Professor: Ny magtudredning afhænger i sidste ende af politisk handling

Magtudredningen fra 2003 var ”spild af tid, penge og effekt”. Sådan skriver Hans Engell, der var blandt initiativtagerne dengang, i sit bidrag til Altingets debatserie om en ny magtudredning. Det er en konklusion, der næsten er til at få kaffen galt i halsen af.

Som studerende på statskundskab, da den ”gamle” magtudredning var i gang, havde jeg selv stort udbytte af – lidt på sidelinjen – at høre om og være involveret i flere af magtudredningens forskningsprojekter. Det er også min klare overbevisning, at de store empiriske projekter, der blev sat i gang, ikke blot gav væsentlig ny viden, men også fik en blivende betydning - især for forskningen inden for statskundskab i Danmark.

Engell har imidlertid en pointe. Formålet med magtudredningen var jo ikke – i hvert fald ikke kun – at give en saltvandsindsprøjtning til forskningen om magt og demokrati i Danmark. Formålet med en magtudredning må derimod ultimativt være at bidrage til at styrke det danske demokrati.

Afgørende med gennemtænkte målsætninger

Det helt særlige ved en magtudredning sammenlignet med eksempelvis kommissionsarbejder er koblingen mellem en forskningsdel, hvor der kastes nyt lys på væsentlige spørgsmål og en del, der er orienteret mod at skabe debat og grundlag for politiske løsninger på demokratiske udfordringer.

Lykkes den kobling, vil en magtudredning kunne mere end både forskningsprojekter og kommissionsarbejder, der står hver for sig.

Derfor er det også helt afgørende, at man på forhånd gennemtænker de ret forskellige målsætninger en ny magtudredning bør have. En hovedmålsætning bør være at tilvejebringe ny forskningsbaseret viden om magten i Danmark.

En anden hovedmålsætning bør være at der både undervejs og efterfølgende sikres en formidling, der bidrager til folkelig og politisk debat om magt og demokrati i Danmark. Og et tredje formål bør være at give konkrete bud på, hvor der i særlig grad er udfordringer og hvilke løsningsmuligheder, der bør komme i spil. Det kan være konkrete bud, som kan give grundlag for, at man fra politisk side træffer valg, der kan styrke demokratiets vilkår.

Meningerne om, hvad der især er vigtige emner for en ny magtudredning, er allerede mange.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Der er brug for tid

Udfordringen er så, hvordan de ret forskellige formål bedst sammentænkes. En vigtig pointe er, at der i hvert fald ikke skal tænkes sekventielt.

En model, hvor man først i fire til fem år gennemfører store forskningsprojekter og afrapporterer dem over sandsynligvis temmelig mange sider, og herefter så håber på en folkelig og politisk debat, er sandsynligvis dømt til at mislykkes. Som forsker har man det imidlertid ofte bedst med at være på sikker grund og have sine forskningsresultater sikkert på plads, før man engagerer sig i offentlig debat.

Her spænder tidsperspektivet i forskningsprojekter så ben. Hvis forskningsprojekter skal være ordentlige, kræver det tid – lang tid.

Når debat- og formidlingsdelen skal tænkes ind fra begyndelsen af processen, kræver det derfor et format, hvor det for eksempel i første runde er selve spørgsmålene, der bliver genstand for debat: Hvor ligger egentlig de store udfordringer i det danske demokrati, og hvor har vi i særlig grad behov for ny viden?

Det kræver også, at forskningsprojekterne tilrettelægges, så man undervejs har mulighed for at præsentere og formidle delresultater. Og det kræver, at forslag til politiske initiativer kommer løbende fra de forskere, der står for konkrete forskningsprojekter. Det skal ikke blot være som resultat af en afsluttende opsamling, hvor man næsten på forhånd kan regne ud, at hensynet til konsensus kan komme til at tage brodden ud af de fleste ideer.

Mange vigtige emner

Som andre har foreslået, er et oplagt redskab også at skabe en følgegruppe, som både kan give vigtige input til forskningsdelen af magtudredningen og være med til at sikre forankring og debat. Både når gruppen sammensættes og rammerne for dens arbejde fastlægges, er det dog væsentligt, at en følgegruppe ikke blot bliver en anledning for forskellige repræsentanter til at sikre netop deres foretrukne emner en høj prioritet.

Meningerne om, hvad der især er vigtige emner for en ny magtudredning, er allerede mange. Fra forskellige kanter peges på, at magtudredningen blandt andet bør se på:

• De sociale mediers påvirkning af den politiske samtale
• Magtstrukturer i det økonomiske liv
• Tendensen mod stigende politisk polarisering
• Magtforholdene blandt interesseorganisationer
• Unges forhold til demokratiet
• Den såkaldte ”svingdør” mellem politik og poster i lobbyorganisationer
• Vilkårene for Folketingets arbejde og samspillet med embedsværket
• Betydningen af særlige rådgivere og kommunikationsfolk.

Det er alt sammen væsentlige emner og udover de nævnte, vil der helt sikkert komme flere til. De mange forskellige emner kalder på bredde i magtudredningen. Både når det gælder, hvilke spørgsmål der skal være i centrum, og når det gælder, hvilke tilgange og forskningsmiljøer, der kommer i spil.

Emner bør prioriteres

De mange emner kalder imidlertid også på prioritering. Både i forskningsledelsen og i en eventuel følgegruppe bliver det væsentligt at sikre et samlende blik på magtudredningen og også at turde fokusere på de emner, hvor ”skoen i særlig grad trykker” for det danske demokrati.

Den gode nyhed er, at magtudredningen kan trække på eksisterende stærke forskningsmiljøer. På de omtrent tyve år, der er gået siden den sidste magtudredning, er der sket en veritabel opblomstring af store forskningsprojekter og særlige forskningscentre, der beskæftiger sig med mange af de nævnte emner. Der er derfor rigeligt med gode kræfter at trække på.

En magtudredning kan give et bedre grundlag for en diagnose af magtens og demokratiets tilstand.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Den knap så gode nyhed i denne sammenhæng er, at meget forskning orienterer sig mere mod bidrag til internationale forskningsdiskussioner end mod bidrag til en debat om det danske demokrati. Det er jo sådan set blandt andet derfor, vi har brug for en magtudredning.

Hvis setuppet bliver rigtigt, vil mange imidlertid være klar til at vende fokus mere mod danske forhold og mod formidling og bidrag til offentlig og politisk debat.

Politisk vilje bliver afgørende

I sidste ende bliver én ting dog absolut afgørende for effekten af en magtudredning: Viljen til faktisk at træffe svære politiske valg. Det kræver, at politiske aktører er klar til at sætte sig ud over de incitamenter, der på den korte bane gør det svært at ændre vilkårene for demokratiet.

Mediernes fristelse til at skarpvinkle overskrifter, så debatten i kommentarsporene bliver ekstra livlig. Politikeres incitament til at udnytte huller i lovgivningen om partistøtte, selvom det svækker tilliden til politikere overordnet set. Og regeringers interesse i at undgå for meget offentlighed i forvaltningen, selvom de måske var anderledes indstillet, da de var i opposition.

En magtudredning kan give et bedre grundlag for en diagnose af magtens og demokratiets tilstand. Forskere og andre kan bidrage med konkrete forslag til politiske tiltag.

Men det er den politiske vilje, der bliver afgørende i sidste ende.