Debat

IDA: Den smarte by skal bruge data med omtanke

DEBAT: I Smart Cities handler det om at balancere "ufarlige" data og persondata, som risikerer at falde i de forkerte hænder, mener Thomas Damkjær Petersen. Når borgerne får smartere byer, skal de samtidig have tillid til, at privatlivets fred består.

Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

De store byer i Danmark er godt med i at tænke sig selv som smarte byer – både når det gælder transport, affald og energiforsyning. Og der er rigtig god grund til at bruge de nye teknologier til at lette byerne for det pres, der kommer fra urbanisering og flere tilflyttere, mere trafik og mere pres på klima og miljø.

Smart cities er stadig et relativt nyt område med masser af idéer, men begrænsede erfaringer med reel implementering. Der skal derfor stadig være plads til eksperimenter og nye gode idéer, men der er også god grund til at kaste et kritisk blik på, hvilke utilsigtede konsekvenser de forskellige teknologier har.

Data i den smarte by
En af udfordringer ved dataindsamling er, når vores private data pludselig indgår i store datasæt, som mange aktører har adgang til og deler på kryds og tværs. Det er derfor vigtigt at have for øje, hvornår smart city data er ”ufarlige” data, og hvornår der rent faktisk er tale om data, der bør behandles som private oplysninger.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Der er uden tvivl effektiviseringsgevinster i at vide, præcis hvor alle cyklisterne er hvornår, hvor de kommer fra, og hvor de kører hen. Men der eksisterer et helt grundlæggende problem omkring indsamling af data om vores bevægelsesmønstre. Når man indsamler lokations- og positionsdata for køretøjer, cyklister og fodgængere via deres GPS-enheder og IP-adresserne fra deres smartphones, så indsamler man persondata, og de skal behandles som persondata.

Lokationsdata fortæller om vores adfærd og kan dermed give en ganske stor indsigt i vores privatliv, og så er vi pludselig inde på at udfordre vores grundlæggende rettigheder og ønske om at kunne leve livet frit. Det er en udfordring, der skal tænkes ind fra starten af et projekt og ikke som en hovsa-løsning undervejs.

I arbejdet med udvikling af smart city-løsninger efterlyses standardiserede løsninger i form af eksempelvis en national arkitektur, både for teknologierne, men også for måden at indsamle og formidle data på.

Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Privatlivsudfordringen
Hvis den smarte by skal bruge teknologierne smart, så skal fokus være skarpt indstillet på to udfordringer: Hvad det er for problemer, vi gerne vil løse, og hvem vi vil løse dem for – og så må vi finde de teknologier, der egner sig bedst. Det skal ikke være den anden vej rundt.

Et godt eksempel er fra Københavns Kommune, hvor man har forsøgt på at løse problemet med jagten på parkeringspladser. Her endte man med at vælge en softwareløsning med en algoritme, der kan beregne sandsynligheden for at finde en tom parkeringsbås i stedet for en hardwareløsning med realtidsindsamling af lokationsdata via sensorer, radarer og kameraer.

Et altid godt argument var, at det er billigere, fordi man slipper for udgiften til drift og vedligeholdelse af sensorer og kameraer placeret rundt omkring i det fri. Men det er også en måde at komme udenom privatlivsudfordringen. Helt basalt handler det om at forsøge at løse problemet med indsamling af færrest mulige data. Det gælder generelt og også for smart city-udviklingen.

Der er store potentialer i smart city-konceptet, men det er primært København og Aarhus, der er nået langt i implementeringen. I arbejdet med udvikling af smart city-løsninger efterlyses standardiserede løsninger i form af eksempelvis en national arkitektur, både for teknologierne, men også for måden at indsamle og formidle data på.

Den bør vi fokusere på at få udviklet, så også mindre byer relativt nemt kan komme i gang, men det skal være med fokus på, at smart cities skal være for smarte borgere, der selvfølgelig kan have tillid til, hvad der bliver indsamlet, og hvordan de data bliver brugt og opbevaret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Damkjær Petersen

Bestyrelsesformand, Engineer The Future, formand, Sirikommissionen 4.0
civilingeniør (DTU 1981)

0:000:00