Mange prominente personer inden for uddannelsessektoren argumenterer for indførelsen af teknologiforståelse som en obligatorisk del af uddannelsessystemet. Mens det er en god idé at have et fag, der diskuterer væsentlige spørgsmål om teknologi, etik og demokrati, er det vigtigt at huske, at teknologiforståelse alene ikke er nok til at opnå demokratisk dannelse.

Kritisk bevidsthed om brugen af teknologi er afgørende i en tid, hvor techgiganterne er platform for en stor del af den demokratiske debat.

Forfatterne bag forslaget argumenterer for at lære børn og unge at begå sig i den digitale virkelighed og undgå dens faldgruber. Men dette er alt for individorienteret og mangler en kritisk refleksion over den teknologiske udvikling i samfundet generelt.

Uden et solidt filosofisk fagligt grundlag kan eleverne ikke stille kritiske spørgsmål til teknologi og dens påvirkning af samfundet og kulturen. De accepterer digitaliseringen som en uundgåelig del af deres personlige liv uden at overveje de positive konsekvenser ved helt at afstå fra brug af digital teknologi i perioder.

Ingen dannelse uden kritisk refleksion

Sociale medier som TikTok, Instagram, Facebook og Snapchat tager de unges tid, og den sammenlignings- og perfekthedskultur, der følger i kølvandet, er uden tvivl en årsag til unges mistrivsel. Derfor er det ikke redesign eller digital kompetence, der er vigtigt at lære, men snarere at lære de unge at lægge teknologien lidt fra sig og tænke over om de kunne begå sig uden.

Det grundlæggende problem med teknologiforståelse uden filosofifagets teknologietik er, at undervisningen ignorerer de etiske og samfundsmæssige implikationer af teknologisk fremskridt.

Teknologiforståelse kan ikke være dannende, hvis den ikke etikfagligt involverer en kritisk refleksion over, hvordan teknologi påvirker samfundet som helhed. Derfor skal teknologiforståelse være en del af et obligatorisk filosofifag, der borer dybt i problemstillingen og studerer samfundets teknologibrug i sin helhed.

Det er vigtigt at huske, at teknologiforståelse ikke kun handler om individuelle færdigheder, men også om samfundsmæssige implikationer

Palle Veje Rasmussen
Gymnasielærer

Filosofifaget spiller allerede en central rolle i at opnå demokratisk handlekompetence og teknologiforståelse, da det hjælper med at fremme kritisk tænkning og analyse af teknologiske spørgsmål.

Det giver eleverne mulighed for at undersøge de etiske, filosofiske og samfundsmæssige konsekvenser af teknologisk fremskridt, lige fra Siris aflytning til AI's påvirkning af vores arbejdsmarked.

Det er vigtigt at huske, at teknologiforståelse ikke kun handler om individuelle færdigheder, men også om samfundsmæssige implikationer.

I dag er filosofifaget ikke obligatorisk i hverken folkeskolen eller gymnasiet. Filosofikum blev afskaffet på universiteterne for mange år siden, men det er på tide at bringe filosofi tilbage i uddannelsessystemet som en nødvendig dannelse og demokrati-akse.

Tænker man, hvilken enorm indflydelse filosoffer har haft på menneskehedens tænkning, behøves ingen nærmere begrundelse for, hvorfor alle bør stifte bekendtskab med filosofi.

Nødvendig del af uddannelsessystemet

Filosofi rummer vigtige emner som videnskabsteori, som i dag mangler en fast plads i gymnasiet. Dette er en stor mangel, da videnskabsteori er en vigtig del af at forstå videnskab og dens rolle i samfundet.

Men filosofi er også mere end videnskabsteori. Det er en disciplin, der lærer eleverne at tænke kritisk og analytisk, at stille spørgsmål og at reflektere over livets store spørgsmål. Filosofi kan lære eleverne at tænke selvstændigt og skabe deres egen mening om verden omkring dem.

I Grundtvigs fædreland, hvor tradition og folkelig dannelse vægtes højt, er filosofi en nødvendig del af uddannelsessystemet. Det er vigtigt at give de unge mennesker muligheden for at træde væk fra computeren og telefonen og ind i tænkningen.

Et fag med det levende ord i højsædet og den åbne diskussion om teknologibrug og sociale mediers indtog i mellemværende mellem mennesker er langt at foretrække frem for, at de skal lære at lave deres egen app.

Filosofi bør derfor være en obligatorisk del af uddannelsessystemet, lige fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Det vil give eleverne en dybere forståelse af verden omkring dem og en mulighed for at udvikle deres egen kritiske tænkning og selvstændige mening. Det vil også give dem mulighed for at reflektere over vigtige emner som teknologibrug og sociale medier, som har en stor indvirkning på vores samfund i dag.

Lad os bringe filosofien tilbage på en obligatorisk plads i uddannelsessystemet og give vores unge mennesker de redskaber, de har brug for til at forstå og navigere i verden omkring dem. Når fagene religion og oldtidskundskab, der rummer etik og filosofi, er obligatoriske i gymnasiet, er det på høje tid filosofi også bliver det.