EU's kontroversielle lov om seksualforbrydelser mod børn splitter landene

Der har også været kritiske røster mod loven i Sverige. "Det vil, hvis det bliver en realitet, føre til en farligere digital verden for alle," skrev Piratpartiets partileder Katarina Stensson i en debatartikel i Altinget i september.

Ylva Johansson anklaget for at være påvirket af lobbyister

Flere kontroverser om spørgsmålet har ført til, at EU's indenrigskommissær, svenske Ylva Johansson, er kommet under beskydning.

Blandt andet efter at flere aviser, herunder Balkan Insight, Le Monde og El Diario, offentliggjorde en gennemgang af forbindelserne mellem lobbyorganisationer og Europa-Kommissionen under udviklingen og lanceringen af forslaget. Ifølge aviserne viser den, at lobbygrupper har haft en "tvivlsom indflydelse på formuleringen af EU's politik".

De fremhæver flere eksempler på kommunikation mellem Ylva Johansson eller hendes kabinet og lobbyorganisationer. Et sådant eksempel er et brev, Johansson selv sendte til Julie Cordua, administrerende direktør for organisationen Thorn, der arbejder for at beskytte børn mod misbrug og sælger software til at scanne efter sådant materiale online.

Aviserne rapporterer, at Johansson, dage før lanceringen af lovforslaget, skrev til Cordua: "Vi har delt mange øjeblikke på rejsen mod dette forslag." Og har opfordret hende til at fortsætte med at være involveret. "Nu henvender jeg mig til dig for at sikre, at lanceringen bliver en succes."

Ylva Johansson afviser på det bestemteste beskyldningerne. I en video svarede hun, at regningen udelukkende er hendes. "Jeg besluttede at lancere det. Jeg besluttede, hvad der var i det," sagde Johansson.

MEP'erne udtrykker bekymring

Ikke desto mindre har beskyldningerne rejst spørgsmål også blandt EU's lovgivere. Juan Fernando López Aguilar, formand for Europa-Parlamentets borgerettighedsudvalg, LIBE, skrev et brev til Ylva Johansson 29. september, hvori han udtrykte udvalgets bekymring over rapporterne i medierne.

Han pegede specifikt på forbindelsen til Thorn, som blev grundlagt af Hollywood-skuespillerne Ashton Kutcher og Demi Moore, og som også sælger sin software:

"Af særlig bekymring er påstandene om, at løsningerne i lovforslaget til bekæmpelse af CSAM er en kopi af de løsninger, der er udtænkt af disse grupper og dermed fremmer deres økonomiske interesser."

Johansson svarede: "Den medieartikel, du henviser til, og som er blevet offentliggjort i forskellige versioner af forskellige medier, er et forsøg på at give et forkert billede af Kommissionens normale rådgivningsarbejde. I dette tilfælde konsultation med teknologivirksomheder eller med overlevende efter seksuelt misbrug af børn."

Den hårdt prøvede kommissær har også indvilliget i at deltage i et møde med LIBE 25. oktober, dagen før udvalget skal tage stilling til loven, for yderligere at drøfte spørgsmålet.

Medlemsstaterne skal tage stilling

Inden da, torsdag i denne uge, var det meningen, at de 27 EU-lande skulle være blevet enige om deres holdning til det kontroversielle lovforslag. Det har det spanske EU-formandskab dog nu opgivet. Det er anden gang, at det sker, efter punktet også blev taget af dagsordenen på et møde i september – et tegn på, hvor vanskeligt det er at nå til enighed om det omstridte spørgsmål. 

Flere lande, ledet af Tyskland, er stadig kritiske over for forslaget på grund af bekymring for, at det kan bringe privatlivets fred i fare. I andre lande, såsom Sverige, har det trukket ud med at tage stilling til lovforslaget, og i flere lande er der løbende diskussioner om det til det sidste. Den danske regering bakker op om forslaget, men er blevet mødt af skarp kritik fra en samlet opposition, hvor alle ni partier anklager regeringen for at "bryde med ånden i grundloven" ved at støtte det.

Samtidig forsøger EU-Kommissionen at fremme forslaget. Fredag afslørede tech-ekspert Danny Mekić, at Johanssons generaldirektorat stod bag en betalt reklamekampagne på X, før kendt som Twitter, der advokerer for lovforslaget, og som er blevet vist i lande, der har været tøvende eller kritiske over for det. Disse omfatter Sverige, Finland, Tyskland, Belgien og Holland.

Det er slående, at det kun er blevet rettet mod bestemte brugere ved at udelukke grupper, der har vist interesse for spørgsmål vedrørende enten privatlivets fred eller EU-skepsis. Selv folk med interesse for kristendom er blevet udelukket.

Det har ført til nye beskyldninger mod Johansson og hendes kabinet om, at de brugte adfærdsannoncer, der tager hensyn til politiske synspunkter og religion – noget, der ikke er tilladt i henhold til EU's egne love. Johansson har dog forsvaret sig på X, hvor hun skriver, at retningslinjerne og loven er blevet fulgt hundrede procent, og at markedsføringen af forslaget er normal praksis.

Sverige støtter, men ønsker ændringer

Sverige har i sidste ende besluttet, at regeringen vil stemme for lovforslaget, men ønsker at se nogle ændringer. For at "reducere indtrængen i privatlivets fred" ønsker de blandt andet at begrænse anvendelsen af loven til allerede kendt børnemisbrugsmateriale og udelukke nyt materiale og grooming.

Ifølge flere EU-kilder, som Altinget har været i kontakt med, går det seneste kompromisforslag fra det spanske formandskab i samme retning og vil i første omgang kun omfatte materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og som allerede er identificeret af myndigheder, og som derfor rent teknisk er forholdsvist enkelt at identificere.

I forhold til at opspore nyt krænkende materiale foreslår formandskabet, at det først vil komme på tale, når de tekniske løsninger til at finde materialet bliver gode nok til at sikre, at det sker på en måde, der ikke griber uproportionalt ind i privatlivets fred. Derfor foreslår spanierne, at der indføres en "aktiveringsklausul", som først vil skulle udløses med ny lovgivning, når den teknologiske udvikling er på plads.

Opblødningen af forslaget har dog ikke været nok til at fjerne det blokerende mindretal blandt skeptiske lande. Og nu begynder tiden at være knap, hvis de nye regler skal blive til noget, inden EU-systemet går i dvale forud for næste sommers valg til Europa-Parlamentet.

Målet er, at EU's medlemslande og Europa-Parlamentet så snart som muligt skal begynde at forhandle om lovforslaget, så der kan være en lov på plads til foråret. Men det kræver, at de 27 lande kan enes om en fælles holdning. Det ser svært ud lige nu.

*Artiklen er oversat fra Altinget Sverige. Den er opdateret med detaljer om blandt andet den danske holdning af Altingets danske redaktion.