DF: Sæt det kommunale budgetsamarbejde fri af den etårige spændetrøje

Når KL og landets 98 kommuner skal mødes med regeringen og blive enige om det kommende budgetsamarbejde, er det et stort puslespil, der skal samles og gå op. 

Med tanke på, at den sidste aftale bød på et højt konfliktniveau, er der plads til at forbedre samarbejdet. At Folketinget lader pengene komme ud i kommunerne for at arbejde tæt på borgerne, er en styrke for danskøkonomi og Danmark.

Vi skal kigge ud over den etårige økonomiske budgetramme og se, hvordan kommunernes likviditetsbudget kan anvendes på en frugtbar måde til gavn for den enkelte kommune. 

Det er selvfølgelig helt naturligt, at landets 98 kommuner har forskellige ønsker og prioriteringer. De danske kommuner har alle hver deres styrker og udfordringer. 

Det er netop kommunernes forskelligheder, der sikrer, at man lokalt kan tage de bedste beslutninger for driften og økonomien i ude den enkelte kommune. 

Store forskelle på kommunernes behov

Udligningsreformens udformning har en stor betydning for, hvad der kan lade sig gøre i de respektive byrådssale. Det er helt naturligt, at alle kommunerne gerne vil sikre den bedst mulige aftale for netop deres kommune og borgere.

Når budgetsamarbejdet som nu gælder et år frem, så fjerner det noget albuerum for kommunerne

René Christensen (DF)
Finansordfører

De enkelte kommuner kan også opleve store økonomiske og demografiske forskelle. Vi ser ind i en tid, hvor nogle kommuner kan anvende stordriftsfordele i forhold til skoledrift eller udbygning af vejnettet.

For kommuner med et stort geografisk areal i forhold til antallet af skatteborgere er det selvfølgelig en anden økonomisk virkelighed end en bykommune med en større befolkningstæthed. Flere kommuner, der især er placeret i yderområderne, ser ud i en tendens, hvor befolkningstætheden og befolkningstallet mindskes.

Ny demografi kræver investeringer i fremtiden

Denne demografiske ændring gør det svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft og skatteborgere, og i takt med at befolkningstallet falder, bliver det dyrere at opretholde den samme kvalitet i kommunens institutioner. 

Det er en udfordring for kommunens budgetter både her og nu, men også på længere sigt. For de kommuner kan det være en stor udfordring at sikre nok børnehaver og skoler. 

Derfor tænker vi i Dansk Folkeparti, at der skal indtænkes en større form for fleksibilitet ind i budgetsamarbejdet mellem kommunerne og staten. Når budgetsamarbejdet som nu gælder et år frem, så fjerner det noget albuerum for kommunerne.

Kommunerne skal have frihed og mulighed for at spare op til eksempelvis større fremtidige investeringer. Det kunne for eksempel være en stor investering i form af at sikre bedre drift eller rettidig omhu i forhold til renoveringsarbejde af store offentlige byggerier.

Større frihed og mulighed for opsparing

Ude i de enkelte kommunalbestyrelser er der håb og drømme, der kan realiseres, hvis vi tør at kigge udover den etårige økonomiske budgetramme. 

Som folketingspolitikere indgår vi en aftale, hvor vi lader KL og kommunerne forvalte de kommunale budgetter. Vi skal sætte vores lid til, at kommunerne lever op til den indgåede aftale. 

Kommunerne har mange midler bundet op i deres likviditetsbudgetter, det skal være muligt for kommunerne, at de kan få pengene ud at arbejde i kommunerne. Når kommunerne har midlerne stående, er det en oplagt mulighed, at pengene kan investeres i at gøre den kommunale drift bedre.

Det kan være i form af langsigtede engangsinvesteringer eller en forbedring af den økonomiske drift. Det er kommunalbestyrelserne, der skal forvalte kommunerne, og det skal Folketinget have tillid til.

Likviditet skal ud og arbejde

Folketinget kan for at understøtte kommunerne åbne op for, at kommunerne må anvende deres likviditetsmidler. De danske kommuner har forskellige behov og ønsker til, hvordan de kommunale investeringer og budgetter kan forbedres.

Men det er selvfølgelig også relevant at se på, hvad der sker, når aftalerne ikke bliver overholdt. Der kan selvfølgelig være ekstraordinære situationer, der gør, at budgetterne ikke kan gå op i enkelte kommuner, men det skal være reglen frem for undtagelsen.

Os folkevalgte kan justere på noget rundt omkring og gøre det nemmere. Og Dansk Folkeparti ønsker at give kommunerne lov til at spare op, hvis de for eksempel har et ønske om at bygge en ny skole eller et nyt plejehjem.

Regeringen og Folketinget har et ansvar for at lave et godt budgetsamarbejde, hvor hele Danmark tilgodeses bedst muligt. Selvom udligningsreformen kan opleves som værende hård økonomisk kost for de kommuner, der skal afgive midler.

Ministre og MF'er skal stole på lokale politikere

Det er af afgørende betydning, at vi tilgodeser sammenhængskraften i hele Danmark.

Målet må være, at der kan komme ro på næste års budgetsamarbejde, og at kommunerne kan få bedre mulighed for at tænke langsigtet i forhold til drift af kommunen.

I Folketinget må vi sætte vores lid til de dygtige og engagerede kommunalbestyrelser, der vælger at bruge deres fritid på at gøre netop deres kommune til Danmarks bedste kommune at bo i.      

Alt dette skal selvfølgelig ses ind i de konjukturerne, som vi står i og er påvirket af, om vi er i højkonjunktur eller i en lavkonjunktur. Vi skal huske, at kommunerne er motoren i vores vældfærdssamfund.