Samlet opposition til regeringen: I bryder med ånden i grundloven

For at ret skal være ret endte justitsministeren med at sige, at regeringen ville lægge afgørende vægt på, at initiativet ville blive i overensstemmelse med principperne i EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder.

Men regeringen støtter stadig forslaget, som går imod principperne om Grundlæggende Rettigheder som retten til privatliv. På trods af opfordringerne fra os og eksperter om at bakke op om en kompromisforslag fra EU Rådets egen Juridiske Tjeneste.

Et skridt i den forkerte retning

Hvis forslaget vedtages uden markante ændringer, vil EU-landene således kunne igangsætte en generel overvågning af kommunikationen mellem samtlige borgere på digitale platforme i EU.

Skulle nogen få mindelser om logningsdiskussionen, hvor den danske regering i årevis har handlet i strid med EU-retten, så er denne sag langt mere indgribende

Ni oppositionsordførere

De digitale platforme skal ganske vist først foretage en risikovurdering af deres platform og lave foranstaltninger mod børneporno, men hvis et EU-lands myndigheder vurderer, at der alligevel er en risiko, kan de pålægge platformen at scanne indholdet for seksuelt materiale med børn i alle private samtaler, og altså ikke kun ved personer eller grupper, der mistænkes.

Det er et skridt i den forkerte retning.

Skulle nogen få mindelser om logningsdiskussionen, hvor den danske regering i årevis har handlet i strid med EU-retten, så er denne sag langt mere indgribende.

For hvor logning er en metode til at overvåge, hvor folk befinder sig på et givent tidspunkt, så vil CSA-forslaget give mulighed for at overvåge selve indholdet af vores samtaler – på sociale medier, platforme, chat-apps og så videre. Også de krypterede af slagsen.

Og ligesom med logningsreglerne vil det sandsynligvis først kræve en sag ved EU-Domstolen, før de bliver underkendt, hvis de altså vedtages.

Flere alvorlige bekymringer

Vi vil gerne gennemgå visse af de meget alvorlige bekymringer, for det undrer os såre, at regeringen vil arbejde videre med forslaget i EU:

Vi opfatter risikoen for systematisk og generel overvågning af indholdet af kommunikation som et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden, som i Danmark ellers både er beskyttet af grundloven, retsplejeloven, e-privacydirektivet og Charteret om Grundlæggende Rettigheder.

Overvågningen er efter flere EU-agenturers juridiske vurderinger, herunder medlemslandenes EGEN(!) Juridiske Tjeneste i Ministerrådet, da også både i strid med e-privacydirektivet og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og er især problematisk, fordi den ikke sker på foranledning af begrundet mistanke.

Ligeledes har EU-Domstolen også tidligere med Schrems-dommen i 2015 fastslået, at lovgivning, der gør det muligt for de offentlige myndigheder på generel vis at få adgang til indholdet af elektronisk kommunikation, anses for at udgøre et indgreb i det væsentligste indhold af den grundlæggende ret til respekt for privatlivet, og senere med LQDN-dommen i 2020, at formålet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn ikke kan begrunde en generel og udifferentieret lagringspligt for alle trafikdata og lokaliseringsdata.

Derfor er det oppositionens klare holdning, at scanningen bør begrænses til personer, hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af børn, det vil sige målrettet overvågning i stedet for Kommissionens forslag om generel overvågning af alle brugere af kommunikationstjenesten.

Det er præcis det, Rådets Juridiske Tjeneste foreslår.

Vi skal ikke undergrave sikkerheden

I praksis kan et opsporingspåbud for end-to-end krypterede kommunikationstjenester kun implementeres ved at tjenesteudbyderen indbygger bagdøre – altså spyware – på telefoner og computere.

Det vil undergrave sikkerheden af kryptering og skaber risiko for misbrug. Kriminelle hackere vil dermed lettere kunne lave identitetstyveri og afpresse uskyldige mennesker. Ligesom man kan frygte, at reglerne kan blive misbrugt til at forfølge udsatte minoriteter som eksempelvis LGBT-samfundet, der i visse kredse uretmæssigt kædes sammen med grooming.

Det er både belastende for helt almindelige borgere, som uretmæssigt bliver kigget over skulderen i deres private beskeder, og det forsinker politiets arbejde markant

Ni oppositionsordførere

Flere hundrede forskere og eksperter i kryptering har således også protesteret mod forslaget i et åbent brev i juli 2023 og påpeget konsekvenser for cybersikkerhed og privatlivsrettigheder, ligesom 134 borgerrettighedsorganisationer sendte et kritisk brev til EU-Kommissionen i 2022.

Blandingen af den massive overvågning og de teknologier, som kan anvendes i opsporingen af misbrug, skaber desuden en enorm risiko for falske positive opsporinger.

Det er både belastende for helt almindelige borgere, som uretmæssigt bliver kigget over skulderen i deres private beskeder, og det forsinker politiets arbejde markant.

I Europa-Parlamentets konsekvensanalyse nævnes Microsofts Project Artemis, som vurderes til at have en præcision på 88 procent. I et scenarie, hvor denne vurdering er retvisende, vil der stadig være millioner af forkerte indberetninger hver eneste dag, som risikerer at oversvømme de reelle indberetninger.

Foruden disse bekymringsvækkende indvendinger opstår også tekniske udfordringer med aldersverificering på tværs af EU-lande, hvor den seksuelle lavalder varierer.

Det bliver derfor svært at skelne mellem lovligt og ulovligt indhold, når der udveksles seksuelt materiale mellem to børn over den seksuelle lavalder, for eksempel indholdet af en chat-samtale mellem en 16-årig og en 17-årig.

Dermed er det vores – samt flere hundrede eksperters, borgerrettighedsorganisationers og ikke mindst flere EU-organers - samlede vurdering, at forslaget strider mod almindelige borgeres grundlæggende rettigheder til privatliv.

Og at regeringen forbryder sig mod ånden i grundloven, når den gennemtvinger et mandat via deres eget flertal, i stedet for at lytte til en konstruktiv opposition, der blot ønsker at holde sig indenfor en moderne retsstat.