Justitia: Digitalisering kræver demokratisk sikring af privatlivet

Af Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør i Justitia og medlem af Dataetisk Råd

For nylig skrev jeg en kronik om de dilemmaer, der kan opstå ved digitalisering og automatisering af den offentlige sektor, samt behovet for at placere ansvaret for de overordnede rammer hos Folketinget. Det har fået Birgitte Hjelm Paulsen, chefkonsulent i Odense Kommunes it- og digitaliseringsafdeling, til tasterne, hvor hun argumenterer for en mindre bureaukratisk tilgang til digitalisering.

Det skal ske ved at gøre det lettere for de enkelte myndigheder at udvikle nye digitale løsninger sammen med borgerne. Hvis man lader de bekymrede sætte dagsordenen, vil borgerne nemlig ifølge Birgitte Hjelm Paulsen kunne gå glip af en potentiel bedre service.

Jeg er enig i, at digitale løsninger bedst udvikles i samarbejde med borgerne, men jeg bliver bekymret, når der tages afstand fra behovet for at identificere overordnede rammer for digitaliseringen og automatiseringen af den offentlige sektor. Selvom digitalisering og ny teknologi utvivlsomt vil føre til store samfundsmæssige gevinster, så er det efter min opfattelse helt afgørende, at de nødvendige etiske, retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige hensyn inddrages i processen.

I min tidligere kronik foreslog jeg derfor en bred samfundsmæssig debat om digitaliseringsdilemmaerne, og at ansvaret for de overordnede rammer blev placeret hos Folketinget, således at det ikke var op til de enkelte myndigheder at definere hvert deres retssikkerhedsniveau eller etiske og menneskeretlige grænser.  

Big Data bruges til profilering
At der er behov for dette, viser også den seneste sag på beskæftigelsesområdet, hvor det kom som en overraskelse for mange, herunder ikke mindst Datatilsynet og flere folketingsmedlemmer, at et forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også indeholdt en ny generel ordning om omfattende sammenstilling og samkøring af ledige borgeres data med henblik på intens profilering og forudsigelser om deres risiko for langtidsledighed.

Selv forsøgsordninger udviklet i samarbejde med en gruppe borgere kan udvikle sig til generelle ordninger uden større refleksion, og det er som regel de udsatte og sårbare borgere, der ender med at blive genstand for øget overvågning og kontrol.

Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia

Lovforslaget blev vedtaget i Folketinget uden nærmere drøftelse af ordningen, som alene var omtalt på side 212-213 i det meget omfattende lovforslag. Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) hang dette sammen med, at selve lovgrundlaget for ordningen stammede fra en beskæftigelsesreform tilbage i 2014. Meget er dog sket siden da.

Databeskyttelsesforordningen har medført en øget datamæssig beskyttelse af borgerne med særlig fokus på blandt andet profilering, og sidste års debat om den såkaldte ”Gladsaxemodel” med profilering af børnefamilier har vist, at den offentlige sektors anvendelse af Big Data til profilering og forudsigelser på individniveau rejser en række spørgsmål om blandt andet databeskyttelse, dataetik og samfundsmæssige værdier.