Lad kameraerne våge over sygesengene

Af Raziel Bareket
Landechef i Milestone Systems, som producerer software til digital videoovervågning.   

De danske hospitaler skal turde prioritere de sparsomme ressourcer på en ny måde. Ved at indføre videoovervågning på stuerne bliver det plejepersonale, som sidder og våger over de syge på hver enkelt stue, mobile og kan løse nye opgaver. Det giver bedre og hurtigere behandling på de danske sygehuse.

Kameraer giver personalet tryghed
Og der er brug at gøre noget. Presset mod hospitalernes budgetter stiger, hver gang en ny behandlingsform ender i pilleform eller som et ønske i personalets kompetencekatalog. Desuden er mange hospitaler blevet beordret på økonomisk slankekur i år. Hospitaler, som i forvejen er underbemandede efter flere fyringsrunder de senere år.

Men hvorfor tør de danske sygehuse ikke vende bøtten og trække på de mange erfaringer, man har gjort sig ved at rationalisere på hospitaler andre steder i verden ved hjælp af videoovervågning? Det handler ikke om big brother men let's bother.

Men hvorfor tør de danske sygehuse ikke vende bøtten og trække på de mange erfaringer, man har gjort sig ved at rationalisere på hospitaler andre steder i verden ved hjælp af videoovervågning? Det handler ikke om big brother men let's bother.

Raziel Bareket
Landechef i Milestone Systems

Samtidig skaber kameraerne større sikkerhed hos personalet. Det er der brug for: En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har vist, at tyve sygeplejersker hver dag udsættes for vold fra patienter.

Gode erfaringer fra USA
Kuppeløjne våger allerede i USA. På hospitaler i flere andre lande har man for længst indført videoovervågning med stor succes. Nebraska Medical Center i USA er et stort sygehus på størrelse med Rigshospitalet, som har mange af de samme afdelinger og behandlingsformer som denne kronjuvel blandt danske sygehuse. Men til forskel for Rigshospitalet sidder der på stuerne i Nebraska Medical Center et lille kuppelformet såkaldt netværksbaseret kamera.

Kameraerne har siden sidste år været installeret på afdelinger, som har det tilfælles, at de har mange sengeliggende og meget syge patienter - 24-36 i gennemsnit. En opgave, der tidligere blev varetaget ved, at der sad et personalemedlem på hver stue døgnet rundt.

Resultaterne er gode. Kameraerne har skabt større tryghed for personalet og tjente sig selv ind i løbet af 7-8 måneder. I dag genererer de overskud.

Men de danske hospitaler tøver.

Skulle Carina have været båndet?
Sagen om 19-årige Carina var oppe i medierne for nylig: Pigen, der vågnede op af koma, efter lægerne havde meddelt hendes familie, at hun aldrig ville komme til bevidsthed igen. Det medførte stor kritik af lægerne på afdelingen og satte fokus på, om protokollerne, som lægerne følger i sådanne tragiske sygdomsforløb, er gode nok. Med optagelserne i hånden kunne lægerne vurdere, om det var nødvendigt at ændre procedurer, og i så fald kunne de bruges som et led i videreuddannelsen af personalet.

Også på operationsstuerne kan videoovervågning med fordel bruges til at dokumentere den behandling, som personalet udfører, og som et led i undervisningen af kirurger og sygeplejersker. Det sker allerede på eksempelvis Memorial Hospital i Istanbul.

Når kroppen ryster
Videoovervågning kan bruges på mange forskellige afdelinger og til mange forskellige patientgrupper. Epilepsiområdet er et godt eksempel - en lidelse, som ca. 50.000 danskere lider af. Rikshospitalets Spesialsykehus i Oslo har for eksempel haft bevægelsessensitiv videoovervågning på stuerne siden 2005.

Hospitalet tilbyder en af landets mest avancerede behandlinger til patienter med epilepsi og bruger kameraerne til at dokumentere og klassificere, hvad der sker, når patienterne får et epilepsianfald. Hospitalet tilbyder nu en bedre diagnosticering, og patienternes indlæggelsestid er blevet forkortet. Videoovervågningen har gjort, at det personale, der før sad på stuerne sammen med patienterne, nu kan allokeres til de steder, hvor der er behov.

Bare en spareøvelse?
Ved at indføre videobaseret pleje kan det i forbejen pressede personale bruge tiden mere effektivt.
Og det er i vores fælles interesse, at vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse - et sundhedsvæsen, som tør prioritere sine ressourcer og ikke frygter mediernes eller fagforeningernes angreb, og at politikerne tør se længere end blot til næste valgår.

Let's start to bother!