Forskere til Institut for vilde problemer: I peger på tamme problemer ved folkeskolen

Langkjær skriver, at det er et mysterium, et såkaldt ”vildt problem”, at hver syvende elev ikke har lært at læse, skrive eller regne, når de går ud af folkeskolen. Det er et paradoks, at vi i dag bruger flere penge per elev end nogensinde før, men at færdighederne ikke følger med.

Denne situation kalder ifølge Langkjær på nye tilgange. Konkret foreslår han, at der indføres flere tests og eksperimenter, så man kan få bedre evidens for, hvad der virker. Forbilledet er de engelske What Works-centre, som i årevis indsamlet og formidlet evidens.

Man forstår, at Danmark halter bagud, når det kommer til afprøvning af nye metoder. Det er imidlertid ikke tilfældet, og det er værd at gøre opmærksom på.

Problemer, der på overfladen kan synes vilde, kan ved nærmere eftersyn vise sig at være tamme, når først man inddrager et bredere spektrum af discipliner. 

Se på eksisterende forskning

Problemer, der på overfladen kan synes vilde kan ved nærmere eftersyn vise sig at være tamme, når først man inddrager et bredere spektrum af discipliner

David Budtz Pedersen og Rolf Hvidtfeldt
Hhv. professor og adjunkt , Aalborg Universitet

Faktisk findes der mange rimelige bud på, hvad der er galt med den danske folkeskole, og hvad der kan gøres for at forbedre den.

For eksempel peger forskning på, at undervisningskvalitet afhænger af lærernes motivation og aktive medskabelse af egen undervisningspraksis.

I forbindelse med folkeskolereformen i 2014 oplevede mange lærere, at deres faglighed blev hægtet af, og de har haft svært ved at se rationalet bag den førte politik. Dialog, inddragelse og respekt for faglighed er velbeskrevne organisatoriske virkemidler, hvis man vil skabe en god skole. 

For det andet er det blevet undersøgt, hvordan man tiltrækker de bedste lærere til folkeskolen. Ny forskning viser, at lærernes jobfastholdelse ofte afgøres af karrieremuligheder.

De bedste lærere søger karriere uden for folkeskolen, fordi det fører til flere muligheder og mere fleksibilitet. Denne forskning indikerer, at autonomi i hverdagens undervisningspraksis kan være med til at fastholde de bedste lærere.

For det tredje findes en betragtelig pædagogisk og psykologisk litteratur, der viser, at ikke alle børn lærer på samme måde.

Denne litteratur anbefaler at udvikle læringsforløb og læringstilbud tilpasset til både neurotypiske og atypiske børn med plads til forberedelse og feedback. Det har ikke været afprøvet i skala – ikke fordi der mangler viden, men fordi det vil koste samfundet betydelige ressourcer.

For det fjerde findes der betragtelig erfaringsbaseret fagprofessionel viden på området. Spørger man Danmarks Lærerforening eller Bupl om, hvordan folkeskolen bør arbejde med udvikling, indlæring og læsefærdigheder, vil de pege på veletablerede og gennemafprøvede løsninger, der i vid udstrækning ikke bliver brugt på grund af manglende ressourcer. 

En femte faktor, der kan have betydning for undervisningens kvalitet, er tætte relationer mellem forskning og praksis. Det kan føre til forbedrede læringsforløb, når vejledere på skolerne i eksempelvis dansk og matematik deltager i kommunale netværk, som i forskellige grader inddrager forskere og konsulenter.

Det vilde problem er snævert fokus

I virkeligheden er det ”vilde problem” i vores samfund, at vi alt for ofte kun fokuserer på de modeller, der udvikles i den politologiske og økonomiske forskning

David Budtz Pedersen og Rolf Hvidtfeldt
Hhv. professor og adjunkt, Aalborg Universitet

Tiltag til at forbedre relationen mellem forskning og praksis er blevet udviklet af DPU (Pædagogisk Indblik) og Børne- og Undervisningsministeriet (EMU), hvor der udbydes praksisnær formidling af forskning. 

Der findes givetvis flere forskningsområder af relevans for politiske initiativer på skoleområdet, der ikke i dag inddrages. Som Michael Bang Petersen argumenterede for i forlængelse af covid-19-pandemien har vi i Danmark brug for et Adfærdsvidenskabeligt Råd, som kan mobilisere viden bredt fra human- og samfundsvidenskaberne.

I virkeligheden er det ”vilde problem” i vores samfund, at vi alt for ofte kun fokuserer på de modeller, der udvikles i den politologiske og økonomiske forskning.

I et økonomisk perspektiv er det muligvis et ”grænseoverskridende og genstridigt” problem, at folkeskolen ikke har forbedret læringsudbyttet på trods af flere bevillinger. Men det siger mere om den økonomiske rationalitet, end det siger om problemets natur.

Det er selvfølgelig en billig omgang, når vi beskriver undervisningskvalitet, indlæring og skolemestring som tamme problemer. Men det er langt fra givet, at vi bør være forundrede over, at skolereformerne ikke har virket.

Som Einstein angiveligt sagde: ”Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe dem.”