KL: Smart cities kræver datasikkerhed

DEBAT: Ny smart teknologi bygger på data indsamlet fra og af borgerne. Men det gør også den kommunale infrastruktur sårbar over for hackerangreb. Man kan derfor ikke sige smart cities uden at sige datasikkerhed, skriver Jacob Bjerregaard (S).

Af Jacob Bjerregaard
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Med øget digitalisering bliver vi i stand til at måle og styre stort set alt i vores omgivelser. Kommunerne og forsyningsselskaberne indsamler i stor stil data og bruger dem til at sikre borgerne en effektiv, billig, miljømæssig fornuftig forsyning. Der bliver indsamlet data fra forbrugere, borgere og i det offentlige rum. Fra alt fra vandforsyning, affald, trafikstrømme og meget, meget mere.

Ny smart teknologi hjælper på vej, så vi kan styre gadebelysningen efter behov. Så vi kan designe dynamiske parkeringsafgifter alt efter den trafikale situation eller finde den optimale rute for brandbilen. Hvis vi sætter en sensor i skraldespanden og måler mængden af affald i den, kan den tømmes efter behov, og kommunen styrer og optimerer sin affaldstømning. Nemt og effektivt og godt for miljøet.

Der skal naturligvis være et klart mål med, at kommuner og forsyningsselskaber indsamler og også deler data. Men vi skal også sørge for at beskytte de mange data og sikre, at de ikke lander i forkerte hænder. Der er allerede stort fokus på datasikkerhed – og med god grund. Men forsyningssektoren er sårbar på grund af sin vitale betydning for den enkelte og for samfundet.

Løft af cybersikkerhed
Det er derfor med tilfredshed, at KL i forsvarsforliget kan læse, at indsatsen for cybersikkerhed skal løftes markant. I forligsteksten peger partierne på behovet for en væsentlig styrkelse af kapaciteten til at yde en forebyggende og rådgivende indsats i forhold til offentlige institutioner og virksomheder. Cyberforsvaret skal også baseres på et styrket samspil mellem sektorer i både offentligt og privat regi med henblik på at øge beskyttelsen af samfundsvigtig infrastruktur.

Kommunerne ejer og driver store dele af den samfundsvigtige infrastruktur, der binder landet sammen og sikrer vores frie bevægelighed. Det er for eksempel kommunerne, der via ejerskabet i forsyningsselskaberne sørger for livsnødvendig vand, varme, kloakering og affaldshåndtering. Det er de kommunale beredskaber, der står for redning og beredskabsplaner, der sikrer tryghed og sikkerhed både i dagligdagen og ved større arrangementer. Det er kommunerne, der står for en meget stor del af den digitale infrastruktur, der sikrer struktur, sikkerhed og udvikling af samfundet.

Alle disse helt vitale samfundsinteresser er potentielle mål for hackere. Hackerangreb, der udføres af personer eller grupper med det ene formål at bryde ind i de samfundsmæssige strukturer og ødelægge det for de mange. Mere eller mindre professionelt anlagte hackerangreb er desværre dagligdag for mange institutioner, virksomheder, statslige myndigheder og kommuner.

Kommunerne kan bidrage
Kommunerne ved også af bitter erfaring, at et angreb på få timer kan få alvorlige konsekvenser for både borgere, virksomheder og myndigheder. Selvom de fleste hackerangreb sker mod den private sektor, er kommunerne også et mål, og alle har behov for at beskytte sig.

Derfor gør kommunerne også et stort arbejde for at forebygge og rådgive i alle hjørner af det kommunale virkefelt. Men det er en stor og kompleks opgave, der ikke bliver mindre, i takt med at vi får flere og flere digitale løsninger samt flere og flere data, der skal tages vare på.

KL forudsætter, at hele løftet af cybersikkerheden fokuserer på samspil og samarbejde. Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund både i den offentlige forvaltning og i de private virksomheder. Det er en enorm styrke, men det er også en sårbarhed. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi får en sammenhængende national strategi, der tænker i en samfundsmæssig helhed.

Kommunerne er ansvarlig for anlæg og drift af de mange systemer, der skal sikre os forsyning og en effektiv organisering og opgavevaretagelse af de borgernære ydelser. Derfor kan kommunerne bidrage til strategien med overblik og en kortlægning, der kan sikre dels en samlende strategi for indsats og anvendelse af de midler, der også følger i kølvandet på strategien.

Målet må være at sikre borgerne. Derfor bør en strategi fokusere på alle led og ikke kun på enkelte ressortområder. Moderniseringsstyrelsen har ansvaret for udarbejdelsen af strategien, og KL ser frem til at bidrage med linket over til den kommunale sektor.

Forrige artikel Smart city-designer: Lavpraktik udfordrer smart city-projekter Smart city-designer: Lavpraktik udfordrer smart city-projekter Næste artikel Tryg-direktør om databrug: Forbrugerne har også et ansvar Tryg-direktør om databrug: Forbrugerne har også et ansvar
  • Anmeld

    John Foley

    Endnu en strategi er ikke vejen frem.

    Ja, den nye cyberstrategi udsendt den 25. maj 2018 dækker ikke det behov, der omtales i artiklen. Jeg er heller ikke sikker på, at endnu en strategi fra Moderniseringsstyrelsen er svaret på KL's bønner.
    Der skal helt anderledes tiltag til, som omtalt og behandlet i forbindelse cyberhøringen "Mind the Gap", der blev gennemført på Christiansborg i Landstingssalen den 18. september. Deltog I ikke kan den ses på Folktingets TV.