Lisbeth Knudsen: Utopia er knust, og techgiganterne er havnet i skærsilden

KRONIK: Techgiganterne har længe lykkedes med at holde fast på fortællingen om, at de bare er de nye transportører af information og det frie ords forkæmpere. Men nu er vi ikke så naive længere.

Skal vi have flere slags Facebook og Youtube i fremtiden med nationale etiske standarder?

Vi har været naive, imponerede og blåøjede, når det gælder vores forhold til techgiganterne i al den tid, de efterhånden har eksisteret.

Længe har vi købt ind på historien om den innovative iværksætter fra det amerikanske collegemiljø, der med ønsket om at skabe en bedre verden og give alle en mulighed for at kommunikere med hinanden på sidelinjen har skabt potentielle monstre, der kan undergrave vores demokrati, medføre en forråelse af den offentlige debat, tillade en global legeplads for konspirationsteoretikere og folk med intentioner om at destabilisere verden og sabotere vores demokratiske valg.

Nu er naiviteten ved at forsvinde, og vi er ikke længere så imponerede. Når vi oplever karismatiske ledere af de store ikoniske virksomheder abdicere fra deres ansvar for rullende kameraer og åbne mikrofoner. Erkende, at de faktisk ikke har kontrol med udviklingen og styr på deres firma. Ikke har kontrol med beskyttelsen af brugernes data. Erkende, at de reagerede alt for sent og alt for utilstrækkeligt på misbrug af deres platforme.

På det faktum, at et frit internet også kan bruges af uønskede kræfter til økonomisk gevinst, politisk disinformation, spredning af falske nyheder og direkte opfordringer og mobilisering til kriminalitet og terror.

Meget længe lykkedes det techgiganterne at holde fast på fortællingen om, at de bare var de nye transportører af information uden ansvar for leverancernes indhold og det frie, censurerede ords forkæmpere. Det frie internet skulle ikke begrænses af distributørernes censur, men alene ved selvjustits blandt dets brugere. Men den drøm er allerede ødelagt af internettets og de sociale mediers effektive disruptere. Utopia er knust, og techgiganterne er på vej gennem skærsilden.

Og her kommer så de vanskelige dilemmaer:
Demokratisk valgte regeringer og politikere ser sig mere og mere nødsagede til at gribe til regulering og lovgivning i forhold til techgiganterne og deres kolossale magt og globale udbredelse for at beskytte demokratiet og dets funktioner, sikre ytringsfriheden og informationsstrømme renset for falske nyheder og manipulation af befolkningen.

Og jo mere demokratisk valgte politikere vælger den vej for at beskytte demokratiet, desto mere giver det den perfekte undskyldning for, at diktaturer legitimt kan argumentere for censur og regulering for at undertrykke ytringsfrihed og pressefrihed i deres lande.

Techgiganterne driver en virksomhed baseret på tillid og troværdighed i forhold til, at vores personlige data er deres forretningsmodel. Det er i høj grad dem, de lever af. Jo mere de svigter den tillid, desto mere vil kravet være større gennemsigtighed i deres forretning og kontrol med brugen af algoritmer og databeskyttelse.

Problemet er, at vi er nået til det punkt, hvor kun en radikal åbenhed vil være nok til at genskabe en radikal tillid til disse selskaber og deres politikker. Den radikale åbenhed og fuld åbenhed om deres algoritmer vil begrænse deres mulighed for annoncesalg og ødelægge forretningsmodellen.

Derfor er det svært for selskaberne at leve med det krav og for os andre at leve uden. For trods tabet af troværdighed forsætter vi med at benytte deres platforme, for vi har ikke noget godt alternativ.

Vi har nu en dagligdag, et samfund og nogle virksomheder, som er helt afhængige af techselskabernes platforme, og vi vil ikke undvære de muligheder, de giver. Og uvidenheden om manglende databeskyttelse og handlen med data er endnu så stor, at mange ganske enkelt ignorerer problemerne og navigerer i blinde på internettet.

Mod regulering og lovgivning 
Utålmodigheden hos politikerne med manglende ansvarlighed hos techgiganterne og manglende tillid er nu blevet så stor, at der i Europa er en bevægelse i gang i retning af lovgivning og regulering af techgiganterne.

Ikke bare i forhold til fair skattebetaling og et opgør med selskabernes forsøg på konkurrenceforhindringer. Men også i forhold til databeskyttelse og kampen mod hadefulde ytringer og falske nyheder eller disinformation. Og sat helt på spidsen er det begyndt at gå op for de europæiske regeringsledere, at regulering af techselskaberne faktisk også handler om forsvaret af den nationale suverænitet.

Problemet for techselskaberne og deres manglende vilje til at tage ansvar og til dialog er nu, at hvert land skaber sin egen regulering i forhold til indholdet. Tyskland har nu sin lovgivning omkring hadefulde ytringer. Frankrig har sin lovgivning, og flere andre europæiske lande følger efter.

Techgiganterne fortæller hele tiden om alle de initiativer, de sætter i værk for at imødegå kritikken. De sociale medier har hele tiden forsøgt at forsvare, at de kører efter generiske, globale etiske standarder, der skal passe til alle lande fra Saudi-Arabien til Danmark, fra Tyrkiet til Sverige. Den model er under pres, for vi vil ikke underlægges samme etiske standarder for ytringsfrihed og sociale normer som lande, vi ikke kan sammenligne os med.

Teknologi ude af kontrol
Hele debatten om uansvarligheden hos techgiganterne har udløst en helt anden og større debat. Bekymringen for, at nye teknologier som kunstig intelligens, kryptovalutaer, autonome biler og genetisk tilpasset "præcisionsmedicin" er så kraftfulde, gennemgribende og hurtigt skiftende teknologier, at de kan komme ud af kontrol.

Automatisering kan udrydde millioner af job, selv om det også skaber nye. En droneindustri kan måske påvirke klimaet. Internet of things (IoT) med lys, sensorer, termostater, biler og enhver anden tænkelig enhed, der er forbundet med nettet, er allerede en legeplads for hackere og en guldgrube af de personlige oplysninger, som disse enheder indfanger.

Den tyske kansler, Angela Merkel, rejste spørgsmålet om demokratiets fremtid på årets World Economic Forum i Davos i år: "Vi har store amerikanske virksomheder, der ejer eller har adgang til alle vores data. Spørgsmålet, hvem ejer disse data, vil i sidste ende afgøre, om demokrati, demokratisk deltagelse, digital suverænitet og økonomisk succes kan gå hånd i hånd."

Den britiske premierminister, Theresa May, fulgte op med at sige: ”Når teknologiplatforme arbejder på tværs af geografiske grænser, kan ingen lande og ingen regering alene fastlægge de internationale normer, regler og standarder for en global digital verden.

Status quo er i stigende grad uholdbar, da det er klart, at disse platforme ikke længere bare er passive værter.” Hun fortsatte med at hudflette virksomheder som Facebook, Youtube, Twitter og Uber og kaldte dem for uforbederlige regelbrydere, der har fraskrevet sig deres pligter over for samfundet. "Virksomheder kan simpelthen ikke lade som ingenting, mens deres platforme bruges til at fremme børnemishandling, moderne slaveri eller spredning af terroristisk og ekstremistisk indhold,” sagde hun.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har italesat spørgsmålet, om vi ikke er ved at nærme os tidspunktet, hvor techgiganterne er for store. For store til at fejle og for store til at blive ledet på en ansvarlig måde. Han taler om, at hvis ikke techselskaberne og deres platforme og aktiviteter bliver reguleret, så mister et land sin suverænitet og selvbestemmelse.

Udfordrer ytringsfriheden
De sociale medier og internettets muligheder har fra starten udfordret retten til ytringsfrihed. På den ene side har internettet og de sociale medier demokratiseret ytringsfriheden og givet en distributionsplatform for en uhindret informationsstrøm. På den anden side har vi sluppet en ytringsfrihed løs, som vi måske ikke har lyst til at se udfolde sig helt ukontrolleret, og som basalt set kan undergrave demokratiet og vores frihedsrettigheder.

Alle forsøg på at regulere indholdet på nettet rejser spørgsmålet om, efter hvilke regler en global samtale i video, lyd og tekst skal reguleres? Hvordan man definerer, hvad der er en offentlig samtale og en privat samtale i en lukket gruppe på Facebook?

Hvilken etik og moral, der skal styres efter, og hvem der har ansvaret for at etablere den styring? Hvem skal rydde op i opfordringer til terror, kriminalitet, børneporno, hadefulde og racistiske ytringer, falske historier, falske hjemmesider, falske profiler og trolde? Hvis ikke techgiganterne har ansvaret, hvem har så?

Techgiganterne står lige nu ved en alvorlig skillevej, hvor de desperat søger efter at bevare forretningen, for det er benhårde kommercielle foretagender med aktionærer, der forventer at kunne tjene penge på deres aktier. Samtidig er de med deres passivitet og ignorering af politiske hensyn og samfundshensyn ved at have alverdens regeringsledere og politikere på nakken. Og endelig er de ved at miste kundernes tillid.

Midt i diskussionen om techgiganternes ansvar og tilliden til de sociale medieplatforme, så er det interessant, at den årlige kæmperapport fra Reuters Institute – Digital News Report – for 2018 viser, at brugen af ​sociale medier til nyheder er begyndt at falde over hele verden efter flere års vækst. Anvendelsen er nede med ti procentpoint i Danmark fra 2016 til 2018, hvor tallene er gået fra 56 procent til 46 procent. Tilliden til de sociale medier er 12 procent.

Fælles global holdning?
Et det sandsynligt, at vi kan enes om en fælles global holdning til ytringsfriheden og dens begrænsninger eller frirum, som techgiganterne kan styre efter? Det forekommer helt utopisk. National etik og moral og politisk holdning til det spørgsmål er alt for forskellig. Selv i demokratier, der ellers deler historie og værdier. Så spiller holdninger til religion og historie en forskellig rolle. Og tager vi mindre demokratisk sindede lande med, så bliver det endnu mere kompliceret. 

Dermed overlader vi det faktisk til techselskaberne at navigere i et farvand, hvor de må skønne fra sag til sag, om ting skal fjernes eller blive stående på nettet, og det giver dem en utrolig stor magt på den måde at være globale censorer, som de de facto er det i dag. Eller skal vi derhen, hvor Facebook ikke er Facebook som global platform, men hvor sproget adskiller, hvad der er etikken og rammerne for ytringsfriheden i Danmark, Frankrig, Tyrkiet og Egypten?

Vi har brug for, at det er en debat, hvor det ikke alene er Facebook, Youtube, Twitter og alle de andre, der tager stilling til det, men hvor vi som borgere melder os ind i diskussionen.

----------

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en kommentar i Altinget. Indlægget er alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Opgrader it-ordføreren – det handler om fremtiden Lisbeth Knudsen: Opgrader it-ordføreren – det handler om fremtiden Næste artikel Lisbeth Knudsen: Kampen om den digitale verdensorden starter nu Lisbeth Knudsen: Kampen om den digitale verdensorden starter nu
  • Anmeld

    Kim Kaos

    Vi?? Hvem Vi?

    "Vi har været naive, imponerede og blåøjede, når det gælder vores forhold til techgiganterne i al den tid, de efterhånden har eksisteret."

    Nej Lisbeth DU har været blind og naiv - Jeg er uddannet IT-ingeniør og er ikke en del af dit VI.

    Så lad være med at tage resten af os til indtægt for din naivitet.

  • Anmeld

    Steffen

    Der er grund til at frygte folkemassen

    Store folkemasser har til alle tider været styret af de umiddelbare følelser, også længe før at netmedier opstod, ja selv før den første avis blev trykt.
    Vi kender det alle sammen fra os selv, når en nyhed, der taler til vores empati, rammer os, og hvis det omhandler en bestemt person, kan det rejse et raseri, der kan tvinge magthavere til at reagere omgående eller i værste fald medføre at befolkningsgrupper går amok med hærværk, overfald og drab til følge.
    Efter et stykke tid, når euforien har lagt sig, skammer mange sig over deres handlinger eller forsøger at forsvare den eller tie den ihjel.

    Der er en grund til, at vi ikke har et direkte demokrati, hvor alle kan stemme efter deres umiddelbare følelser, fordi den enkeltes ansvar forsvinder i folkedybet. Teknologien har gjort det muligt, at vi kan indføre at alle ville kunne deltage i folkeafstemninger om alt mellem himmel og jord og hvor populismen kan råde.

    Netop vores trang til at få rørt ved vores følelser, gør at vi opsøger den fodboldkamp, den nyhed og den platform, der kan sætte vores sind i bevægelse og muligheden for at reagere her og nu via de sociale medier, gør at vi kan finde ligesindede på et kort øjeblik.
    Vi ved, at når vi skal træffe vigtige beslutninger, at så er det altid godt at sove på det inden vi træffer den, fordi vores følelser er faldet til ro og fornuften har overtaget.
    Vi hylder ytringsfriheden med god grund, men ytringsfrihed er ikke ensbetydende med at fornuften råder og derfor er bl.a. facebook blevet et uhyggeligt monster, hvor den enkeltes umiddelbare følelser kan komme til udtryk hinsides al fornuft.

    Jeg er ikke sikker på, at en IT-ingeniør har alle disse overvejelser med, når han udvikler nye IT-systemer.

  • Anmeld

    Kim Kaos

    Blinde og døve

    Ja Steffen vi er jo totalt blinde og døve teknokrater der ikke tager del i verden og vi gør os absolut ingen overvejelser om det vi skaber kan misbruges.


  • Anmeld

    Christian X

    Vores unge demokrati arbejder langsomt og famlende

    og er notorisk bagud i forhold til udviklingen. Det store problem er, at denne afstand øges. Det kan vores liberale demokrati med uvidende papegøjer ikke håndtere. Det har Stephen Hawking, Bill Gates, Elon Musk og andre store tænkere allerede givet udtryk for. Den politiske disruption vi ser, er derfor kun begyndelsen. Jo længere tid vi venter på at skabe et klogere og mere fagligt demokrati, jo større problemer kommer vi til at opleve.

  • Anmeld

    Steffen

    Teknologibegejstring

    Jeg tvivler på, at IT-ingeniører ikke bliver ramt af den samme teknologibegejstring, som hovedparten af menneskeheden bliver ramt af, når de enten får præsenteret ny teknologi eller de selv står i deres kælder eller garage og udvikler nyt.


    At ny teknologi også kan have en mørk side, opdager de fleste først, når det er for sent

  • Anmeld

    Steffen

    At arbejde langsomt og famlende

    fremfor at gribe til hurtige løsninger baseret på sensationer og øjeblikkelige følelser er en balance, som vores liberale demokrati måske er den mindst ringe til at håndtere.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Og IT- har ødelagt Folkeskolens primære indlæring

    Danske politikere har været blinde og døve overfor de mere problematiske sider af IT-revolutionen, og har som naive børn rendt efter lokketonerne fra IT-firmaerne.

    Kommunalpolitikerne har ødelagt Folkeskolens primære indlæring, ved at forære børnehaveklasser PC-ere, lokket af smart salgstale. Nu bruges tiden på skærmudfordringer der er mere spil end læring, før ungerne overhovedet har lært det alfabet der er på tastaturet ! !

    Det er jo grotesk, og fører kun til at øge antallet af funktionelle analfabeter efter 10-klasse.

    Den gode fælles klasseundervisning i at lære at læse, skrive og regne, som er forudsætningerne for overhovedet at bruge IT til noget meningsfuldt, er væk.

    Og når IT-udstyret fra børnehaveklasseniveau er ophøjet til selve skolen, er der næppe mulighed for senere at lære og forstå kildekritik af IT-medierne.

    Men det er ikke "VI" der har indført dette ødelæggende IT-kaos. Det er politikere og meningsdannere som Lisbeth Knudsen.

    Faktisk er det samme skandale fra "Det Politiske og Meningsdannende Segment" som dengang de prædikede ophør af produktionssamfundet i Danmark til fordel for at vi alle skulle leve af et "videns- og Idesamfund," og så lade kineserne om resten.

    Hvornår lærer vælgerne at vælge nogle politikere med erfaring fra det virkelige liv, i stedet for de sædvanlige karrierepolitikere fra seminarier og humaniora ?

  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen

    Lisbeth Knudsens netværk er truet

    Det er magteliten, som er truet af de nye medier. Det er ikke så meget os andre. Det fremgår med al mulig ufrivillig tydelighed af kronikken.

    Der er masser af grund til at frygte nye magter, men i det her tilfælde er det den gældende orden, der er truet, og dens repræsentanter der reagerer, ikke af hensyn til almenheden, men af hensyn til sig selv.

    Edward Snowden afslørede, hvordan 40 000 amerikanske medarbejdere i NSA systematisk undergraver menneskerettigheder over hele jorden. Nu er han flygtet til Rusland, som inden for de sidste 6 år mere og mere entydigt har fået den rolle igen, som det daværende USSR havde for den vestlige verdens selvforståelse. Hvis fru Knudsen ville beskytte danske og andre borgere mod spinage og krænkelser af deres menneskerettigheder, så var det Snowden, hun arbejdede for! Det gør hun ikke.

    Lisbeth Knudsen går ind for, at de store kapitalinteresser skal slippe for at betale skat. EU, med Jean Claud Junker i spidsen, har med Luxembougfintet sørget for, at de store internationale og nationale selskaber ikke behøver betale skat. Alle andre med magt går ind for finten, læs Bjarne Corydon, der solgte Dong til Goldman Sachs, som hentede flere milliarder ud i profit med øvelsen, uden at betale kapitalvinding af overskuddet, via Luxembourg, lovligt og i fuld overensstemmelse med den herskende ordens ønsker og interesser, den orden som Lisbeth Knudsen er del af. Google og Facebook har ingen grund til at betale skat, hvor ingen andre i den liga gør. Knudsen hykleri er gigantisk på det her punkt.

    Google og Facebook klarer sig på markedets betingelser. Det gør de medier, som Lisbeth Knudsen arbejder for og har arbejdet for ikke. Hendes medier er på overførsel.

    Lisbeth Knudsen er del af den danske magtelite. Hun nærer sig ved at udbrede fortællingen om markedet, om det, at udviklingen sikrest bedst ved at overlade samfundsudviklingen til den fredelige kappestrid på markedets betingelser. Således hedder det sig, at vi alle skal måles på markedet, stå til rådighed for det. Men selv er hun del af et netværk, magtelitens netværk, der står til rådighed for hende og dets medlemmer.
    Søg på "Magteliten", via google selvfølgelig!

    Magteliten bryder sig ikke om at blive målt på det marked, som de bruger til at pakke den sociale selvbeskrivelse ind i via deres statsstøttede envejs massemedier. Markedet er mere et budskab, som man sælger, end en realitet, som man adlyder.

    Google og Facebook vil sit og truer eliten på godt og ondt. Det kan der siges meget om. Men vi kan ikke regne med de medier og den magtelite, som primært kærer sig om sit eget. Det er ikke hysteriske udfald som dem, vi ser i kronikken, der gør os klogere på den nye informationsteknologis trusler.

    Lisbeth Knudsen er fake news, det, som hun og hendes selv har udråbt som sin egen modsætning. Surt men sandt.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Lisbeth knudsen

    Ledet Berlingske i lang tid, og så over hvorledes ytringsfriheden langsomt men fast blev eroderet der.

    Ingen tager dig seriøs her, og dine angreb her. Twitter er så afgjort verdens bedste gratis avis. Man kan læse alle nyheder, og de mest indsigtsfulde der, gratis. Ikke i Danske borgerlige medier. Man kan ej kommenterer i disse der frit, mm. man betaler nu. Ej læse dem, selvom de er statsbetalte medier alle? Det er jo totalt sygt? At folket betaler for medier de ikke kan læse, ej kommentere til?

    Danmark er årtier bag den internationale medie verden. Fuldstændigt ladt i stikken i borgerlige ligegyldige bidrag til medie.

    Gratisavisen i togene består nu kun af BT, den absolut laveste avis i DK. Den burde absolut forbydes overhovedet at eksistere i DK? Den er det reneste borgerlige skodavis. Man burde blive betalt for at samle den op..



  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Tory-konservative for fri ytringsfrihed-nyheder? Ha, ha..

    "Den britiske premierminister, Theresa May, fulgte op med at sige: ”Når teknologiplatforme arbejder på tværs af geografiske grænser, kan ingen lande og ingen regering alene fastlægge de internationale normer, regler og standarder for en global digital verden.

    Status quo er i stigende grad uholdbar, da det er klart, at disse platforme ikke længere bare er passive værter.” Hun fortsatte med at hudflette virksomheder som Facebook, Youtube, Twitter og Uber og kaldte dem for uforbederlige regelbrydere, der har fraskrevet sig deres pligter over for samfundet. "


    May, som Danske borgerlige , interessere sig ikke for folkelig information, ej fri ytringsfrihed for folket!

    Som beviser Berlingskes nylige lukning af alt ytringsfrihed i deres blogs, og kun som betaleren at kunne kommentere deres statsbetalte af folket nyheder? Vi er jo til grin for egne penge her?

    ..Det burde du jo vide alt om, som fhv. chefredaktør der?

    Nedlæg alt mediestøtte, mm. der er fri offentlig debat i alle kommentarer-indlæg-alt..

    Hvorfor skal jeg betale for noget, jeg ikke kan kommentere i?

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    PS.

    Ej læse i?

    Danske medier, burde tvinges til at åbne alle deres indlæg til kommentarer af folket.

    De er for det første alle statsbetalte, og deraf af folket.

    De er derudover privatejet alle.

    Vi kan ikke tillade privatejet, statssponseret af folket medier at kontrollere ytringsfriheden, mm. de frigiver ytringsfriheden til folket i selvsamme.

    Ellers må de alle nedlægges. Ihvertfald deres statsstøtte. Som erstattes af statlige aviser med fri ytringsfrihed for folket..

  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen

    journalisten.dk i kamp for overlevelse

    Man skal ikke være den store iagttager for at se, at hele den professionelle medieverden er delt mellem nye sociale mangevejskommunikerende ikke statsfinansierede medier og så de gamle envejs topstyrede medier.

    De gamle har de tætteste bånd til det politiske system og staten, som de lever af at servicere. De er del af den herskende orden, og de er truet på eksistensen af de nye. Det bestemmer deres tilgang og dækning af de nye.

    Det er patetisk, at de nye medier forsøges italesat i samme betydning som det daværende USSR af de gamle. De nye har interesse i at overleve, tjene, og de lever og tjener tykt på godt og ondt. Men de gamle er, fordi de er truet på brødet, utilregnelige, af indlysende årsager, i deres beskrivelse af de nye.

    Modsætningsforholdet mellem nye og gamle medier udgør krumtappen i de gamle mediers tilgang til verden.

    Sådan har det været i nogle år nu: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?art=284

    De gamle medier kærer sig om overlevelsen, men burde kære sig om deres eksistensberettigelse: https://journalisten.dk/facebook-og-google-slaar-os-ikke-ihjel#comment-36913

  • Anmeld

    Pernille tranberg · Medstifter af tænkehandletanken Dataethics.eu

    Pressens rolle

    Spændende læsning. Kunne være interessant hvis du talte på pressens vegne fremfor hele Danmarks når du siger ‘vi’ har været naive. Det er først det seneste halve år at pressen for alvor har fattet det. Igennem mange mange år har I - sammen med statsejede DR - omfavnet de sociale medier, elsket konkurrencen om likes, shares og clicks, og foræret dem data og indhold så de i dag er blevet kæmpestore. I har selv været med til at save den tynde gren, I sad på, over. Det er et kæmpe tab, for vi har brug for professionelle uafhængige journalistiske vagthunde.
    Heldigvis har nogle store udenlandske medier og blogs formået i årevis at dække det her kritisk, så nogle af os blev informeret og råbe op. Siden Facebooks grundlæggelse har der været kritik af ‘gratis’ forretningsmodellen, der underminerer vores demokrati, men danske medier har langt hen ad vejen sovet overfor den kritik.
    Kig mod Bruxelles, samarbejd med tyskerne og franskmændene (der fx har kritiseret GAFA i mange mange mange år) , så kommer der nogle svar. Margrete Vestager går forrest for et etisk ansvarligt digitalt EU. Det handler ikke om at komme først, men at komme bedst. Ja ja EU kan ikke følge ned Kina og USA når det gælder den hastige udvikling AI, men til gengæld fører vi på etisk ansvarlig AI. Og med at sætte mennesket i centrum. Der er masser af handling derude. Lad os komme igang og fremfor at debattere det, andre i EU har talt om i årevis.

  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen

    Pernille Tranbergs indlæg er eksemplarisk

    Pernille Tranbergs indlæg er værd at forholde sig til, ikke fordi det er spændende læsning, heller ikke fordi det er nogen pointe, at Lisbeth Knudsen taler på hele Danmarks vegne, når hun siger, ‘vi’ har været naive. For det er mindst 9 år siden, at pressen for alvor forstod truslen fra de nye medier, og truslen er ikke blevet mindre siden. De nye medier kan nemlig klare sig, hvor de gamle medier er på overførsel. Og ja, vi kunne sagtens bruge nogle professionelle uafhængige journalistiske vagthunde, men det er og har Lisbeth Knudsen aldrig været garant for.

    Som en af de få mediemedarbejdere, der faktisk er del af den danske magtelite på lidt under 500 medlemmer, ved hun, at de gamle mediers magt primært består i beherskelsen af hvilke temaer og hvilke bidragydere, der kommer ud over rampen. De gamle mediers magt består i beherskelsen af det at kunne sætte et tema for opmærksomhed og bestemme hvilken semantik, hvilke modsætningsforhold, der skal bestemme temaernes semantiske liv.

    Kritikken af de nye medier udgør nu grundstammen i de gamle mediers selvforståelse. Dæmoniseringen af de nye medier er forudsætningen for de gamles selvforståelse, og Margrethe Vestagers historisk store bøder til Google er ikke del af et etisk begrundet og ansvarligt digitalt EU, men led i den pågående handelskrig mellem primært amerikanske økonomiske interesser og europæiske, samt den antagonisme, som styrer den vestlige verdens sociale selvbeskrivelser over de gamle medier.

    Det handler om at bruge de redskaber, man har, og ja EU kan ikke følge med Kina og USA, når det gælder den hastige udvikling inden AI, derfor er der kun moralen tilbage som salgstrick bag tiltagene ud i handelskrigen.

    Hvis det drejede om et velfunderet etisk udgangspunkt for handling, så ville de gamle medier have holdt fast i kritikken af især de amerikanske sikkerhedstjenester, der blev afsløret noget så læsterligt af Edward Snowden for 5 år siden. Men nej, det interesserer ikke længere de gamle medier, at man har x antal stater i staten USA, som alle arbejder på højtryk for den gamle orden, fx mod Donald Trump og hans mangel på sammenhængende politik.
    http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?art=226

    Margrethe Vestager har intet etisk ansvar over for AI eller fx det at sikre, at de store internationale og nationale aktører betaler skat, der hvor de tjener deres penge.
    https://ing.dk/debat/forbilledet-luxembourg-jean-claude-juncker-172200

    EU, de gamle medier sætter ikke mennesket i centrum.

    Der er masser af handling derude, men det er spil for galleriet, når man hævder at ville sikre skattebetalingen og borgernes grundlæggende frihedsrettigheder.

  • Anmeld

    Steffen

    Hellere borgerlige medier

    end diverse populister, der fremkommer med alverdens udokumenterede påstande uden at skulle stå til ansvar.
    Vi har set hvordan russiske "troll-fabrikker" præger de sociale medier og påvirker demokratiske valg i den vestlige verden.
    Den rabiate højrefløjsaktivist og hooligan i England Tommy Robinson kan uhindret fremkomme med sin racistiske hadkampagne på Facebook, fordi han har fået 900.000 følgere og derfor er en kæmpe indtægtskilde for det sociale medie.
    I det hele taget præges de sociale medier i langt højere grad af populister og højreradikale, der uden ansvar kan fremkomme med deres had og intolerance.
    Facebook og andre sociale medier er den største trussel mod demokrati og fredelig sameksistens mellem befolkningsgrupper.
    Det har allerede kostet tusinder af menneskeliv pga forfølgelse nationalistisk udrensning.

  • Anmeld

    Steffen

    Truslen mod de etablerede medier

    er tabet af abonnenter og løssalg.
    Hvem gider at betale for en avis, når man kan læse nyhederne gratis på nettet.
    Mange læserne vælger at læse diverse populistiske gratisaviser, som "Den Korte Avis", der ikke er medlem af pressenævnet, bloggere og andre, der ikke skal stå til ansvar for noget som helst.
    Derfor er muligheden for at enhver kan komme til orde ikke i sig selv en trussel mod de etablerede medier, men først og fremmest en trussel mod den dybdeborende journalistik, der koster kassen.
    At man i det nye medieforlig har pålagt DR, at den ikke må lægge lange dybdeborende artikler på nettet er netop et udtryk for, at dybdegående journalistik koster, og når man gratis kan læse den på DR, så mister de private medier indtægter.

    Det er i det lys, at man skal læse Lisbeth Knudsens kronik, og så kan man nok så meget være kritisk overfor de medier, som hun har repræsenteret.
    At kalde enhver, der har etableret sig med et navn for elitær er primitivt og er snarere udtryk for den rabiate højrefløjs populistiske succes med at gøre enhver, der modsiger deres intolerance og had til medlemmer af den såkaldte magtelite.
    At deres repræsentanter i de politiske partier selv er blevet en del af magteliten, der i disse år er lykkedes med at få en enestående magt til at styre hele vores kulturelle liv og de danske værdier, har de med succes fået undertrykt.
    Når de kalder deres ytringer for "politisk ukorrekte" er det lykkedes dem at gøre sig til ofre for den såkaldte "magtelite", som de om nogen er blevet medlem af.