Sådan virker værktøjet

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indeholder bestemmelser om et såkaldt digitalt afklarings- og dialogværktøj. Værktøjet kan vurdere en ledig borgers potentiale for at komme i uddannelse eller arbejde - og risikoen for langtidsledighed.

Det sker ved at kombinere et spørgeskema fra den ledige med oplysninger om dennes ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssige baggrund og årsag til ledighed, herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold.

De oplysninger hentes dels fra Beskæftigelsesministeriets egne registre samt registre fra andre offentlige myndigheder og danner så baggrund for en statistisk baseret analyse.

I bemærkningerne til loven står det, at værktøjet kan ”medføre en form for behandling af personoplysninger, der udgør »profilering«”, som det er defineret i GDPR.

Udfyldelse af forberedelsesskemaet – og dermed vurderingen af risiko for langtidsledighed – er frivilligt for den ledige.

Fordi vurderingen blot indgår som et led i den samlede vurdering, vurderer Datatilsynet, at den omtalte profilering ikke falder ind under databeskyttelsesforordningens artikel 22.

”Datatilsynet har samtidig peget på, at det efter tilsynets opfattelse er væsentligt, at der løbende foretages en evaluering af anvendelsen af værktøjet, bl.a. med henblik på en vurdering af, om de anvendte variable i den matematiske model fortsat er relevante og brugen heraf sagligt begrundet,” skriver Datatilsynet.

Lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats blev vedtaget den 30. april 2019, og loven træder i kraft den 1. januar 2020.