Ekspert: Regeringen bør fremlægge klimaberegninger

DEBAT: Lukkethed øger risikoen for oppustede prognoser for CO2-reduktioner. Samtidig giver offentlighed om selv usikre prognoser og beregninger et bedre beslutningsgrundlag for regeringen, mener offentlighedsekspert, Oluf Jørgensen.

Af Oluf Jørgensen
Forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Folketinget har behandlet og vedtaget finansloven uden at kunne få indsigt i beregninger bag de forventede klimareduktioner af finanslovens grønne initiativer, og journalister ved Altinget og andre medier har fået afslag på aktindsigt i beslutningsgrundlaget.

Det er ikke usædvanligt, at politiske beslutninger bliver truffet uden offentlighed om konsekvensberegninger, men denne gang lyder kraftige protester. Det er ”mistænkeligt” og ”enormt problematisk”, at regeringen endnu ikke har fremlagt beregninger. De kritiske ord kommer fra finansordfører Troels Lund Poulsen (V) til Altinget, hvor han oplyser, at finansministeren bliver indkaldt til samråd.

Der vil i den kommende tid skulle foretages utallige beregninger og skøn over forventede klimapåvirkninger ved initiativer på mange forvaltningsområder. Mange beregninger vil sikkert være vanskelige og usikre. Desto vigtigere er offentlighed. Myndigheder og politikere har brug for kritisk granskning fra personer med viden uden for Slotsholmen for at finde frem til de bedst mulige beslutningsgrundlag.

Tilflugt i offentlighedslov
Miljøoplysningsloven indeholder særlige regler for aktindsigt i sager, der handler om miljøoplysninger. Loven bygger på et EU-direktiv, der igen bygger på Aarhuskonventionen, der blev underskrevet i byrådssalen på rådhuset i Aarhus i juni 1998.

EU-domstolen har truffet en række afgørelser, der fastlægger reglernes betydning. Domstolen har understreget, at reglernes formål er at give offentligheden reelle muligheder for at deltage i beslutningsprocessen for derved at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen.

Direktivet og Aarhuskonventionen sætter snævre rammer for undtagelser, og oplysninger om emissioner skal udleveres næsten undtagelsesfrit. Det gælder også prognoser for emissioner, for eksempel CO2-udledninger.

Miljøoplysningsloven henviser til EU-direktivet og offentlighedsloven, men det er vel at mærke den gamle offentlighedslov. Det ville være i åbenlys modstrid med EU-direktivet at henvise til de brede undtagelser i den nye offentlighedslov, så det blev opgivet.

Miljøoplysningsloven bliver i praksis ofte helt overset. Når myndigheder finder, at loven skal anvendes, nøjes de typisk med at bruge den gamle offentlighedslovs undtagelser og overser, at direktivet også skal overholdes.

Ændret praksis uden grundlag
Folketingets Ombudsmand fastslog i 2004 og 2005, at der er ret til aktindsigt i prognoser. Afgørelsen i 2004 handlede om notater med skøn over udviklingen i CO2-udledninger i forbindelse med gennemførelsen af Kyoto-protokollens krav til CO2-reduktion. Ombudsmanden fastslog, at prognoser hørte til sagens faktiske grundlag, og derfor var omfattet af aktindsigt.

Det har været svært at få ministeriers beregninger frem i lyset, og i oktober 2019 ændrede den daværende ombudsmand praksis. Sagen, der hørte under miljøoplysningsloven, handlede om Finansministeriets afslag på aktindsigt i december 2018 i ministeriets skøn over omkostninger ved fremskrivning af salget af el- og hybridbiler.

Ombudsmandens afgørelse blev truffet uden den grundige argumentation, der prægede de tidligere afgørelser. Den meget overraskende konklusion lød: ”Det klare udgangspunkt må således efter min opfattelse være, at en myndigheds faglige vurderinger og skøn mv. af den omhandlede karakter med hensyn til fremtidige forhold ikke kan anses for at være omfattet af ekstraheringspligten.”  

Ekstraheringspligten handler om ret til aktindsigt i en sags faktiske forhold, uanset om oplysninger findes i dokumenter, der i øvrigt kan undtages. En sag, som jeg er gået i detaljer med på min blog.

Det er svært at få øje på det juridiske grundlag for ombudsmandens ændring af praksis, men uanset vil den blive brugt til at afskære offentlighed om prognoser og beregninger, og finansministeren vil formentlig henvise til den i det kommende samråd.

Værn mod pyntede forventninger
I statsministerens tale ved Folketingets åbning var politikernes manglende troværdighed et vigtigt emne:

”Jeg tror, den kan hænge sammen med, at vi nogle gange – hvordan skal jeg sige det – puster vores resultater lidt op. Ikke altid er helt ærlige. Lader som om noget, der er svært, er let. Og omvendt. Det vil jeg prøve at holde mig fra,” sagde Mette Frederiksen.

Lukkethed øger risikoen for, at forventede resultater bliver pustet op, så de ser bedre ud, end der er hold i. Det gælder også prognoser for CO2-reduktioner.

Offentlighed om prognoser og beregninger er det bedste værn mod, at der pyntes på forventede konsekvenser.

Kan det mon tænkes, at statsministerens gode ord ved Folketingets åbning og Troels Lund Poulsens stærke kritik af lukkethed er tegn på, at de to store partier nu vil være med til at sikre offentlighed om faglige vurderinger, der indgår i  et beslutningsgrundlag?

Forrige artikel DFU-formand: Nej, Johanne Dalgaard, udflytninger er ikke katastrofale DFU-formand: Nej, Johanne Dalgaard, udflytninger er ikke katastrofale Næste artikel Pernille Skipper: Velfærdslovens sande fjende er budgetloven Pernille Skipper: Velfærdslovens sande fjende er budgetloven