I 50’erne blev kunstig intelligens spået til at revolutionere samfundet. Nu tales der igen om et nybrud

Kunstig intelligens har indgydt både frygt og håb, siden forskere årtier tilbage øjnede teknologiens potentiale til at vende op og ned på menneskers levevis. Nu får ny og kraftig chatbot internettet til at gløde og revitaliserer diskussionen om, hvorvidt vi står ved en afgørende skillevej.     

Den nye og kraftige chatbot giver ny næring til spørgsmål om, hvordan vi bereder os på en fremtid, hvor kunstig intelligens bliver mere dominerende.  
Den nye og kraftige chatbot giver ny næring til spørgsmål om, hvordan vi bereder os på en fremtid, hvor kunstig intelligens bliver mere dominerende.  
Karl Emil Frost

Det var med en erklæret vision om at udvikle en maskine med menneskelig intelligens, at den unge matematiker John McCarthy en sommer for 66 år siden indbød til et symposium for tidens førende forskere. 

Amerikas fremmeste talknusere og dataloger rejste tværs gennem stater for at deltage på eliteuniversitetet Dartmouth College i New Hampshire. Her skulle de over flere uger diskutere muligheden for at sætte det menneskelige intellekt på formel.    

Forskerne gjorde sig tanker om et gryende teknologisk nybrud, hvor maskiner ville interagere med mennesker og assistere med alt fra kodning af computere, formulering af tekster, komposition af musikalske værker og forslag til de kløgtigste træk på skakbrættet.