Smart city-designer: Lavpraktik udfordrer smart city-projekter

Af Lasse Steenbock Vestergaard
Specialist, Smart Urban Designer på Alexandra Instituttet

Hele smart city-området udvikler sig hastigt i disse tider, og der er mange initiativer i gang rundtom i Danmark.

En af de store udfordringer er dog, at mange af disse er udsat for den såkaldte “pilotsyge”. Det vil sige, at projekterne ikke når forbi prototype-stadiet og derfor ikke bliver sat i drift.

Konsekvensen er, at man ikke opnår den samfundsmæssige gevinst, som var hele grundlaget for at initiere projekterne.

Det gode nyhed er, at man fra national side er i gang med at analysere og afdække, hvordan vi kan gå fra pilotprojekt til produktion. Altså hvordan man kan skalere projekterne.

Udfordringer for smart cities
Erfaringen viser, at det ofte er lavpraktiske tekniske elementer, som udfordrer mange af projekterne. Det kan være alt, lige fra at en trådløs kommunikation ikke virker i en bestemt højde, til at det er praktisk umuligt at komme ind og måle på en bestemt ledning til snavs på en kameralinse.

En mere robust udstilling af data vil øge sandsynligheden for, at private virksomheder kan og vil udvikle produkter og services inden for forsyningsområdet.

Lasse Steenbock Vestergaard

Derudover er der en risiko for, at nogle teknologier ikke er helt så udviklede, som der gives udtryk for. Det kan derfor også være udfordrende at gennemskue, om projekters visioner rent faktisk kan realiseres med de teknologier, vi har tilgængelige i dag.

Et eksempel på dette er maskinlæring og kunstig intelligens, som er kraftigt på vej, og som mange opfatter som en one-size-fits-all-løsning. Selvom lavpraktiske teknologiske udfordringer præger en del af billedet, så skal det dog påpeges, at manglende brugerforståelse og en utilstrækkelig gennemarbejdet business case sandsynligvis er de største syndere i forhold til de projekter, der må kapitulere og ikke kommer forbi pilotstadiet.  

København & Aarhus
Aarhus Vand har netop igangsat et rigtig spændende forskningsprojekt omkring anvendelse af robotter og billedgenkendelse til at undersøge, om der er skader på kloakrør. Det er et projekt, der kan ligge rigtig mange udfordringer i.

På det lavpraktiske niveau kan det være alt lige fra grumset vand til fedtede fingre på kameraets linse. Det er samtidig elektronik, der befinder sig i vand, så der kan ske slitage på elektronikken, hvilket kan være med til at påvirke signaler og måske resultere i fejlmålinger. Der er også risiko for, at de løber tør for strøm, og man skal også kigge på, hvad det koster at vedligeholde robotterne, set i forhold til hvad det koster at udføre de stikprøvekontroller, som man manuelt laver i dag.

Et andet konkret eksempel er fra Københavns Kommune, der har arbejdet med at finde ledige parkeringspladser. Det er en klassisk smart city-udfordring, fordi 20-30 procent af den biltrafik, der er i den indre by, handler om at finde en parkeringsplads.

Der findes rigtig mange løsninger på markedet, som Københavns Kommune har testet af. Det gælder lige fra sensorer, der er boret ned i asfalten, til kameraer, der overvåger parkeringsområder. Efter at have testet løsningerne er kommunen kommet frem til, at de ikke er gode nok.

Man er i stedet gået maskinlæringsvejen ved at opsamle gps-data fra parkeringsvagter og fra nummerpladescannere, der kører rundt i byen. Vi har endnu ikke set resultaterne af projektet og ved altså ikke, om Københavns Kommune har fået løst udfordringen.

Langt fra laboratoriet
Så mange af de lavpraktiske udfordringer kan være en showstopper for, at projekterne bliver implementeret. Der er langt fra laboratoriet og hen til et produktionsparat produkt. Der er en klar businesscase i robotten, der skal undersøge skader på rør, men det bliver interessant at se, om projektet formår at overkomme de lavpraktiske udfordringer, når man går fra prototype til produkt.

Overordnet er der især to aspekter, der er markante i øjeblikket. Den ene er, at teknologierne konstant bliver bedre og billigere. Det kan være med til at reducere de lavpraktiske udfordringer.

Den anden ting er, at man fra EU’s side, altså EU-Kommissionen, er fuldt bevidst om, at den offentlige sektor ligger inde med mange højkvalitetsdata. Det gælder især forsynings- og transportsektoren.

Derfor har man igangsat en opdatering af det, der hedder PSI-direktivet, som skal sikre en robust udstilling af disse data fra forsynings- og transportsektoren. En af udfordringerne med åbne, offentlige data i dag er, at der ikke er nogen garanti for deres kvalitet. En mere robust udstilling af data vil øge sandsynligheden for, at private virksomheder kan og vil udvikle produkter og services inden for forsyningsområdet.