Statsmagten har altid haft snor i folkekirken. Men torsdag trak biskopperne en rød linje på Christiansborg

Rent juridisk er politikerne da også i deres gode ret til at gøre det, har Højesteret slået fast.

En ret, som blandt andre tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) benyttede sig af i 2012, da hun fik banet vejen for homoseksuelle vielser og skabte store rystelser i dele af folkekirken.

Alligevel er der tale om et historisk nybrud, hvor regeringen med hidtil uset hast – to måneder og 21 dage – maste sin politiske vilje igennem uden først at tage folkekirken med på råd, sagde Biskop ved Haderslev Stift Marianne Christiansen.

Hun hæftede sig også ved selve formålet med afskaffelsen af helligdagen, som ifølge regeringen er at sikre økonomisk polstring af forsvaret i en usikker tid med krig i Ukraine. Altså uden skelen til teologiske hensyn. 

"Man må spørge, om vi overhovedet har en kirke, hvis dens indre anliggender kan reguleres af staten uden kirkens ønske og ud fra rent verdslige formål. Det må være et centralt spørgsmål," sagde hun og tilføjede:

"Vi bliver nødt til at blive enige om, hvad folkekirkens indre anliggender er, og vi bliver nødt til at have nogle procedurer for, hvordan man de kan behandles."

Opfattelsen af, at regeringen er trådt langt over stregen, vandt tilsyneladende bred genklang i lokalet. I hvert fald rystede flere på hovedet, da biskop Marianne Christiansen minutiøst udrullede hele det politiske forløb for at understrege pointen.

En sms-besked fra daværende kirkeminister Louise Schack Elholm (V) blev sågar blæst op på en storskærm.

13 dage efter lanceringen af regeringsgrundlaget med politisk ønske om afskaffelse af en endnu uspecificeret helligdag forsøgte ministeren at få fat i Københavns Biskop.

Angiveligt for at vende det geopolitiske bagtæppe for beslutningen og bede biskopperne om selv at udpege den helligdag, som måtte lade livet.

Det afviste biskopperne efter interne drøftelser.

Også udklippede citater fra forskellige aviser blev vist frem – og ikke mindst kirkeminister Louise Schack Elholms forsøg på også teologisk at argumentere for, hvorfor regeringen selv havde udset sig netop store bededag udløste let hånlig latter.

Kirkeligt værn

Ikke desto mindre er bededagen nu væk for altid. Men forløbet har fået folkekirken til at gøre sig nye overvejelser om fremtiden, fastslog biskop Peter Skov-Jakobsen over for Altinget.

Og biskopperne er allerede nået frem til en fælles erkendelse af, at der er behov øget beskyttelse mod politisk indgriben.

Beslutningstagerne bør derfor også komme kirken i møde ved at sætte et juridisk værn op omkring folkekirkens indre anliggender, lød det.

Alt der gælder gudstjenester, ritualer og trosspørgsmål bør skærmes mod politik, som føres ud fra ikke-teologiske hensyn, mener biskopperne. 

"Folketinget ville aldrig træde så langt ind i den katolske kirke, den ortodokse kirke eller ved jødernes og muslimernes religiøse praksis. Det skal Folketinget selvfølgelig heller ikke, når det gælder folkekirken," sagde Peter Skov-Jakobsen og uddybede:

"Mange af os vidste godt, at det ikke ville være et brud på med grundloven, hvis man politisk trådte helt ind og rørte ved noget af folkekirkens allerhelligste såsom en helligdag."

"Vi havde bare aldrig nogensinde drømt om, at det ville ske."