IT-universitet: Derfor vil blockchains ændre samfundet radikalt

DEBAT: Der er ikke behov for en central aktør som for eksempel en bank eller statslig myndighed til at godkende aftaler, hvis man fremover benytter sig af blockchains. Det vil ændre samfundet, skriver Roman Beck, professor på IT-universitetet.

Af Roman Beck og Jari Kickbusch
Hhv. professor, IT-Universitetet og forskningskommunikatør, IT-Universitetet

Man hører ikke sjældent eksperter og andre insidere sammenligne blockchains med internettet, når de skal beskrive, hvor stor en betydning de distribuerede databaser potentielt kan få i fremtiden. 

Der skal imidlertid en del mellemregninger til for at forklare, hvorfor et nyt database-koncept kan skabe så store omvæltninger i verden. 

Egentlig blev blockchain lanceret som en del af det teknologiske fundament til den virtuelle valuta Bitcoin.

Det skete i 2009 og de første år efter lanceringen fokuserede de fleste på, hvorvidt denne nye, banebrydende valutas decentrale natur ville kunne revolutionere verdensøkonomien, idet den potentielt ville kunne indskrænke politikere, banker og andre magthaveres indflydelse – eller i hvert fald ændre den væsentligt. 

Microsoft og IBM er i gang
I de seneste år synes snakken om Bitcoin at have fundet et mere jævnt leje, mens den virkelige hype synes at koncentrere sig om det teknologiske koncept bag Bitcoin; blockchains. 

De fleste af de store teknologikæmper, eksempelvis Microsoft og IBM, arbejder i dag for at udvikle blockchain-baserede produkter, og den akademiske interesse og antallet af forskningsprojekter på området synes i kraftig vækst. Det skyldes i vid udstrækning, at blockchains giver os mulighed for at overføre data i et sikkert og transparent system. 

En blockchain kan – som navnet antyder – anskues som en lang, digital kæde af blokke af transaktionsaftaler f.eks. pengeoverførsler, som deles i et peer-to-peer netværk af ligeværdige aktører. Så snart en blok af aftaler er sat ind i kæden, betragtes de som godkendte af alle de aktører, der efterfølgende sætter blokke ind i kæden. Der er altså ikke behov for en central aktør som for eksempel en bank eller statslig myndighed til at godkende aftalen.

Det synes åbenlyst, at blockchains er interessante i forhold til alverdens økonomiske systemer, men prøv og erstat pengeoverførsler med noget andet, eksempelvis en ansættelseskontrakt, et stykke musik eller en tinglysning på et hus; alle aftaler, hvor vi gerne vil være sikre på, at ingen af de involverede parter bliver snydt eller kan agere ”overdommer”. 

Ved enden af dette lille tankeeksperiment står begrebet tillid som det helt centrale. Når vi overfører penge til en ven eller vi køber en skjorte online, så parkerer vi vores tilllid hos en tredje part, som ofte er den bank, som står for pengeoverførslen. Blockchains er revolutionerende, fordi de i vid udstrækning udfordrer behovet for denne tredje part.  

Også udfordringer ved blockchain
Når man bruger blockchains, skal man have tillid til systemet, teknologien og kollektivet. Der indgås aftaler for oprullede gardiner, og alle kan se, hvad alle laver. 

Blockchains er for eksempel ofte blev nævnt som et effektivt våben mod skatteunddragelse og korruption, men de kan mere end bare at gøre det utrolig svært at snyde. 

Transparensen og validitetsproceduren vil formodentlig også kunne reducere antallet af utilsigtede fejl i en lang række brancher; fra finans- og sundhedssektoren til de globale detailhandlende og logistikvirksomhederne. 

Dét, at en overførsel skal erklæres valid, vil nemlig kunne gøre det umuligt for mange mennesker at lave de klassiske ”mandagsfejl”. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det også. Hvis man forestiller sig, at it-systemerne i vores samfund bliver baseret på blockchains, skal vi eksempelvis være opmærksomme på, at gennemsigtigheden vil udfordre dét, som mange mennesker betragter som privat sfære for eksempel vores personlige indtjening. 

Derfor er der en række diskussioner, som skal tages og spørgsmål bør undersøges, før vi kan høste frugterne af de kommende års blockchain-teknologier på bedst mulig vis.

Forrige artikel Blockchain-konsulent: Blockchain kommer ikke til at skabe systemiske forandringer Blockchain-konsulent: Blockchain kommer ikke til at skabe systemiske forandringer Næste artikel Ny debat: Hvad kan vi bruge blockchain til? Ny debat: Hvad kan vi bruge blockchain til?
Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.