4. februar 2019 kl. 08.00Ministersvar
svarer Ellen Trane Nørby
Sundheds- og Ældreudvalget spørger sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby, om kommentar til henvendelsen af 31/1-19 fra Forsikring & Pension
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 127, Spørgsmål 39
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. januar 2019 fra Forsikring og Pension, jf. L 127 - bilag 6.
Svar fra mandag den 4. februar 2019
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. januar 2019 fra Forsikring og Pension, jf. L 127 - bilag 6.” Svar:
Jeg må indledningsvist bemærke, at henvendelsen fra Forsikring og Pension synes at bygge på en del misforståelser og fejlantagelser.
Jeg finder det også tankevækkende, at Forsikring og Pension indledningsvist i deres henvendelse tilkendegiver, at forsikrings- og pensionsbranchen ikke ønsker adgang til flere data, samtidig med man i det fremsendte udkast til ændringsforslag lægger op til, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal kunne tilsluttes den fælles digitale infrastruktur.
Dette ville i praksis kunne give forsikrings- og pensionsselskaberne adgang til helbredsoplysninger m.v., som hverken er nødvendige eller relevante for selskabernes behandling af forsikrings- og pensionssager. Oplysninger, som til gengæld er nødvendige for sundhedspersoners behandling af patienter.
Helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger kan i dag med patientens samtykke videregives til bl.a. forsikringsselskaber til brug for behandling af en forsikringssag.
Lovforslaget ændrer ikke herved, og en borger vil derfor, som Forsikring og Pension efterspørger i deres henvendelse, fortsat efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43, stk. 1, kunne give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger til eksempelvis et forsikringsselskab til brug for behandling af en forsikringssag.
Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, og bortfalder senest 1 år efter, at det er givet, jf. sundhedslovens § 44, stk. 1.
Lovforslaget (L 127) ændrer som nævnt ikke ved disse regler, og lovforslaget ændrer dermed ikke på borgernes mulighed for at tilvejebringe de helbredsoplysninger mv., der kan dokumentere deres ret til en evt. erstatning eller forsikringssum.
Lovforslaget har – som det er udvalget bekendt – ophæng i den politiske aftale, som alle Folketingets partier indgik i juni 2018 om bedre brug af sundhedsdata, og lovforslaget udmønter den lovgivningsmæssige del af aftalen, der handler om et bedre lovgrundlag for digitalt samarbejde i sundhedsvæsnet til brug i direkte patientbehandling.
Netop fordi formålet med lovforslaget om bedre digitalt samarbejde er at understøtte et bedre digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet, er der for behandlingen af de oplysninger, der skal opbevares i den fælles digitale infrastruktur, med lovforslaget fastsat en lovbestemt formålsbegrænsningsbestemmelse. Som følge heraf er formålet begrænset til at omfatte deling af oplysninger til brug for patientbehandling.
Det betyder, at ikke kun forsikringsselskaber, men også f.eks. arbejdsgivere, forskere og kommunale sagsbehandlere i eksempelvis social- eller beskæftigelsesforvaltningen, vil være afskåret fra at få adgang til oplysninger i den digitale infrastruktur til brug for formål, der ligger uden for den lovbestemte formålsbegrænsning. Det gælder, uanset om patienten måtte ønske at give samtykke til, at oplysningerne anvendes til et sådant andet formål.
Det er vigtigt at understrege, at formålsbegrænsningen kun gælder for de oplysninger, der opbevares i den digitale infrastruktur. Formålsbegrænsningsbestemmelsen vil derimod ikke gælde for de underliggende kildesystemer, som bidrager med oplysninger til den fælles digitale infrastruktur.
En borger vil derfor fortsat efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43, stk. 1, kunne give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger fra f.eks. en patientjournal til eksempelvis et forsikringsselskab til brug for behandling af en forsikringssag. Det ændrer lovforslaget ikke ved.
Når der i forbindelse med en forsikrings- eller pensionssag er behov for helbredsoplysninger m.v., som befinder sig i den fælles digitale infrastruktur og dermed også i et eller flere af de underliggende kildesystemer, vil oplysningerne derfor fortsat kunne behandles, herunder videregives, fra de underliggende kildesystemer, forudsat at betingelserne herfor i den øvrige lovgivning (f.eks. forsikringsaftaleloven) er opfyldt.
Det bemærkes, at de sikkerhedsforanstaltninger – herunder brugeradgangsstyring m – som Sundhedsdatastyrelsen skal træffe i forbindelse med etablering af den fælles digitale infrastruktur, vil blive iværksat med henblik på at sikre, at sundhedspersoner kan indhente helbredsoplysninger til brug for patientbehandling.
Den fælles digitale infrastruktur vil således ikke blive designet til at opdele patientens helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger på en sådan måde, at der skabes sikkerhed for, at et forsikringsselskab kun får adgang til de specifikke oplysninger, som forsikringsselskabet har brug for i den konkrete forsikringssag.
Som jeg skriver i mit brev til Forsikring og Pension, DA og LO sammen med erhvervsministeren og ministeren for offentlig innovation af den 18. december 2018, som udvalget har modtaget i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 8 til lovforslaget, mener jeg, at det er oplagt at fortsætte dialogen om, hvordan digitale løsninger kan understøtte nemmere sagsgange for borgere og virksomheder, herunder fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Men jeg mener på ingen måde, at lovforslaget - hverken nu eller i fremtiden - vil udgøre en hindring i forhold til at udvikle nye digitale løsninger for videregivelse af helSide 2 bredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandlingen af forsikrings- og pensionssager. Sundheds- og Ældreministeriet er allerede i dialog med Forsikring og Pension herom.
Jeg må indledningsvist bemærke, at henvendelsen fra Forsikring og Pension synes at bygge på en del misforståelser og fejlantagelser.
Jeg finder det også tankevækkende, at Forsikring og Pension indledningsvist i deres henvendelse tilkendegiver, at forsikrings- og pensionsbranchen ikke ønsker adgang til flere data, samtidig med man i det fremsendte udkast til ændringsforslag lægger op til, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal kunne tilsluttes den fælles digitale infrastruktur.
Dette ville i praksis kunne give forsikrings- og pensionsselskaberne adgang til helbredsoplysninger m.v., som hverken er nødvendige eller relevante for selskabernes behandling af forsikrings- og pensionssager. Oplysninger, som til gengæld er nødvendige for sundhedspersoners behandling af patienter.
Helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger kan i dag med patientens samtykke videregives til bl.a. forsikringsselskaber til brug for behandling af en forsikringssag.
Lovforslaget ændrer ikke herved, og en borger vil derfor, som Forsikring og Pension efterspørger i deres henvendelse, fortsat efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43, stk. 1, kunne give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger til eksempelvis et forsikringsselskab til brug for behandling af en forsikringssag.
Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, og bortfalder senest 1 år efter, at det er givet, jf. sundhedslovens § 44, stk. 1.
Lovforslaget (L 127) ændrer som nævnt ikke ved disse regler, og lovforslaget ændrer dermed ikke på borgernes mulighed for at tilvejebringe de helbredsoplysninger mv., der kan dokumentere deres ret til en evt. erstatning eller forsikringssum.
Lovforslaget har – som det er udvalget bekendt – ophæng i den politiske aftale, som alle Folketingets partier indgik i juni 2018 om bedre brug af sundhedsdata, og lovforslaget udmønter den lovgivningsmæssige del af aftalen, der handler om et bedre lovgrundlag for digitalt samarbejde i sundhedsvæsnet til brug i direkte patientbehandling.
Netop fordi formålet med lovforslaget om bedre digitalt samarbejde er at understøtte et bedre digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet, er der for behandlingen af de oplysninger, der skal opbevares i den fælles digitale infrastruktur, med lovforslaget fastsat en lovbestemt formålsbegrænsningsbestemmelse. Som følge heraf er formålet begrænset til at omfatte deling af oplysninger til brug for patientbehandling.
Det betyder, at ikke kun forsikringsselskaber, men også f.eks. arbejdsgivere, forskere og kommunale sagsbehandlere i eksempelvis social- eller beskæftigelsesforvaltningen, vil være afskåret fra at få adgang til oplysninger i den digitale infrastruktur til brug for formål, der ligger uden for den lovbestemte formålsbegrænsning. Det gælder, uanset om patienten måtte ønske at give samtykke til, at oplysningerne anvendes til et sådant andet formål.
Det er vigtigt at understrege, at formålsbegrænsningen kun gælder for de oplysninger, der opbevares i den digitale infrastruktur. Formålsbegrænsningsbestemmelsen vil derimod ikke gælde for de underliggende kildesystemer, som bidrager med oplysninger til den fælles digitale infrastruktur.
En borger vil derfor fortsat efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43, stk. 1, kunne give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger fra f.eks. en patientjournal til eksempelvis et forsikringsselskab til brug for behandling af en forsikringssag. Det ændrer lovforslaget ikke ved.
Når der i forbindelse med en forsikrings- eller pensionssag er behov for helbredsoplysninger m.v., som befinder sig i den fælles digitale infrastruktur og dermed også i et eller flere af de underliggende kildesystemer, vil oplysningerne derfor fortsat kunne behandles, herunder videregives, fra de underliggende kildesystemer, forudsat at betingelserne herfor i den øvrige lovgivning (f.eks. forsikringsaftaleloven) er opfyldt.
Det bemærkes, at de sikkerhedsforanstaltninger – herunder brugeradgangsstyring m – som Sundhedsdatastyrelsen skal træffe i forbindelse med etablering af den fælles digitale infrastruktur, vil blive iværksat med henblik på at sikre, at sundhedspersoner kan indhente helbredsoplysninger til brug for patientbehandling.
Den fælles digitale infrastruktur vil således ikke blive designet til at opdele patientens helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger på en sådan måde, at der skabes sikkerhed for, at et forsikringsselskab kun får adgang til de specifikke oplysninger, som forsikringsselskabet har brug for i den konkrete forsikringssag.
Som jeg skriver i mit brev til Forsikring og Pension, DA og LO sammen med erhvervsministeren og ministeren for offentlig innovation af den 18. december 2018, som udvalget har modtaget i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 8 til lovforslaget, mener jeg, at det er oplagt at fortsætte dialogen om, hvordan digitale løsninger kan understøtte nemmere sagsgange for borgere og virksomheder, herunder fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Men jeg mener på ingen måde, at lovforslaget - hverken nu eller i fremtiden - vil udgøre en hindring i forhold til at udvikle nye digitale løsninger for videregivelse af helSide 2 bredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandlingen af forsikrings- og pensionssager. Sundheds- og Ældreministeriet er allerede i dialog med Forsikring og Pension herom.
