7. februar 2019 kl. 08.00Ministersvar
Peder Hvelplund svarer Ellen Trane Nørby
Peder Hvelplund (EL) spørger sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby, hvorfor det i lovforslaget er nødvendigt med en lovbestemt indberetningspligt for læger, hvis deling sker med patientens samtykke
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 127, Spørgsmål 26
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det i lovforslaget er nødvendigt med en lovbestemt indberetningspligt for læger, hvis deling sker med patientens samtykke?
Svar fra torsdag den 7. februar 2019
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det i lovforslaget er nødvendigt med en lovbestemt indberetningspligt for læger, hvis deling sker med patientens samtykke?” Svar:
Grundprincippet efter sundhedsloven er allerede i dag, at når en patient har givet informeret samtykke til at modtage patientbehandling i sundhedsvæsenet, må sundhedspersoner gerne behandle helbredsoplysninger m.v., i det omfang det er nødvendigt for patientbehandlingen.
Sundhedspersoners udveksling af helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling sker således i dag som udgangspunkt uden patientens samtykke.
Med lovforslaget forenkles disse regler, men der ændres ikke ved dette udgangspunkt.
Forslaget om enklere og mere moderne regler om indhentning af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med patientbehandling, der modsvarer de faktiske arbejdsgange i sundhedsvæsenet, der ofte finder sted på tværs af sektorer, har sit ophæng i den politiske aftale af 3. februar 2017 om syv principper for moderne og sikker brug af su dhedsdata ”Bedre su dhed ge e oder e og sikker brug af data”.
Alle partier i Folketinget stod bag aftalen.
Ligeledes gælder det allerede i dag, at sundhedsministeren har en lovbestemt bemyndigelse til efter sundhedslovens § 195 at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger autoriserede sundhedspersoner m.fl. skal indberette til de centrale sundhedsmyndigheder om deres virksomhed.
Med lovforslaget præciseres bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 195.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, vedrørende § 195, stk. 3, er det hensigten, at udmøntningen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal ske under hensyntagen til fortroligheden mellem borgeren og dennes alment praktiserende læge. Det er derfor alene hensigten at udmønte bestemmelsen til at fastsætte regler om indberetning fra praksissektoren (almen praksis og speciallægepraksis) af strukturerede oplysninger, der er relevante for det samlede patientforløb. Dette kan bl.a. være oplysninger, som kan anvendes til patientbehandling, planlægning, kvalitetsudvikling m.v. på tværs af sundhedsvæsnet.
Det skal give større viden om den del af patienternes forløb, som varetages i praksissektoren, så der kan skabes sikkerhed for kvaliteten i hele patientens forløb i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af den politiske aftale om bedre brug af sundhedsdata, som blev indgået af alle Folketingets partier den 26. juni 2018, at praksissektoren – med almen praksis og de praktiserende speciallæger – skal spille en stærkere rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at praksissektoren i højere grad deler relevante strukturerede data og oplysninger med det øvrige sundhedsvæsen til både patientbehandling og kvalitetsudvikling på tværs af sektorer.
Forslaget om en præciseret bemyndigelse til sundhedsministeren, som i medfør heraf vil kunne pålægge praksissektoren at indberette sådanne strukturerede data fra praksissektoren, er udtryk for en udmøntning af dette element i aftalen.
Grundprincippet efter sundhedsloven er allerede i dag, at når en patient har givet informeret samtykke til at modtage patientbehandling i sundhedsvæsenet, må sundhedspersoner gerne behandle helbredsoplysninger m.v., i det omfang det er nødvendigt for patientbehandlingen.
Sundhedspersoners udveksling af helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling sker således i dag som udgangspunkt uden patientens samtykke.
Med lovforslaget forenkles disse regler, men der ændres ikke ved dette udgangspunkt.
Forslaget om enklere og mere moderne regler om indhentning af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med patientbehandling, der modsvarer de faktiske arbejdsgange i sundhedsvæsenet, der ofte finder sted på tværs af sektorer, har sit ophæng i den politiske aftale af 3. februar 2017 om syv principper for moderne og sikker brug af su dhedsdata ”Bedre su dhed ge e oder e og sikker brug af data”.
Alle partier i Folketinget stod bag aftalen.
Ligeledes gælder det allerede i dag, at sundhedsministeren har en lovbestemt bemyndigelse til efter sundhedslovens § 195 at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger autoriserede sundhedspersoner m.fl. skal indberette til de centrale sundhedsmyndigheder om deres virksomhed.
Med lovforslaget præciseres bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 195.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, vedrørende § 195, stk. 3, er det hensigten, at udmøntningen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal ske under hensyntagen til fortroligheden mellem borgeren og dennes alment praktiserende læge. Det er derfor alene hensigten at udmønte bestemmelsen til at fastsætte regler om indberetning fra praksissektoren (almen praksis og speciallægepraksis) af strukturerede oplysninger, der er relevante for det samlede patientforløb. Dette kan bl.a. være oplysninger, som kan anvendes til patientbehandling, planlægning, kvalitetsudvikling m.v. på tværs af sundhedsvæsnet.
Det skal give større viden om den del af patienternes forløb, som varetages i praksissektoren, så der kan skabes sikkerhed for kvaliteten i hele patientens forløb i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af den politiske aftale om bedre brug af sundhedsdata, som blev indgået af alle Folketingets partier den 26. juni 2018, at praksissektoren – med almen praksis og de praktiserende speciallæger – skal spille en stærkere rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at praksissektoren i højere grad deler relevante strukturerede data og oplysninger med det øvrige sundhedsvæsen til både patientbehandling og kvalitetsudvikling på tværs af sektorer.
Forslaget om en præciseret bemyndigelse til sundhedsministeren, som i medfør heraf vil kunne pålægge praksissektoren at indberette sådanne strukturerede data fra praksissektoren, er udtryk for en udmøntning af dette element i aftalen.
