Hvis du læser det her indlæg, er du nok ikke helt ligeglad med erhvervslivet. Det samme burde gælde alle de mange kommunalpolitikerne rundt om i landets 98 kommuner.

Når jeg ser på den begyndende valgkamp og de mange tidligere kommunalvalg, så står erhvervspolitik ikke højt – og er ofte slet ikke at finde – på dagsordenen.

Det er ikke bare ærgerligt, men faktisk en reel fejltagelse. For erhvervspolitik er ikke kun vigtigt for virksomhederne. Det er også en vigtig brik i at sikre fremtiden for den kernevelfærd, der ofte udfylder dagsordenen, når kandidaterne snakker kommunalpolitik.

I DI undersøger vi hvert år den lokale erhvervsvenlighed. Vores undersøgelse viser, at man i den grad lægger sig i selen for at gøre det attraktivt at drive virksomhed i kommuner som Ikast-Brande, Silkeborg og Hedensted.

Omvendt viser undersøgelsen, at der er en del kommuner rundt om i landet, særligt øst for Storebælt, hvor interessen for virksomhedernes ve og vel er noget mere begrænset.

Gode erhvervsvilkår er en investering i samfundet

Anders Søndergaard Larsen
Medlemsdirektør, DI

Gode vilkår børe være 'top of mind'

Jeg så gerne, at det blev top of mind hos alle kommunalpolitikere at sikre gode vilkår for de lokale virksomheder. Et stærkt lokalt erhvervsliv betaler sig – både i form af penge til velfærd og arbejdspladser.

Lad mig begynde med pengene. Når virksomhederne har gode vilkår for vækst, gavner det hele samfundet. Og når jeg taler om vilkår for vækst, handler det altså ikke kun om skatter, gebyrer og afgifter.

Det kan for eksempel koste virksomheder tid, penge og tabte ordrer, når sagsbehandlingen ikke fungerer. Ressourcer, der i stedet kunne investeres.

Gode erhvervsvilkår er en investering i samfundet. Vi har netop lavet en analyse, som viser, at selv i skyggen af corona bidrog de danske virksomheder og deres medarbejdere i 2020 med knap 560 milliarder kroner til statens og kommunernes budgetter. Det svarer til cirka hver anden krone, der bruges i det offentlige. Dette er vel at mærke fra et år, hvor mange virksomheder har været pressede.

Nu står vi midt i et økonomisk opsving. Hvis kommunerne sørger for at skabe de rette vilkår for virksomhederne, bidrager de til at sikre fundamentet under den offentlige økonomi. Penge, som kan bruges til kernevelfærd til gavn for alle borgere.

Så kære byrådskandidater og kommunalpolitikere: Hvis vi fremover vil prioritere bedre normering i institutionerne samt bedre folkeskoler, plejehjem og hjemmehjælp, så forudsætter det, at I har et fast blik rettet mod at skabe gode erhvervsvilkår og erhvervsvenlighed i jeres kommune.

Alle kommuner bør se den nuværende situation på arbejdsmarkedet som en mulighed

Anders Søndergaard Larsen
Medlemsdirektør, DI

Der mangler hænder

Og så er der jo arbejdspladserne – et område, der lige nu truer det økonomiske opsving og præsenterer en stor udfordring for virksomhederne. Der mangler hænder. Her kan det være, at nogle af jer spørger jer selv, hvad kommunen kan gøre ved det? Svaret er: Ret meget.

Alle kommuner bør se den nuværende situation på arbejdsmarkedet som en mulighed. En mulighed for at skabe et godt samarbejde mellem de kommunale jobcentre og virksomheder.

En mulighed for at få dem, der lige nu unødvendigt står uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet. Og en mulighed for tiltrækning, integration og inklusion af både nytilkomne og dem, der længe har stået uden arbejde.

Og kommunen kan også gøre meget for fremtidens arbejdskraft. Folkeskolens samarbejde med lokale virksomheder, herunder erhvervspraktik, er vigtige redskaber i at sikre, at vi får uddannet alle de faglærte, som vi kommer til at mangle i de kommende år.

Der er rigeligt at tage fat på. Men også mere end rigelig grund til at gøre det. Så derfor håber jeg, at flere byrådskandidater vil fokusere på erhvervsvilkårene ude i kommunerne. Ikke kun i valgkampen, men også i den kommende valgperiode. Og så ønsker jeg i øvrigt et rigtig godt valg.