Det bliver nu en smule nemmere for regionerne at løse den opgave, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) gav dem to år og knap to milliarder kroner til at løse.

Hvor regionerne indtil nu har skulle bringe den gennemsnitlige ventetid til ikke-akutte behandlinger ned på 33 dage, kan de i stedet nøjes med at sigte efter 37 dage.

Og det skyldes en regnefejl.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.  

Det er en ærgerlig regnefejl, som jeg gerne havde været foruden

Sophie Løhde (V)
Indenrigs- og sundhedsminister

Her har man nemlig opdaget en fejl, der ændrer en væsentlig præmis i den akutaftale, regeringen indgik med Danske Regioner i begyndelsen af 2023.

Opgaven til regionerne lød på, at få ventelisterne tilbage til niveauet før corona inden udgangen af 2024. Et niveau, der blev udregnet til 33 dages ventetid i snit, da aftalen blev underskrevet.

Og det er det tal, der nu viser sig at bygge på et forkert datagrundlag. Ventetiden før pandemien var i virkeligheden ikke helt så meget kortere end i dag.

"Det er en ærgerlig regnefejl, som jeg gerne havde været foruden. Men det ændrer ikke på, at det er helt afgørende for regeringen, at vi får nedbragt de alt for lange ventetider på sygehusbehandling," skriver Sophie Løhde i en mail til Altinget, der kan læses i bunden af artiklen.

Forklaringen bag fejlen er ifølge ministeriet, at der i den oprindelige opgørelse ikke blev taget højde for overgangen til det nye Landspatientregister i 2019. Det har betydet, at man ikke har indregnet patienter med ventetidsforløb på mere end et år. 

Og dermed er gennemsnittet for ventetiden blevet sat for lavt.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen skulle det have været på 37 dage, oplyser departementet, og altså noget tættere på de 44 dages ventetid, som den seneste opgørelse viser, at regionerne er nået ned på. 

Minister følger nøje med

Spørgsmålet om danskernes ventetid til ikke-akutte behandlinger på sygehusene har optaget Sophe Løhde helt fra begyndelsen af hendes ministertid i SVM-regeringen.

Så sent som i marts i år kritiserede hun regionerne for ikke at være nået langt nok med akutaftalen, da en opgørelse viste, at den gennemsnitlige ventetid ikke har ændret sig siden andet kvartal sidste år - 44 dage i snit skal patienterne vente i gennemsnit. 

Antallet af ventende bliver jo ikke mindre, fordi en overligger er blevet flyttet. Borgerne kan blot - måske - forvente at vente længere

Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi, SDU

Men selvom regionerne altså er tættere på niveauet før corona end først antaget, står ministeren stadigvæk ved sin kritik fra marts.

"På trods af at vi sidste år afsatte og siden hen fremrykkede flere penge fra akutplanen, har regionernes opgørelser over ventetider ikke været særlig opmuntrende. Så det var nødvendigt at minde dem om den målsætning, vi har givet hinanden håndslag på med akutaftalen," lyder det i mailsvaret fra ministeren.

Hun understreger, at det fortsat er aftalen, at få normaliseret ventelisterne inden årets udgang, selvom måltallet altså nu er et andet. Og det har regionsformændene bekræftet, lyder det.

"Derfor har jeg også fortsat en klar forventning om, at det sker, og jeg kommer til at følge ventetidsopgørelserne meget tæt resten af året," skriver hun.

Altinget har også henvendt sig til Danske Regioner, der ikke har noget at tilføje Indenrigs- og Sundhedsministeriets oplysninger.

Sundhedsøkonom: Mere overkommeligt for regionerne 

Altinget har spurgt professor i sundhedsøkonomi fra SDU, Kjeld Møller Pedersen, hvilken betydning, det nye måltal for ventetiden kan få.

Betyder det, at regionerne nu kan sænke hastigheden med at få barberet den ventetid ned? 

"Nej, regionerne hverken skal eller kan sænke hastigheden med at nedbringe ventetiderne, for borgerne forventer lavere ventetider. Men det er måske blevet mere overkommeligt. Det bliver samtidig lettere at få succes, fordi overliggeren er blevet flyttet - og i offentligheden glemmes det hurtigt, at det skyldtes en talfejl," siger han.

Er forskellen på 33 dage og 37 dage betydelig?

"Nej, fire dage er ikke meget, men det er alligevel en ændringe på cirka 12 procent. Og hvad der er vigtigere: Antallet af ventende bliver jo ikke mindre, fordi en overligger er blevet flyttet. Borgerne kan blot - måske - forvente at vente længere," siger han.

"Konsekvensen for de ventende bliver, at de smerter, en hoftepatient har, blot strækker sig over flere dage - og dermed en samlet mindre livskvalitet. Men det er ikke livstruende.  Vi taler jo ikke om livstruende sygdomme som kræft og hjertelidelser," lyder det fra sundhedsøkonomen.

Opdatering onsdag 1. maj: Ved formiddagstid er artiklen opdateret med kommentarer fra sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.