Profilskifte i toppen af medierådet ligner et nyt våben i regeringens kamp mod tech-giganterne

Hvor der i udpegningen af den forhenværende medierådsformand blev lagt vægt på at styrke unges kritiske brug af medier og på fastlæggelsen af aldersgrænser for biograffilm, handler udpegningen af Miriam Michaelsen om at kaste lys over de “skyggesider,” der følger med børn og unges brug af tech-giganternes platforme.

Nu skal medierådet blandt andet komme med løsninger på, hvordan børn og unge skærmes fra skadeligt indhold på sociale medier.

Lige netop det fokus ligger ikke langt fra regeringens kritiske blik på konsekvenserne af tech-giganternes algoritmer og ønsket om at tøjle platformene langt mere, som også kommer til udtryk i det medieforlig, der forhandles om for tiden.

“Netop nu sidder jeg og forhandler regeringens medieudspil, hvor vi blandt andet har fokus på tech-giganters skadelige indflydelse på børn og unge. Derfor er jeg glad for, at Miriam Michaelsen har sagt ja til at bidrage med sin ekspertise på området, så vi i endnu højere grad kan gøre det mere sikkert for børn og unge at færdes på nettet,” forklarede Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse, der præsenterede den nye formand. 

Fra forskere til advokat

På flere afgørende områder adskiller den nye formand sig fra det, der har kendetegnet de forhenværende formænd. 

Kigger man på formændenes uddannelsesbaggrund, bryder formandsskiftet med en langvarig tradition på området, hvor spydspidsen for regeringens rådgivningsorgan om børns medier historisk set har været en forsker med speciale i området.

Således har de seneste tre formænd - Jan Fogt, Anne-Mette Thorhauge og Stine Liv Johansen - haft deres daglige gang som medieforskere på henholdsvis Professionshøjskolen Metropol, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Den nye formand har ikke samme baggrund. 

Hun er derimod advokat og partner i advokatfirmaet NJORD Law Firm.

Her fører hun blandt andet sager, der handler om ulovlig deling af seksuelt krænkende billeder og videoer. En af de mest kendte sager er den såkaldte Umbrella-sag, hvor Miriam Michelsen var advokat for en ung kvinde, som oplevede, at en seksuelt krænkende video af hende, optaget uden hendes vidende og samtykke, blev delt til over 5.000 personer.

Erkendt dobbeltrolle

Men Miriam Michaelsen er mere end bare advokat.

Hun er nemlig også medstifter og aktiv i foreningen Digitalt Ansvar.

Oprettelsen af foreningen handlede ifølge Miriam Michaelsen blandt andet om at lægge et større pres på de sociale medier for at tage større ansvar for det indhold, som deres platforme huser.

Det er nødvendigt at få platformene “med til bordet” for at give dem en forståelse af, at de også har en interesse i at gøre noget ved det skadelige indhold, der florerer på deres platforme, har hun har forklaret til avisen Information.

Michaelsen mener selv, at det styrker hendes mulighed for at gøre en forskel ved både at være advokat og aktivist. Med den dobbeltrolle kan hun hjælpe ofre, der er udsat for digitale krænkelser endnu bedre end blot i retssalen.

Det har hun tidligere fortalt i avisen Information.

”Normalt kunne jeg bare nøjes med at være advokat. Men min opgave som advokat er at repræsentere mine klienter bedst muligt, og her oplevede jeg bare at støde panden mod en mur igen og igen,” har hun forklaret.

Aktivisme kan smitte af

Kilder med kendskab til Miriam Michaelsen og medieråbets arbejde, Altinget har talt med, forventer, at hendes aktivisme og profil vil sætte sit præg på Medierådet.

Set i et bredere perspektiv ligner udpegningen af Miriam Michaelsen også en tilføjelse til regeringens igangværende kamp mod tech-giganterne.

Ane Halsboe-Jørgensen har ansat en advokat med indsigt i de sociale mediers mest negative sider, som oven i købet har en aktivistisk kant, der peger i samme retning som ministerens/regeringens politik overfor de sociale medier.

I hvert fald minder Miriam Michaelsens ambitioner om kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens ønske om et strammere greb med tech-giganterne, som blandt andet kom til udtryk ved præsentationen af regeringens medieudspil, som indeholder en hårdere kurs over for Facebook, Youtube, TikTok og de andre sociale medier.

Den vil – i første omgang frivilligt – anmode techgiganterne om at give indsigt i, hvordan deres algoritmer påvirker børn og unges ve og vel.

“Vi har en ungdomsgeneration som i snit bruger 5 timer om dagen på sociale medier. Men vi har ingen politisk kontrol over, hvad der styrer det, de ser, og hvordan de er opbygget til at påvirke os alle sammen. Den viden vil vi bruge til at stille nogle demokratiske spilleregler op,” sagde kulturministeren til Altinget ved præsentationen af medieudspillet.

Techudspil kritiseret af tidligere medierådsformand

Den nye formand har allerede givet udtryk for, at hun glæder sig til at danne fælles front med kulturministeren. 

”Det var kæmpe stort for mig at blive ringet op af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og tilbudt den her mulighed hos Medierådet for Børn og Unge. For det viser netop, at vi ER på rette vej - med en nu MEGET bred fælles front, ” skrev hun begejstret på LinkedIn efter udnævnelsen.

Det historiske overlap mellem ministerens og den nye formands syn på behovet for regulering af techgiganter kunne tyde på, at de interne diskussioner om, hvor der skal tages fat, vil starte et andet sted, end hvis Medierådets formandspost igen var gået til en forsker. 

Det er nemlig ikke alle i forskningsverdenen, der deler regeringens udlægning af den forskning, der bruges til at påpege de negative konsekvenser ved sociale medier og understrege det politiske ønske om mere regulering.

Her er det især værd at bemærke, at der ikke har været fælles front om, hvor skadelige sociale medier er mellem regeringen og den tidligere formand for Medierådet, Anne Mette Thorhauge og flere af hendes forskerkollegaer.

Således har Thorhauge tidligere kritiseret regeringen for i sit seneste udspil til regulering af techgiganterne for at cherry-picke enkelte forskningsresultater, der bakker op om regeringens politik i stedet for at lade sig rådføre af forskere, der forsøger at danne sig overblik over, hvad forskningen siger – og ikke siger.  

Det skete i kølvandet på et regeringsudspil fra august 2021, hvor regeringen refererede til en forskningsartikel af netop Thorhauge. 

Forskningen skulle ifølge regeringens udlægning vise, at børn bliver mere stressede, jo mere de anvender sociale medier.  

Men den konklusion er ikke korrekt, sagde Anne-Mette Thorhauge, der i sin forskning har gennemgået og sammenfattet konklusionerne for forskningen på området, til Altinget. 

Det fik hende til at kritisere, at regeringen i sit referat af forskningen blandt andet udelader en konklusion om, at sociale medier kan være positive for børns velbefindende:

”Jeg ville foretrække, at regeringen så på vores konklusioner samlet set, frem for endnu en gang at trække afhængighedsordet frem,” sagde hun. 

Noget kunne tyde på, at diskussionerne til møderne mellem Ane Halsboe-Jørgensen og Miriam Michael kommer til at starte et andet sted end her.