Kronik

LA Digital: Overvågning er magt og har intet med frihed at gøre

Frihed fra overvågning og retten til privatliv er en forudsætning for et levende og liberalt demokrati, skriver fem medlemmer af den politiske sammenslutning LA Digital.

Friheden til at udfolde sig
uden overvågning i sin privatlivssfære er afgørende for den enkeltes
identitetsskabelse, skriver fem medlemmer af LA Digital.
Friheden til at udfolde sig uden overvågning i sin privatlivssfære er afgørende for den enkeltes identitetsskabelse, skriver fem medlemmer af LA Digital.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Overvågning er ikke et problem, hvis man ikke har noget at skjule. En floskel man hører tit, når overvågning debatteres.

Problemet med denne floskel er i al sin enkelhed, at vi alle har noget at skjule. Hvis ikke, så ville man jo ikke besvære sig med at gå med tøj på en varm sommerdag, man ville ikke bekymre sig om at lukke døren ved toiletbesøg eller at trække gardinerne for i soveværelset.

Det, vi skjuler, er ikke nødvendigvis kriminelt eller dubiøst, men det er altså privat.

Det kan være ens politiske overbevisning, religiøse tilhørsforhold, web-browsing historik eller helt simpelt ens nøgne krop. Det kan ligeledes være relationer med andre mennesker, venner og bekendte, som man debatterer tanker og idéer med.

Læs også

Der er forskel på, hvem vi deler hvad med - måske deler vi ikke vores politiske holdninger med vores kollegaer.

Måske deler vi ikke de samme ting med vennerne, som vi deler med vores partner. Ofte tester man sine overbevisninger af ved nære venner, før man udvider, hvem overbevisningen deles med. Retten til selv at bestemme, hvem man deler hvad med, er vigtig; Netop fordi det tillader individet at være i kontrol over sit omdømme.

I det hele taget er muligheden for at have et privatliv en forudsætning for et frit menneske med mulighed for at træffe egne valg ud fra præferencer og skabe sig den identitet, som vi selv vælger.

Dermed kan vi bidrage til vores omverden som forskellige individer og i sidste ende udvikle vores samfund.

Overvågning påvirker adfærd

Når vi overvåges af stater og virksomheder, så de 'kan levere bedre service', 'mere relevante annoncer' eller 'tryghed', påvirkes vores adfærd alene af bevidstheden om, at vi overvåges.

Adfærden ændres, så vi nu udtrykker det, som vi opfatter som acceptabelt og 'inden for skiven'.

Afsendere

LA Digital består af:

  • Jens Roed Andersen, senior konsulent
  • Nicolai Sandager (LA), folketingskandidat
  • Kim Alexander Jensen (LA), folketingskandidat
  • Steen Horstmann Larsen, slagschef
  • Victor Emiliano Isbrand, kundechef

Det så man blandt andet efter udgivelsen af 'Twitter-files', som afslørede NSA’s heftige overvågning af borgerne.

Pludselig var søgninger på normbrydende emner faldet drastisk i Googles søgehistorik.

Kendskabet til overvågningen medførte faktisk, at borgerne i USA ændrede adfærd og blev mindre eksperimenterende og nysgerrige på at udforske emner, som var knap så samfundsmæssigt accepterede.

Så friheden til at udfolde sig uden overvågning i sin privatlivssfære er afgørende for den enkeltes identitetsskabelse. Som igen er afgørende, for det bidrag, vi yder til samfundet, i form af (nye) standpunkter i den offentlige debat og frembringelsen af nye idéer.

Med andre ord er friheden fra overvågning en forudsætning for, at et levende og liberalt demokrati kan udfolde og udvikle sig.

Læs også

Derfor mister vi altså muligheden for at udvikle samfundet, hvis vi mister evnen til at udvikle vores identitet på grund af massiv overvågning.

Udviklingen af vores identitet er grundstenen af samfundsudvikling, og netop derfor er privatliv vigtigt - ikke kun for individet, men også for den positive udvikling af vores samfund.

Privatliv er dermed en forudsætning for et liberalt demokrati.

Overvågning er magt

Skal man tro daværende justitsminister, Nick Hækkerup (S), så er overvågning grundstenen i frihed. Helt nøjagtigt har han udtalt: "Med overvågning stiger friheden".

Med ovenstående forståelse for privatlivets nødvendighed for identitets- og samfundsudvikling vil friheden skulle udfolde sig i en meget smallere ramme - med andre ord; Friheden til at leve inden for den almene norm.

Uden et privatliv er vi reelt ikke frie borgere i et liberalt demokrati.

LA Digital

Men kan det virkelig passe, at vi ikke har frihed uden overvågning? Og hvad betyder overvågningen for vores private liv og frihed?

Overvågning, data og information om mennesker kan veksles til magt over disse mennesker.

Det kan være i form af afpresning, magtmisbrug eller karaktermord.

Samtidig kan man ved hjælp af adfærdspsykologi og manipulation ændre menneskers adfærd ved at påvirke dem på den rigtige måde. Noget som allerede i høj grad bruges til annoncering - jo mere præcis en annonce rammer et individ, des højere chance er der for at annoncen resulterer i et salg.

Et eksempel på afpresning og magtmisbrug var, da Gladsaxe Kommune ville bruge eksisterende data, blandt andet sundhedsdata, til at opspore familier i kommunen for at identificere de familier, hvor børnene ud fra kommunens analysemodel var i risikozonen for at udvikle sig til socialt udsatte.

Læs også

Det kan naturligvis kun lade sig gøre ved, at modellen giver en 'social score' for den enkelte familie – et skridt på glidebanen hen imod kinesiske tilstande.

Scanner man sit Coop-kort eller tjekker ud med Coop-appen for at få bonuspoint eller springe køen over, så giver man samtidig hele sin indkøbshistorik til Coop.

 Jo mere digitaliseret samfundet bliver, jo højere er værdien af privatliv.

LA Digital

En kundeklub i USA muliggjorde faktisk en butikskæde at forudsige, når en kunde var gravid med højere præcision end en graviditetstest. Med denne viden kunne de påvirke og manipulere kundens beslutninger og indkøbsvaner med særligt tilrettet markedsføring

Overvågning kan også bruges til mere amoralske og tyranniske formål, såsom afpresning eller karaktermord, for eksempelvis at knække en politisk modstander.

Helt ekstremt blev det i Lars Findsens tilfælde, som jo oplevede at få sit privatliv totalovervåget og samtidigt videreformidlet til tredjemand af PET, hvilket gjorde, at strengt private - og for overvågningens formål irrelevante - detaljer om hans privatliv blev lækket til pressen.

Privatliv har værdi

I en digital virkelighed anno 2024 er mange mennesker slet ikke bevidste om, hvor meget de giver køb på deres privatliv som en konsekvens af deres adfærd på nettet.

Den massive datahøst på sociale medier, hvor det "gratis" internet har gjort forbrugerens data til produktet, sker hele tiden og dem, der samler data op, får vedvarende en mere magtfuld position over for den enkelte forbruger eller borger.

Overvågning er ikke lig med frihed, men lig med magt.

LA Digital

Det er nok ikke muligt at sætte en konkret værdi på ens privatliv.

Men det er klart, at retten til at have et privatliv er endog meget kostbar. Uden et privatliv er vi reelt ikke frie borgere i et liberalt demokrati.

Selv hvis man ikke har noget at skjule, er tabet af privatliv et problem.

Jo mere digitaliseret samfundet bliver, jo højere er værdien af privatliv. Derfor er det altafgørende, at vi værner om retten til at have et privatliv.

Overvågning er ikke lig med frihed, men lig med magt. Privatliv er hjørnestenen for identitets- og samfundsudvikling. Derfor bør man i stedet sætte lighedstegn mellem privatliv og frihed. For der er ikke noget liberalt demokrati uden privatliv.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

Lars Findsen

Fhv. chef, Forsvarets Efterretningstjeneste, fhv. departementschef, Forsvarsministeriet 2007-15
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00