I 50’erne blev kunstig intelligens spået til at revolutionere samfundet. Nu tales der igen om et nybrud

Det var med en erklæret vision om at udvikle en maskine med menneskelig intelligens, at den unge matematiker John McCarthy en sommer for 66 år siden indbød til et symposium for tidens førende forskere. 

Amerikas fremmeste talknusere og dataloger rejste tværs gennem stater for at deltage på eliteuniversitetet Dartmouth College i New Hampshire. Her skulle de over flere uger diskutere muligheden for at sætte det menneskelige intellekt på formel.    

Forskerne gjorde sig tanker om et gryende teknologisk nybrud, hvor maskiner ville interagere med mennesker og assistere med alt fra kodning af computere, formulering af tekster, komposition af musikalske værker og forslag til de kløgtigste træk på skakbrættet.  

Bag universitetets mure benyttede John McCarthy for første gang begrebet kunstig intelligens. Og konferencen i 1956 blev et arnested for den teknologiske begejstring, som i de efterfølgende år skyllede ind over det meste af den vestlige verden.

Store amerikanske talkshows inviterede forskere i studiet for at for at dele deres kuriøse forudsigelser om fremtiden - og hvordan de forsøgte at lære robotter at læse håndskrift, fortæller Anders Søgaard, der er professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet. 

Mange vægrede sig samtidig ved forestillingen om ‘tænkende maskiner’, men det gjorde ikke fascinationen mindre. Tværtimod.  

“Man talte om en snarlig omvæltning af samme kaliber som den industrielle revolution,” siger Anders Søgaard. 

Men udviklingen gik ikke nær så hurtigt som forventet. Den veritable revolution udeblev, og entusiasmen begyndte at svinde ind både hos befolkningen og i forskningsverdenen.    

Kunstig intelligens levede indtil for 10-15 år siden en “relativt stille tilværelse”, konstaterer professoren. Men herefter begyndte forskningen også for alvor at rykke på sig. 

For de uindviede blev det særligt tydeligt kort før årsskiftet.

Her fik den såkaldte ChatGPT internettet til at gløde, og i aviser over hele verden citeres eksperter for dens imponerende evner.  

Samtidig får den nye og kraftige chatbot os til at stille spørgsmål ved, hvordan vi bereder os på en fremtid, hvor kunstig intelligens bliver mere dominerende.  

Ikke mindst giver den ny næring til spørgsmål om, hvorvidt John McCarthys og kollegernes vildeste forudsigelser egentlig bør indgyde frygt eller håb for fremtiden.   

Et blik ind i fremtiden 

ChatGPT har tilsyneladende evner, som på en række parametre overstiger den menneskelige kunnen. Den kan spytte tekster ud hurtigere end selv de mest behændige skribenter og løse komplekse matematiske opgaver.  

Den kan skrive jobansøgninger, udarbejde forslag til forretningsplaner for virksomheder, og den kan skrive skønlitterære værker.   

Snart vil I have mulighed for at få hjælpsomme assistenter, der taler til jer, besvarer spørgsmål og giver råd.

Sam Altman, direktør, OpenAI

Chatbotten svarer beredvilligt og med fyndigt sprog på alskens spørgsmål, medmindre man kredser om emner, som den er kodet til at opfatte som potentielt skadelige for mennesker.    

Teknologien baserer sig på maskinlæring, som betyder, at ChatGPT konstant gør sig nye erfaringer om virkeligheden på baggrund af brugernes input. Samtidig trækker den på nærmest ufattelige mængder data og information fra internettet, bøger og artikler.  

Internettets nye unikum er sat i verden af virksomheden OpenAI, som verdens rigeste mand, twitterejer Elon Musk, var med til at stifte tilbage i 2015. Siden har han trukket sig tilbage og er ikke længere aktiv i virksomheden.    

OpenAI står også bag programmet Dall-E, som kan producere grafiske illustrationer på baggrund af sproglige beskrivelser. 

På dagen for lanceringen af ChatGPT skrev spydspids hos OpenAI Sam Altman på Twitter, at der er tale om en ”tidlig demo af, hvad der er muligt”.   

Han opfordrede sine følgere til at begynde at konversere med ChatGPT, som ifølge virksomheden giver offentligheden det første blik ind i en langt mere højteknologisk fremtid.  

"Snart vil I have mulighed for at få hjælpsomme assistenter, der taler til jer, besvarer spørgsmål og giver råd. Senere kan I få noget, der går ud og løser opgaver for jer. Til sidst kan I få noget, der går ud og opdager ny viden for jer,” lød det vidtløftigt. 

Allerede i løbet af den første uge valgte mere end én million mennesker at følge Sam Altmans opfordring.    

I mellemtiden er nysgerrige blikke ikke sjældent blevet mødt af en tom side på www.chat.openai.com, fordi den voldsomme interesse har sendt virksomhedens servere på overarbejde.  

Beder man ChatGPT om selv at forholde sig til, hvordan den kommer til at forme vores liv, svarer den indledningsvis, at det er ”svært at sige præcis, hvordan chatbots vil påvirke vores liv i fremtiden, da teknologien stadig er under udvikling”.  

Men, skriver den videre: 

”En mulig måde, hvorpå chatbots kan påvirke vores liv, er ved at gøre det nemmere og mere bekvemt for os at få adgang til information og tjenester. For eksempel kan en chatbot hjælpe os med at bestille en taxa, booke en restaurant eller finde svar på spørgsmål om alt fra vejret til banktjenester.”  

”På den anden side kan chatbots også være med til at erodere menneskelige job og færdigheder, da de kan udføre simple opgaver hurtigere og mere effektivt end mennesker. Dette kan føre til en reduktion af jobskabelse og muligheder inden for visse områder, hvilket kan påvirke vores samfund og økonomi,” svarer ChatGPT.   

Bør råbe vagt i gevær   

Og der er grund til at lade sig imponere over, hvordan ChatGPT tygger sig igennem gigantiske datamængder på ingen tid.  

Men der er også fare for, at mange falder på halen over chatbotten af de forkerte årsager, mener Stephen Alstrup, der er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og ekspert i algoritmer. 

Som jeg ser det, er ChatGPT en belejlig anledning til at råbe vagt i gevær og trutte i krigshornet. 

Anders Søgaard, professor i datalogi og filosofi, Københavns Universitet

"Den lyder overbevisende, nærmest skråsikker og helt uden forbehold, og derfor kan man også intuitivt komme til at tro uforbeholdent på, hvad ChatGPT fortæller. Men her skal man virkelig vare sig," siger han.

"Chatbottens behandling af enorme datasæt er helt bestemt meget beundringsværdig. Men sat på spidsen er det en stor søgemaskine tilknyttet en tekstgenerator. Derfor skal man indtil videre behandle dens informationer med betydelige forbehold. Det kan jeg frygte, at mange mennesker ikke er opmærksomme på, og det er et farligt skråplan,” tilføjer Stephen Alstrup.  

Samme toner lyder fra Thomas Bolander, der er professor ved DTU og forsker i kunstig intelligens. 

“Vi er stadig et godt stykke fra at realisere idéen om at skabe robotter, som overtager vores job én til én. Men ChatGPT viser, at teknologien nu er blevet så god, at den også vækker interesse langt udover forskningsverdenen. Lanceringen sparker helt åbenlyst til en gammel diskussion omkring, hvad teknologien kan betyde på sigt,” siger han.

Men for nuværende adskiller kunstig intelligens sig altså ikke nævneværdigt fra andre teknologier vedrørende potentialet til at skabe forskydninger på arbejdsmarkedet, lyder det. 

”Det vil kræve, at robotterne har social og sproglig intelligens. ChatGPT har sproglig intelligens, men har ingen sammenhængende begreber om virkeligheden og om sandt eller falskt eller om etik,” siger Thomas Bolander og uddyber: 

"ChatGPT er en tøjleløs form for kunstig intelligens. Den prøver sådan set bare at forudsige det næste ord i en sætning. Vi kan ikke sige til chatbotten, at den skal tage forbehold i sin bearbejdning af den menneskeskabte data for eksempelvis at undgå at viderebringe fordomme eller andre typer af bias."  

Faktisk er teknologien, der ligger under kølerhjelmen i ChatGPT, heller ikke i sig selv ny og epokegørende, fortæller professor i datalogi Anders Søgaard. 

Der er tale om en videreudvikling og markant styrkelse af virksomhedens tidligere sprogmodeller kaldet GPT-2 og GPT-3, som under udviklingen skabte furore i techkredse. 

OpenAI bebyrede nemlig, at man nu sad med en teknologi, som endnu ikke tålte offentliggørelse grundet risiko for utilsigtede og farlige konsekvenser.  

De tidligere modeller har således været skridt på vejen mod et egentligt crescendo, som kulminerede med lanceringen af ChatGPT i november.  

”ChatGPT har for alvor bredt sig som en steppebrand på internettet, og nu står det ved første øjekast klart for alle og enhver, at kunstig intelligens med stor sandsynlighed kommer til at åbne nogle helt nye døre i fremtiden,” siger Anders Søgaard og tilføjer:  

”Som jeg ser det, er ChatGPT en belejlig anledning til at råbe vagt i gevær og trutte i krigshornet. For der er helt klart brug for en samtale vedrørende problematikkerne og dilemmaerne med kunstig intelligens - og så mange som overhovedet muligt bør inddrages i den samtale.”   

Frygt for ”sorte bokse”  

Flere af de oprindelige visioner for, hvad kunstig intelligens skal kunne præstere, er i dag realiseret.

Kunstig intelligens har eksempelvis fejet talrige skaktalenter af brættet, siden verdensmesteren Garri Kasparov i 1997 måtte se sig overvundet af IBM-computeren Deep Blue foran måbende tilskuere. 

Og ChatGPT kan både skrive kodesprog og langdigte.

Forskerne kæmper dog fortsat med at skabe robotter, som på et mere komplekst plan kan simulere en bredere palette af menneskelige adfærdsmønstre, hvilket tilsyneladende stadig har længere udsigter.

Det har ikke så stor betydning, om Netflix foreslår en film, du faktisk overhovedet ikke gider at se. Men det har kæmpe betydning, når vi har at gøre med mennesker i velfærdssamfundet, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser og føre til stigmatisering.

Grit Munk, chefkonsulent med ansvar for it, kunstig intelligens og dataetik, Ida

Men der er stadig et væld af muligheder i udnyttelsen af de eksisterende teknologier, og algoritmerne har allerede slået rod i flere dele af samfundslivet.

Flere kommuner har eksperimenteret med at lade fagfolk læne sig op ad kunstig intelligens, når der skal træffes indgribende beslutninger om alt fra tildeling af sociale ydelser, beskæftigelsesindsats og sager om børns trivsel.

I sundhedsvæsenet har kunstig intelligens diagnosticeret sygdomme med større nøjagtighed end de mest erfarne speciallæger. 

Og i det internationale retssystem benytter man i stigende grad algoritmer i forbindelse med udmåling af straf. På de finansielle markeder er der allerede tjent enorme summer på udnyttelse af teknologien. 

Udviklingen skaber en stribe etiske dilemmaer, fordi det kan være en udfordring at greje, præcis hvordan algoritmerne vægter og konkluderer på de store mænger af data.  

Algoritmerne er som ”sorte bokse”, og man kan ikke nødvendigvis gennemskue, om mennesker eksempelvis forfordeles uberettiget, siger Grit Munk, der er chefkonsulent i IDA med ansvar for it, kunstig intelligens og dataetik.

”Det har ikke så stor betydning, om Netflix foreslår en film, du faktisk overhovedet ikke gider at se. Men det har kæmpe betydning, når vi har at gøre med mennesker i velfærdssamfundet, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser og føre til stigmatisering,” siger hun og tilføjer:  

"Mennesker er altså stadig så unikke, at vi har brug for, at der sidder et andet menneske med en bredere forståelse af konteksten, og hvad der reelt er på spil."  

Også professor Anders Søgaard påpeger, at der er et ”væld af risici, som vi ikke har fået helt styr på endnu”. 

”Vores data bliver i stigende grad behandlet af kunstig intelligens-modeller, som er uigennemskuelige. Derfor bliver den største udfordring i fremtiden at sikre, at de her teknologier ikke kommer til at gøre mere skade end gavn,” siger han.   

Mod ukendt land  

Eksperterne påpeger desuden, at der er en række tvivlsomme dynamikker på spil i selve udviklingen af kunstig intelligens.  

En væsentlig del af forskningen bliver drevet af private aktører, som har kommercielle interesser for øje. Det betyder, at mennesker med de største behov ikke er blandt de første til at få gavn af teknologien, lyder det.

“Generelt er der nogle strukturelle ting i hele måden, som kunstig intelligens udvikles på, som betyder, at vi primært udvikler kunstig intelligens til ressourcestærke befolkningsgrupper,” siger professor Anders Søgaard og tilføjer: 

“Der er en masse mennesker, som potentielt set kan drage nytte af kunstig intelligens, men hvor teknologien ikke udvikles med deres interesser for øje. Det gælder eksempelvis mennesker med handicap eller ordblindhed.” 

I EU-systemet er man da også i fuld gang med at opstille juridiske hegnspæle for brugen af kunstig intelligens.

Det skal skabe tillid og sikre folkelig opbakning til teknologien, hvis muligheder synes vanskelige at overvurdere trods de farlige faldgruber.

Lovgivningen har derfor til sigte at forhindre, at teknologien svækker menneskers retssikkerhed eller misbruges af eksempelvis stater til at udføre omfattende overvågning af borgernes adfærd.

Her er der tale om en svær balanceakt med flere modsatrettede hensyn, vurderer Henrik Palmer Olsen, der er juraprofessor og forsker i digitalisering. 

Juraen vil nemlig altid halse mindst en smule efter den teknologiske udvikling, fordi lovgivningen skal vedtages i en demokratisk proces.

Samtidig er det stærkt dilemmafyld at indføre lovgivning, som i for høj grad hæmmer teknologien i at udvikle sig, mener han. 

"Selvfølgelig skal vi have vores forbehold over for teknologiernes risici. Men man bør lovgive med omtanke, så man ikke unødigt kommer til at spænde ben for teknologier, som kan være til gavn for samfundet og skaber fremskridt for blandt andet økonomi, sundhed og velfærd," siger Henrik Palmer Olsen. 

For hvad stiller man op med en teknologi, som både kan rede liv, skabe økonomiske fremskridt og påføre mennesker stor skade? 

Det er spørgsmålet, som er mere aktuelt end nogensinde før. Og der mangler stadig mange svar.

Måske det er årsagen til, at også verdens kraftigste chatbot har vanskeligt ved at forholde sig entydigt til, om der er grund til at grue for udviklingen:

“Der er mange meninger om, hvorvidt vi bør frygte kunstig intelligens eller ej. Nogle mennesker mener, at kunstig intelligens kan være en stor trussel mod menneskeheden, fordi den kan overgå menneskers evner inden for visse områder og måske endda få magt over mennesker,” svarer ChatGPT og føjer til:

“Andre mener, at kunstig intelligens er en fantastisk mulighed for at gøre verden til et bedre sted, fordi den kan hjælpe os med at løse mange af de problemer, vi står overfor, såsom fattigdom, sygdom og miljøproblemer.”