Regeringen udskyder (igen igen) revision af kontroversiel logning

"Det er ikke alene it-systemer, der har fejlet. Det er ikke bare nogle forbrydere, der har stjålet af kassen. Det er den helt fundamentale tillid til, at fællesskabet fungerer". Ud over denne røffel til Skattevæsenets fejlbefængte it-systener – som Frederiksen bebudede ville blive tilført flere midler – var der ikke mange digitale nyheder i Mette Frederiksens tale ved folketingets åbning.

Dykker man ned i regeringens lovprogram for 2019-2020, der blev offentliggjort samtidig, er det også primært gammel vin på nye flasker. Herunder at en længe ventet revision af logningsreglerne ville blive udskudt.

Telebranchen ærgrer sig
En EU-dom fra 2016 krævede, at medlemslandene holdt op med at bedrive "generel og uddifferentieret" logning af teleoplysninger til efterforskning af kriminalitet. Daværende justitsminister Søren Pape bebudede, at man ville se nærmere på lovgivningen. Siden er denne revision blevet udsat talrige gange.

"Det bidrager ikke til at skabe forudsigelighed og klarhed på området, at den lovbestemte evaluering og revision af logningsbestemmelserne nu udskydes for vist nok tiende gang af skiftende regeringer med baggrund i varierende forklaringer" siger direktør for Teleindustrien, Jakob Willer.

Han ærger sig over, at det heller ikke i denne regering er en prioritet at få styr på reglerne omkring logning, og henviser til den skandale, brugen af fejlbehæftede oplysninger fra logning af teledata har medført:

"Den aktuelle polemik om logning og anvendelse af logningsdata hos politiet gør bestemt ikke behovet for en revision af reglerne mindre. Der er sket meget, siden reglerne blev formuleret, og der er god grund til at se på, hvordan regelsættet kan gøres mere tidssvarende", mener Willer.

Hemmelige agenter på nettet
Også It-Politisk Forening er stærkt utilfreds med, at logningen igen skydes til hjørne:

"It-Politisk Forening finder det helt uacceptabelt, at Justitsministeriet på fjerde år efter Tele2-dommen vil opretholde en ulovlig masseovervågning af den danske befolkning. Det undergraver borgernes tillid til retsstaten" siger formand for It-Politisk Forening, Jesper Lund, der også peger på teleskandalen: 

"Der er al mulig grund til at ophæve logningsbekendtgørelsen nu og derefter iværksætte et udredningsarbejde om, hvordan teleoplysninger fremover kan indgå i politiets efterforskning på forsvarlig vis og med respekt for borgernes grundlæggende ret til privatliv og databeskyttelse".

Ud over at udskyde logningsreglerne, gentager lovkataloget et tidligere forslag om, at politiet skal kunne bruge hemmelige agenter og arbejde undercover på internettet i forbindelse med grov kriminalitet. Også et forslag, der skal gøre det lettere at bruge sundhedsoplysninger til forskning, genfremsættes.

Derudover skal en ny lov sikre håndhævelse af en EU-forordning om regulering af online-platforme.