Microsoft: Vi skal tale mere om gevinsterne ved kunstig intelligens

Det er positivt, at vi i de senere år har fået en sund og kritisk debat i Danmark om teknologiens fordele og ulemper. Regeringen har for alvor meldt sig ind i debatten med både en hvidbog om tech-regulering og et digitaliseringspartnerskab.

For der er ingen tvivl om, at gevinsterne ved teknologier som kunstig intelligens, Cloud og Internet of Things altid skal måles op mod de mulige faldgrupper. For eksempel ubekendte skævvridninger i data eller algoritmer, der understøtter borgervendte beslutningsprocesser i den offentlige forvaltning.

Gode eksempler

Men vi skal passe på, at vi ikke får dataetikken galt i halsen. En bivirkning af det aktuelt meget store fokus på højrisikotilfælde – for eksempel i EU-Kommissionens forslag til regulering af kunstig intelligens – er, at vi glemmer at tale om de mange positive eksempler, som allerede bidrager til vækst, velfærd og sundhed ude i det private erhvervsliv og offentlige myndigheder.

Et eksempel er Vestas, som arbejder med at optimere deres produktion af vindenergi med kunstig intelligens. Gennem maskinlæring og Cloud-baseret computerkraft har man formået at optimere energiproduktionen ved at reducere ‘kølevandseffekten’, det vil sige den negative effekt som én turbine har på omkringliggende vindmøller. Til gavn for både den grønne omstilling og Vestas’ konkurrenceevne.

Et andet eksempel er det danske diagnostikfirma Cerebriu, der analyserer klinisk data for at understøtte, hvilke covid-19-patienter, der med størst sandsynlighed får brug for intensiv behandling og derigennem afhjælpe et presset sundhedsvæsen under pandemien.

Og et tredje eksempel fra egen baghave er Microsofts brug af kunstig intelligens til at analysere og reagere på den enorme mængde sikkerhedssignaler – 24 billioner dagligt – som er fundamentet for, at vi kan beskytte vores kunder på verdensplan.

Ny fond på finansloven

Heldigvis er der gode takter i finanslovsaftalen for 2022. Blandt andet etableringen af en ny fond på 140 millioner kroner til at accelerere den offentlige sektors anvendelse af nye teknologier som kunstig intelligens, der ”med øje for dataetik og borgernes datasikkerhed kan bidrage til at løse samfundsproblematikker” for eksempel indenfor sundhed, klima, forsyning og administration.

Nu er det tid til at rulle ærmerne op og gøre ansvarlig kunstig intelligens til en reel dansk styrkeposition

Et positivt skridt, der ligger i forlængelse af de anbefalinger, som 28 topchefer fra erhvervslivet, brancheorganisationer, arbejdsmarkedsparter, universiteter, regioner og kommuner afleverede til regeringen tilbage i oktober som led i Digitaliseringspartnerskabet.

For hvis vi skal lykkes med ambitionen om at gøre dataetik til et dansk konkurrenceparameter, så kræver det, at vi ruller ærmerne op og kommer i gang.

Tal fra Danmarks Statistik viser faktisk, at hver fjerde danske virksomhed anvender kunstig intelligens i dag. Af dem beretter fire ud af fem, at kunstig intelligens skaber positive resultater for forretningen. Og ikke nok med det: Halvdelen af de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, arbejder aktivt med dataetik – langt flere end dem, der ikke anvender kunstig intelligens.

Praktisk anvendelse øger dataetik

Det er altså i den praktiske anvendelse, virksomheder og myndigheder ofte tager aktiv stilling til de dataetiske spørgsmål.

Samtidig kan man – for de eksempler, der er særligt risikofyldte – udvikle, teste og forbedre løsninger i et kontrolleret miljø. En sandkasse, hvor både regulatorer og teknologieksperter er med ved bordet. Når det eksempelvis gælder diagnosering og håndtering af bias i algoritmer, så er datavidenskaben kommet langt de senere år.

Derfor håber jeg, at vi i den kommende tid sideløbende med debatten om faldgruber og dataetik får fokus på risiciene ved ikke at anvende moderne teknologi. Den nye offentlige fond er et godt skridt. Nu er det tid til at rulle ærmerne op og gøre ansvarlig kunstig intelligens til en reel dansk styrkeposition.