Analyse: Chefer og konsulenter i styrelse har for gunstige vilkår

Højere engangsvederlag, bedre tillæg og gode muligheder for at flekse.

Det er for attraktivt at være chef eller konsulent i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Det fastslår en budgetanalyse, der er lavet for Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.

“Det kan variere fra styrelse til styrelse, om man primært anvender varige tillæg eller engangsvederlag som virkemiddel. I STAR ligger imidlertid både størrelsen af de varige tillæg, engangsvederlag og den samlede løn over benchmark,” skriver Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group (RMC-ICG), der står bag analysen, som Altinget har fået aktindsigt i.

Analysen er lavet som et oplæg til regeringens finanslovsforslag for 2018, og lønforholdene i STAR bliver sammenlignet i en gruppe på henholdsvis 37 styrelser og en mere afgrænset gruppe med de 12 styrelser, der minder mest om STAR. 

I STAR ligger imidlertid både størrelsen af de varige tillæg, engangsvederlag og den samlede løn over benchmark.

Analyse fra Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group

Svært at forsvare
Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus har umiddelbart svært ved at se, hvorfor lige præcis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal skille sig ud.

“Der er ikke umiddelbart nogle objektive faktorer, der siger mig, at denne her styrelse skulle være lønførende, så analysen påpeger vel det problem, at man måske ikke helt har haft styr på, hvor man ligger henne lønmæssigt i forhold til sammenlignelige styrelser og områder,” siger Jørgen Stamhus, der er lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Analysen påpeger, at deres arbejdsvilkår måske er lidt ude af trit med, hvad der er gængs på det her arbejdsmarked.

Jørgen Stamhus
Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Som eksempel nævner han, at der ikke umiddelbart er nogle særlige arbejdsvilkår i styrelsen, der burde tale for en højere løn. Han har også svært ved at se, at styrelsen skulle være ude i en særligt presset konkurrencesituation i forhold til at rekruttere chefer og konsulenter.

Udbredt praksis for fleks
Rambøll og Implement anbefaler da også, at styrelsen fremadrettet bør indføre lavere engangsvederlag og tillæg, så ledernes og konsulenternes løn gradvist tilpasses lønniveauet i sammenlignelige styrelser. Fra 2020 vil det kunne give en årlig besparelse på fem millioner kroner, lyder vurderingen.

Analysen mener desuden, at der kan spares cirka 800.000 kroner ved at skærpe fokus på, at konsulenterne og lederne i dag "flekser i et betydeligt omfang".

"Forslaget skal ses i sammenhæng med, (1) at konsulenter og ledere ikke har en øvre arbejdstid, (2) at den faktiske arbejdstid i STAR for disse grupper synes forholdsvis lav, og (3) at forslaget indebærer en reduktion i antallet af ledere og konsulenter, så der vil være mere arbejde til den enkelte blivende leder og konsulent," skriver Rambøll og Implement.

Afskaf særordning om fridage
Analysen foreslår også at afskaffe eller stramme vilkårene i en såkaldt ATN-ordning. Det er en ordning, der indebærer, at lederen og konsulenten har 11 ekstra fridage på et år mod en normtid på 39 timer frem for 37 timer om ugen.

Arbejdsgiverne får dog ikke tilstrækkeligt ud af en sådan ordning, da cheferne og konsulenterne i STAR ikke synes at arbejde mere end kolleger i offentlige institutioner uden en ATN-ordning, skriver Rambøll og Implement.

Jørgen Stamhus forstår godt anbefalingen.

“Analysen påpeger, at deres arbejdsvilkår måske er lidt ude af trit med, hvad der er gængs på det her arbejdsmarked, og grundlaget for en sådan ordning er jo, at de har en højere arbejdstid, men når det ikke rigtig ser ud til at være tilfældet, så falder grundlaget for et sådan personalegode lidt bort,” siger han.

En af de mere kontroversielle anbefalinger for de menige medarbejdere er, at styrelsen afskaffer de tre arbejdsgiverbetalte fridage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Det vil kunne give en årlig besparelse på 2,3 millioner kroner.

Optakt til finanslovsforhandlinger
Analysen peger på sparepotentialer for i alt 71 millioner kroner, hvor den største enkeltpost er at realisere gevinster ved udbud, samt at udfase og sammenlægge udvalgte systemer og applikationer.

Budgetanalysen er lavet som optakt til finanslovsforhandlingerne og på den baggrund har Venstre i sit finanslovsforslag lagt op til, at styrelsen næste år skal spare 8,5 millioner kroner stigende til 40 millioner kroner årligt fra 2021 og frem.

“Regeringen er optaget af at anvende de offentlige midler bedst muligt. For Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vedkommende betyder det, at der kan blive tale om effektiviseringer for 8,5 millioner kroner næste år. Beløbet skal ses i forhold til styrelsens bevilling på 485 millioner kroner i 2018,” skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en mail til Altinget.

Derudover har han ikke yderligere kommentarer, fordi effektiviseringerne indgår som en del af de nuværende forhandlinger om finansloven.

Heller ikke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ønsket at kommentere på analysens resultater omkring lønniveau eller anbefalingerne mere generelt.

Jørgen Stamhus har svært ved at se, hvordan styrelsen kan komme helt udenom nogle af forslagene om løn og arbejdstid, når man har in mente, at det er Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, der har bestilt analysen.

“Det er jo storebror, der her går ind og siger, at der nu skal rettes lidt op, og nu får I så det her papir som hjælp til at finde nogle måder at spare på,” siger han.