om linkskat (nu artikel 15) og om uploadfiltre (nu artikel 17).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Allerede i oktober 2016, en måned efter Europa-Kommissionens lovforslag, kritiserede over 40 ophavsretsforskere lovforslaget i et åbent brev til EU-institutionerne.

I februar 2017 sendte mere end 20 forskere fra førende europæiske miljøer inden for immaterielret endnu et åbent brev og mente, at lovforslaget var udueligt i den digitale tidsalder.

Mange af vores bekymringer er blevet overhørt.

Sebastian Schwemer
Ekstern lektor, Center for Informations- og Innovationsret, Københavns Universitet

I efteråret 2017 kritiserede endnu en gang 50 forskere forslaget for at være i strid med flere grundlæggende rettigheder, herunder persondatabeskyttelsen, ytringsfriheden og retten til at udøve virksomhed og foreslog forskellige forbedringer.

Forskere fra Cambridge og Oxford advarede
Året efter – i 2018 – fortsatte forskerne med at advare om problemerne.

I april 2018 sendte mere end 60 forskere fra blandt andet universiteter i Cambridge, Oxford, Strasbourg, Glasgow, Berlin, München, København, Oslo, Firenze, Helsingfors og Amsterdam igen et kritisk åbent brev.

Og i juli 2018 underskrev mere end 160 forskere en erklæring imod artikel 11 (nu artikel 15).

Mange har desuden udtalt sig til nationale og internationale medier, og blandt dem, der har udtalt sig, kan du finde ledende ophavsretsforskere.

Forskningsmiljøet for ophavsret og immaterielret er ellers hverken særlig stort eller kendt for at have særlige homogene holdninger.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at forskere har talt med forenede stemmer i denne sag.

Kritikere mistænkt for at være købt af Google
Det er også bemærkelsesværdigt, at mange af vores bekymringer er blevet overhørt.

Eller snarere er de druknet i et politisk spin, hvor narrativet ikke handlede om, hvordan man finder gode løsninger på reelle problemstillinger, men i stedet om opgøret mod techgiganter.

Det gik endda så langt, at dem, der ytrede sig kritisk i debatterne omkring reformforslaget, blev mistænkt for at være købt af Google og i en artikel af Europa-Kommissionen blev betegnet som del af en "pøbel," der blev forført af techgiganterne (artiklen blev trukket tilbage nogle dage senere).

Der var massive industri-interesser i baggrunden. Men så skulle det da have være endnu mere nærliggende, at medierne og lovgiverne havde kigget kritisk og mere differentieret på både rettighedshavere og techplatformene – og havde lyttet til uafhængige eksperter.

Læs også

Processen var værre end lovforslaget
Det var ikke kun lovforslaget. Det var også vejen til det endelige direktiv, som var problematisk.

Den forhastede proces, hvor man prøvede at presse disse bestemmelser igennem inden valget til Europa-Parlamentet, har næppe hjulpet med at styrke tilliden fra borgerne til deres folkevalgte politikere.

Den har også endnu en gang vist, at vi har brug for mere transparens i forhold til lobbyisme – både herhjemme og i Bruxelles.

Men det er for nemt at skylde på EU, når vi ikke er tilfredse med de regler, der bliver vedtaget.

Ting sker ikke bare i Bruxelles. Folketinget, ministre, embedsmænd og de danske europaparlamentarikere har indflydelse på den europæiske dagsorden.

I 2017 mente Folketingets Kulturudvalg for eksempel, at Europa-Kommissionens forslag var en afbalanceret løsning, og at bestemmelserne ikke måtte udvandes, og i det endelige direktiv er der heldigvis imødekommet nogle bekymringer.

Frustrerende forløb
Men jeg er frustreret, når jeg kigger tilbage på processen og debatten omkring direktivet. For debatten om artikel 15 og 17 har overskygget andre vigtige aspekter.

I den ophidsede debat er nuancerede synspunkter kommet til kort. En gylden chance for at tilpasse ophavsretten til det 21. århundrede og for at fremme et konkurrencedygtig digitalt indre marked blev ikke grebet.

I stedet endte debatten med at handle om de store rettighedshaveres kamp mod techgiganter.

Og jeg – en ung forsker – begynder at forstå, hvorfor det kan være meget behageligt at forblive inden for elfenbenstårnets mure.

Hvis forskningsbaseret input er til pynt på vejen, hvorfor så deltage i debatten?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sebastian Felix Schwemer

Centerleder, Center for informations- og innovationsret (CIIR), Københavns Universitet
Ph.d. i jura (Københavns Universitet)

0:000:00