Studerende: EU-forhandlinger viser, at der er brug for unges perspektiv i debatten om tech-politik

Rettigheder som pejlemærke i tech-politikken
I vores optik bør menneskerettigheder være et pejlemærke, når man laver ny EU-regulering på tech-området. Den teknologiske udvikling accelererer i disse år, kunstig intelligens er på alles læber, men vi er ikke sikre på, at der på nuværende tidspunkt findes et rammeværk og en mere langsigtet ambition.

Vi vil bidrage til at hæve ambitionen fra, at vi ikke blot skal eksempelvis begrænse bias, men stile efter, at ny teknologi skal skabe et bedre samfund. Vi ønsker at hæve den kollektive forventning til, hvad den teknologiske udvikling kan tilvejebringe. Tech skal bruges til at bekæmpe historisk bias og forbedre fremtidige generationers levevilkår. Konkret ønsker vi at hæve forventningsbarren og ændre mantraet fra “do no harm” til “do good”.

Fokus på rettigheder er afgørende for at sikre, at fremtidige generationer eksempelvis kan være sikre på, at deres data er beskyttet

Netop fordi tech-politikken er et af de områder, der vil sætte rammerne for vores fremtid, er det afgørende, at unge har en stærk stemme og bliver inddraget og lyttet til. Grundlæggende er vi inspireret af den langsigtethed, som andre unge har bragt ind i klimadebatten.

Vi oplever, at den politiske debat om tech-politik ikke altid har det lange lys tændt, men det er der brug for – måske særligt indenfor tech-politik. For os er de igangværende forhandlinger om rettigheders vægtning i EU-forordningen om kunstig intelligens et symptom på dette.

Man kunne hævde, at unges stemmer er vigtige i alle politikområder, men tech-politikken kræver i vores optik ekstra opmærksomhed. Den indvirker nemlig også på mange andre områder lige fra sundhed over klima, flygtningepolitik og andre toneangivende emner.

Det unge, langsigtede perspektiv er afgørende
Alt for ofte tales der om unge snarere end med unge. Derfor er det vores forhåbning og ambition at gå i dialog med relevante interessenter i en tid, hvor mange af de store beslutninger om, hvordan vi indretter os med eksempelvis kunstig intelligens, træffes.

EU-forhandlingerne om forordningen om kunstig intelligens og det faktum, at man i EU endnu ikke har lagt sig fast på rapportering om rettigheder, viser, hvorfor der er behov for netværk, hvor vi unge kan mødes og diskutere spørgsmål som disse.

Netop fordi tech-politikken er et af de områder, der vil sætte rammerne for vores fremtid, er det afgørende, at unge har en stærk stemme og bliver inddraget og lyttet til

Det er også problematisk, at det i den nuværende af forordningen ikke er muligt at tilføje forbud mod de typer af kunstig intelligens, der måtte dukke op i fremtiden. Den slags ufleksibel lovgivning er vi ikke tjent med. I lyset af udviklingens hastighed er der snarere brug for at sætte rettighederne først, sikre effektiv håndhævelse og på den måde demonstrere, at vi som demokratisk samfund sætter retning for den teknologiske udvikling - ikke omvendt.

Der er brug for en erkendelse af, at teknologisk udvikling ikke per automatik er lig med menneskelig udvikling. Hvis ny teknologi eksempelvis reproducerer diskrimination eller øger eksisterende uligheder snarere end at skabe mere inklusion og retfærdighed, er der god grund til at spørge, om vi er på rette kurs.

Det er blot nogle af de centrale og betydningsfulde spørgsmål, vi som komité er sat i verden for at forholde os aktivt til og rette fokus mod.

Vi håber at blive taget med på råd og lyttet til, men også inviteret med, når beslutningerne skal træffes. Og så glæder vi os til at deltage i eksisterende debatter og starte nye. Det er der brug for. Unges stemmer skal høres i den tech-politiske debat, for når unge inddrages, sikrer vi i højere grad det langsigtede perspektiv på tværs af generationer.