Ny kortlægning: På fem år har Folketinget vedtaget ekstra statslig administration for milliarder

Statens administration rammer kommunerne

Martin Damm har ikke som sådan noget at udsætte på de administrative omkostninger ved de enkelte lovforslag. Det er det samlede billede, han forholder sig til.

Ikke mindst set fra et kommunalt perspektiv, hvor man i 2024 er blevet pålagt af regeringen at spare 700 millioner kroner på den lokale administration. Et krav som regeringen ønsker at øge betragteligt de kommende år.

”I staten kan man åbenbart bare lægge mere oven på fra gang til gang. Og når man skruer op i staten, så udsættes vi i kommunerne jo også for et ekstra administrativt pres, hvor vi skal svare på alle mulige ting, uden at vi får yderligere ressourcer,” siger Martin Damm.

Lovforslag på Skatteministeriets ressort står alene for ekstra administrationsudgifter for omkring 650 millioner kroner. Mens godt 160 millioner kroner er relateret til covid-19 og/eller mink.

Der findes også lovforslag, som trækker modsat. Men ifølge KL’s opgørelse er der i samme femårige periode blot vedtaget lovgivning, der har mindsket statens administrative udgifter med knap 60 millioner kroner.

Ifølge en tidligere opgørelse fra KL er antallet af administrativt ansatte i staten steget med omkring 11.000 årsværk fra 2018 frem til udgangen af 2023. Med en gennemsnitlig årsløn på 580.000 kroner svarer det til omkring 6,4 milliarder kroner.

Professor: Folketinget skal tøjle sig selv

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, kalder KL’s kortlægning en ”valid” indikator for, hvilken rolle ny lovgivning spiller for de seneste års vækst i den statslige administration.

”Beløbet er kæmpestort. Både absolut men også i forhold til den samlede statslige administration. Så der er absolut en pointe i det her,” siger Per Nikolaj Bukh.

Han kan godt forstå, hvis man i kommunerne føler sig provokeret over, at man fra central politisk hånd har haft et stort fokus på at spare på den lokale administration uden at have haft samme blik for væksten i staten.

Men finansloven for 2024 har regeringen dog lagt en administrationsbesparelse på 400 millioner kroner ind i det statslige budget. Der skal imidlertid mere til, hvis der skal dæmmes op for udviklingen i staten, lyder det fra professoren.

”Folketinget er nødt til at træffe nogle beslutninger, som er egnede til, at de kan disciplinere sig selv. Man må skabe nogle konstruktioner, som gør, at man ikke kommer til at træffe de beslutninger, som man ved, at man ellers kan få lyst til at tage,” siger Per Nikolaj Bukh.

Wammen: Penge kan bruges bedre

Ifølge Per Nikolaj Bukh vil det være en god begyndelse løbende at fortsætte med KL’s gennemgang af lovforslagene for at få indsigt i og overblik over de samlede konsekvenser af fremtidig lovgivning. Gerne suppleret med et krav om, at man vil nedbringe de samlede statslige administrations omkostninger.

Fra regeringens side peger finansminister Nicolai Wammen (S) på, at man har en generel ambition om fjerne ”unødvendigt” bureaukrati og regler i såvel kommuner, regioner som staten.

Det skal både afspejle sig i en reform af folkeskolens læringsplaner, den kommende ældrelov og et løbende samarbejde med kommuner og regioner om at nedbringe deres administrative udgifter.

Finansministeren er enig med KL-formanden om, at også staten kan bruge sine ressourcer bedre.

”Jeg deler fuldt ud Martin Damms bekymring for, at pengene ikke fuldt ud bruges der, hvor de gør mest gavn,” skriver finansminister Nicolai Wammen i en mail til Altinget.

Derfor er regeringen ifølge ham også på vej med et ”arbejdsprogram”, der skal begrænse statens administration og bureaukrati.

”Her er jeg nemlig også enig med Martin Damm – der skal ikke være flere ansatte i staten, end der er behov for,” skriver Nicolai Wammen.